KøbenhavnsGader

119

Forhutlede, raa og fordrukne, som disse Fattigfolks Bodler

i Regelen var, blev de brændemærkede med Borgernes Foragt

og Had; alle og enhver vidste jo, at de spillede under Dække

med de frækkeste, professionelle Tiggere, af hvilke de modtog

Stikpenge for at knibe Øjnene til, og ve den arme Stymper, som

ikke forstod at finde det rette Middel til at blødgøre Stodders

kongens Hjerte. Med Gysen blev man da Vidne til »den

Grusomhed, hvormed disse elendige paa Vejen behandles, de

utallige, græsselige Stød og Slag, som nedregner over de ulyk*

saliges Hoveder og af P jalter ilde skjulte Lemmer, de buglede,

blodige og sønderslagne Pander og Næser«. Baade det »indvors

tes kogende Had«, som lyser i Stodderkongens Blik, og de

»gruelige Eder og Forbandelser« taler tydeligt nok om, at han

besjæles ikke af Embedsiver og N idkærhed for Loven, men ene

og alene af skuffet personlig Rovgriskhed.00)

1777 var de fleste Fattigfogeder »hensatte i Rasphuset«, ingen

vovede af Frygt for Pøbelens Trusler at gribe deres Scepter,

og de 2 tiloversblevne Stodderkonger formaaede naturligvis

ikke alene at holde Styr paa Tiggernes voksende Hærskare.04)

Politiet kaldtes da til Hjælp, og 8 Fattigfogeder, fordelt i 4

Distrikter, gik i Gang med det brydsomme Arbejde.85) Farer og

Genvordigheder hobede sig dog tæ t op om dem, selv Skilds

vagterne paa Volden tog Parti imod dem,00) og 1789 saa man

sig nødt til helt at ophæve Stodderkongernes ældgamle Regi*

mente. Vægterne arvede deres Bestilling og fik Paalæg om i 3

Patrouiller, hver 3 Mand høj, at gennemkrydse Stadens Kvar*

terer.07)

Synderlig Bedring i Tilstanden var der dog ikke at spore,

Tryglernes Mængde og Frækhed voksede, snarere end den af?

tog. I alle Aldre og af begge Køn belejrede de mod Aarhundre*

dets Slutning formelig Byens travleste Gader. Hver havde sit

særlige Jagtrevier. 1786 »befarer en blind Mand Vingaards?

stræde og forhandler der Jesu Navn og Guds Velsignelse«, og

om »den halte Pige, som i nogle Aar har patrolleret paa Kon*

gens nye Torv«, hed det 1791, at hun havde »samlet sig en liden

Kapital«.08) Individer med vædskende Saar og Udslet maatte