Previous Page  110 / 168 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 110 / 168 Next Page
Page Background

Hestene frem, medens hans lange Overskæg bølgede for Vin*

den; thi i den ellers skægløse T id krævede Moden bestemt, at

han skulde bære Moustacher. »Til Efterretning for de Herska«

ber, som saadant forlanger«, meddeler en pladssøgende Kudsk

derfor 1765, »at han haver tillagt sig et stort, sort Knebels«

bart«.10)

»Al den jammerlige Ulykke«, som »den umaadelige Kiorsel

og Riden« forte med sig, tvang Politiet til 1780 at tage kraftigere

fat. Galop blev forbudt; Hyrevogne, Chaiser, Kareter og des«

lige maatte ikke bevæge sig hurtigere end i »maadeligt Trav«,

tomme Arbejdsvogne kun i »Lonte«Trav« og læssede alene

Fod for Fod. Angiveri opelskedes ved flittige Ducører, og Bøder,

Spansk Kappe, Halsjern og Vand og Brod stilledes Overtræ«

derne i Udsigt.10)

Anmeldelser og Afstraffelser skortede det ikke paa,17) men

Forholdene blev ikke bedre, tværtimod, og Resten af Aarhun«

dredet genlyder Pressen af Klager over »de kaade Eskeføreres

rasende Kiorsel«.18) Hvad hjalp Politiplakaten, som paalagde

alle, fra Hyrekudsken, »som præsiderer for en Fiacre«, til Kaval«

leren, »der svævende ruller 3 Alen fra Jorden i en engelsk

Diable«, at køre varsomt, naar Virkeligheden tog sig helt ander«

ledes ud ?10)

»Kaad som Hingsterne, der trækker ham, og stolt af sin

Herre«, lader den gallonerede Herskabskudsk Hestene Tøjlen.

Ve den, der ikke er hurtig nok; thi fra sit hoje Stade ser han

intet nedenfor. »Først da, naar han af Skriget kan merke,

at en ulykkelig Fodgiænger er anstødt eller overkiort, raaber

han

Varschou

og iler med fordoblet Fart af Sigte«. Med Svøbe«

slag jager Ilyrekudskene deres Heste, og Færdselsordenen kan

medFoje tælles blandt dem, »der forsvinde hastigere e n dV in d o g

Regn fortærer de paa H jørnerne opslagne Plakater«.20)

Alle korer, de Smaa aber de Store efter, selv Vægtere og

Kinafarere bestiger, »naar de ret ville vise sig galante«, en

Karet; thi af den Slags »Befordrings«Machiner« vrimlede Byen

1792, de fandtes »baade paa Tysk og Dansk, paa Engelsk og

Fransk«, og i visse Gader gik man stundom »som i en Caret«

Allé«.21)

108