Previous Page  118 / 168 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 118 / 168 Next Page
Page Background

116

Tid, men efterhaanden forbedredes den betydeligt, og efter

1750 begyndte den saa smaat at dominere i Paris, hvis Borger

allerede 1768 skildres som uadskillelig fra sin Paraply, som han

det halve Aar slæbte om med klemt inde under Armen.4") Som

saa meget andet ny t maatte Regnskærmen dog kæmpe med

adskillig Modstand, før den vandt Anerkendelse; thi om den,

der bar en Paraply, drog man jo let den Slutning, at han ikke

ejede og heller ikke agtede at leje cn Vogn, hvis Regnen plud*

selig styrtede ned. Folk, for hvem det var ubehageligt at blive

slaaet i Ha rtko rn med Hoben, fandt sig derfor hellere i at

blive gennemblødt med Anstand, og af den G rund kneb det

særlig i England haardt for den nye Opfindelse at vinde Indpas.

Vognmænd og Droskekuske, som straks vejrede Konkurrenter

i disse Apparater, søgte da ogsaa efter bedste Evne at gøre

dem umulige, ja, endnu i 1770erne kunde en med Regnskærm

væbnet Gentleman paa Londons Gader udsætte sig for haa*

nende Tilraab som: »Pas paa Deres Paraply, Franskmand!«

»Flvorfor tager I ikke en Vogn, Franskmand?«50)

Efter Aarhund redets Midte, i 1760erne, dukkede de første

Regnskærme op i København, hvor de straks synes at have

faaet en mere venlig Modtagelse. Alt i 1740erne kendte man

Parasoller,51) og 1768 kunde det skylle ned, saa galt det vilde,

Paraplyerne skulde nok »holde de første Regndraabcr ude fra

det fineste Skind«. »Det er den største Vellyst at see vore

Hiertens SmaadHerrer under disse Parapluis; deres kreppede

og pudrede Haar kommer ikke i mindste Uo rden under disse

Skierme, ja de ere saa vel forvarede under disse, som i den

peeneste Fruerstue, ja bedre end under den fineste Himmelseng.

Fortreffelige Parapluis! nu ere Hovederne vel forvarede i den

Post. Men Benene. Ak! de hvide Been paa en skiden Gade!

Hvor finder man Skierme til dem?«52)

Ilver »Petit*maitre«s brændende Ønske var at »bære en

Parapluis over sit nydelig accomoderede Hoved«.53) Endnu faldt

det kun i faa udvalgtes Lod at flotte sig med slig en Nyhed,

men hurtigt blev den Allemands Eje, og i 1780erne beskrives