114 / 168
112
1789 klages der over, at ikke alene Brændebærere og Last*
dragere erobrede Trottoirerne, men at »saagar Slaverne vove
at trille med deres Børe paa disse Gangveje«,:i4) ja, paa visse
Tider var Gaderne næsten livsfarlige at befærde, særlig yderst
i St. Kongensgade ved Fyraftenstid, naar Matroserne i Skarer
myldrede hjemad med deres Spaaner; thi da var — paastod
P. A. Heiberg — Faren uafvendelig, hvis man uforvarende
drejede om et H jø rne.35)
Bjælker og Stænger, som ragede ud over Dragernes Skuldre,
truede med at slaa Buler i Hovedet paa fredeligt spadserende,
og hvor en af Stadens
»publique Poster«
var i Nærheden , spær*
redes Passagen formelig af Kvinder i Snak eller undervejs med
Vandspandene paa deres Hoved.80) Na a r omboende Koner og
Piger tilmed gav sig til at vadske Tøj her midt paa Gaden, blev
det naturligvis rent galt, 1731 klagede en Borger over den »idelige
Vadsken og Tærsken« ved Vandposten i L. Kongensgade, som
fyldte hans Hus med Spektakkel og ødelagde Stenbroen, og
det følgende Aar forbød en Plakat al Vadsk og Tvæ t ved de
offentlige Pumper.37) En Del Aar senere maatte der dog en ny
Formaning til for at holde Kvindfolket i Ave.38)
»Vandsprøjterne« lurede oppe i Tagskæggene, Kælder*
posterne nede i Dybet, Skilte og Skrammel, Bislag og urokke*
lige Sælgekoner rejste paa alle Kanter Forhindringer for Færd*
selen, og naar Folk — som rimeligt var — tyede ud paa Trot*
toirets magelige Kantstene, meldte det Spørgsmaal sig straks,
naar og for hvem man burde vige til Side. Mødte fredsomme*
lige Folk hinanden paa Fortovets Rand, ordnede Sagen sig let,
men galhovede Personer røg naturligvis sammen, saa det gav
Gny, grove Ord, Skændsmaal og Haandgribeligheder hørte i
den G rad til Dagens Orden, at Politimesteren 1793 fandt det
nødvendigt at skride ind. Han foreslog derfor, at den, som
havde Rendestenen paa venstre Haand, altid skulde gaa til Side
for den, som kom imod ham, men den
Fortovsret,
der saaledes
tilfaldt den Person, der havde Rendestenen til højre for sig,
gjaldt dog kun Folk i rene Klæder; thi Haa rskæ rere i deres
Pudderkjortler og Skorstensfejere i sodet Tøj skulde under en