104 / 168
102
gerrighed at indrette sig paa samme Vis. Butikerne voksede i
Tal fra A a r til Aar, og Branden 1795 slog Dorene op paa
vidt Gab for den Udvikling, som allerede forinden var be?
gyndt.
De barokke Skærmtag og brogede Farver taaltes dog ikke
mere; thi ogsaa i Butikernes Udstyrelse satte Nyklassicismen
Spor, fine, gr aa og hvide, med Spejlglas, Lisener og Forgyldning
lyste de nymodens Butiker i Skæret af Glaslampen under Lof?
tets Plafond;07) thi — som man skrev 1804 — »en af de Ting,
der udmærke det nye Kiøbenhavn fra det gamle, ere Boutb
quer«.98) Alle maatte have en saadan, Skomagere og Skræddere
flyttede ned fra Salene til Stuerne, selv Skoflikkere fandt det
passende »at sælge lappede Sko og Støvler i en Boutique med
en stor Lampe i«, ja paa Østergade gav en Mester 500 Rdr. i
Leje om Aaret.90)
»I det Øjeblik en Kræmmer, en Modehandler eller en anden
Handlende nedsætter sig, saa anser han
Østergaden
for den
directe Vej til Lykkens Tempel«;100) frem for alle andre Gader
blev denne nu det fornemste Forretningsstrøg, hvor der 1804
næppe fandtes »en Rønne, hvor der ikke er anbragt et Hul,
som et eller andet handlende Væsen har bygt sin Rede i«, et af
Husene var tilmed saa tæ t besat, »som en Tallerken med Sirup
er belejret med Fluer, naar den i September Maaned staar i
Solen«.101)
Den Bygning, som efter 1795 opførtes paa H jø rne t af Ama*
gertorv og Østergade paa gamle »Lækkerbidskens« Ruiner, blev
med sine 7 Butiker, for hver af hvilke den mindste Leje var
3—400 Rdr. aarlig, en sand Guldgrube, idet den indbragte Ejeren
»mere end 100 Tønder H a rtko rn mangen Herremand«,102) og
1805 mente man, at det ikke var nogen Overdrivelse at
paastaa, at Byen havde lige saa mange Butiker som Bygnim
ger.103)
Mellem de Skomagere, som efter middelalderlig Skik tæ t Dør
om Dør befolkede Klosterstræde, og de yngre Fagfæller, som
uden Udhængsstøvle, men med Lampe og Skilte med lange