124
at splitte dem ved Hjælp af »nogle velfortiente Rap«,8-) ja selv
den enevældige Monarks Person var dem ikke hellig. 1786 maattc
Overhofmarskallen saaledes forarget paakalde Politimesterens
energiske Indskriden; thi næsten hver Gang det behagede de
hoje Herskaber at tage i Teatret, indfandt der sig paa Slots*
pladsen »en Hoben Drenge og Lediggængere«, som ej alene med
Hujen og Skrig forfulgte de kongelige Ekvipager og trængte
ind mellem disse og Løberne, men tilmed opsamlede de fra
Faklerne faldende Udstykker for at bombardere Hestene dermed
uden Flensyn til Majestætens Liv og Sikkerhed.83)
Særlig paa
Flyttedage
havde Gadedrengene travlt; thi da
aabenbarede deres By sig med et fra en ny, højst tiltrækkende
Side. I alles Paasyn vendte Staden saa at sige sine Lommer og
krængede ud i Dagens Lys alt, hvad Husene ellers gemte. For*
tovene spærredes af Barrikader af opstablede Møbler, Herlig*
heder, hvorom en fattig Dreng ingen Anelse havde før, stilledes
nu til Skue, og Elendighedens Pulterkamre af Skrammel og Ra*
gelse væltedes sammen med Pjalter og muggent Sengehalm ud
over Brostenene.84) Ventende paa Skraldevognene, som var ude
af Stand til i Hast at fjerne alt dette Affald, laa de tillok*
kende Dynger, fyldte med G raady r og Væggetøj, til behagelig
Disposition for Unger og Fattigfolk.
Flvtteuroen var et af de mest karakteristiske Tegn paa, at
Robenhavn var ved at antage større Format, Folk var besat af
Vandrelyst, Bladenes Spalter bugnede til Tider af Tilbud om
Lejligheder, og paa mangt et Hus saa man et
Lejebræt
hænge
ud, af og til Side om Side med den
Straavisk
, som efter gammel
Skik tjente som Tegn paa, at en Bolig var til Leje.85)
Na a r Flyttedagen oprandt, var Byen som forvandlet, ja en
med Forholdene ukendt Person kunde ved Synet af al denne
Forvirring let komme paa den Tanke, at Staden hærgedes af
Op rø r eller Ild; thi »den grumme Vrimmel af Mennesker og
Boeskab, Matroser, Soldater, Piger, Drenge, Heste og Vogne«,
vakte unægteligt Forestillinger af den Na tu r.8'’)
»Hist staaer et Partie udenfor en Kielder, en Stue, med al sin
Armatur, ligesom Fienden udenfor en Fæstning, og bier paa de