120
- særlig af Hen syn til frugtsommelige Kvinder — ikke vise
deres Hæslighed offentligt til Skue, men Gang paa Gang kunde
man alligevel møde dette uhyggelige Syn paa Gaderne,09) og op*
rørende var den Uskik at lade smaa Børn tjene som Skilt for
driftige Tigger*Forældre.70)
»Den Jammersang, der opstemmes paa vore Gader og Torve
af smaa Rollinger, der sæ tter sig midt ud i Sneen, — er en hø jst
ynkelig Lyd for vore Øren«.71) Forargede Stemmer løftede sig
Gang paa Gang i Pro test mod det dagligdags Billede af »elen*
dige, nøgne Børn, som Forældrene er grusomme nok til at jage
ud i den haardeste Frost for at sidde plat ned i Sneen« »og dér
ved noget, som de kalde Sang, tilbetle sig Folks Barmhjertig*
hed«;72) thi »at see et Par smaae, halvvoxene Børn med en knap
2 Aars gammel Rolling imellem sig, siddende paa et Rende*
sten sbræt og gjennemtrukne af Regn eller Sne, og høre dem i
den mest klagende Tone, hvert Øjeblik afbrudt ved Hulken
og Graad, at istemme en Psalme«, aabnede et rystende Indblik
i den Nød, som hærgede Byen.73)
Hvo, som tvivler om disse Forhold, »behage, hvad Dag han
vil, at giøre en Tour igiennem nye Kiøbenhavns bekiendteste
Gader, ved hvert 50. Skridt kan han sikkert vente at blive over*
tryglet enten af arbejdsføre Fruentimmer med lejede Børn paa
Armene eller af skurvede Drenge eller af halvvoxne Piger, som
knibe de usle Børn, de bære omkring, til de skrige, for at
bevæge Folk til Medlidenhed«.74)
I ramme Alvor foreslog en Bladskriver 1793, at der paa de
vigtigste Pladser burde rejses Gabestokke til Brug for »mod*
villige Betlere«, der med en Seddel paa Brystet skulde udstilles
i Halsjernet her, saa Publikum kunde indprente sig deres
Udseende og for Fremtiden vare sig for at yde dem Al*
misse.75) —
„ Denne Forslagsstiller kendte i alle Fald Københavnerne til*
stVækkelig til at vide, at de vilde stimle sammen; thi Hoved*
stadens Borgere var et levende, nysgerrigt Folkefærd, der ved
alle Lejligheder skabte Opløb og rakte Hals. »Forleden kunde
man næppe komme igiennem en af de største Gader for en