10
efter Branden 1728 atter tog Stade paa Rundetaarn, vilde nu
som for se Kobmagergade smyge sig som en Orm om dets Fod
og mellem nye Barokhuse, som i tæ tte Rækker loftede deres
rode Tage, skelne de gamle Stræder bugtende sig bort i deres
»forrige Krumhed«.
Det hærgede København havde rejst sig af Asken, men i den
nye By genkendte man, trods alt, den ældres Træk, de sad saa
dybt og fast indridsede, at den hyggeligt og fortroligt kunde
slutte sig til de ærværdige Kvarterer, som havde undgaaet den
store Katastrofe. Gamle T raditioner var flyttet mcd over i det
nymodens Kobenhavn og knyttede igen — tværs over Baalet
1728 — de Baand, Ulykken' havde sprængt. —
Hist og her sad der dybt i Byens Krop trange, halvmorke
Gyder,
saa smalle, at det ofte var umuligt for en Vogn at bane
sig Vej; thi medens Gade r som Kattesundet, Hestemøllestræde,
Admiralgade, Nikolajgade og Lille Kirkestræde kun var 8 Alen
i Bredde, maatte de Gange og Smaapassager, som i Rang fulgte
bag disse, slaa sig til Taals med endnu mindre Vidde.4) Og af
den Slags sure Render, som listede lyssky om mellem Rønner
og Baggaarde, fandtes der ikke faa i det 18. Aarhundredes
København.
Nissegangen mellem Gammelstrand og Læderstræde luks
kedes dog 1767, men Henrik Fyrens Gang ved Mikkelbryggers;
gade, Smedens og Vægterens Gang mellem L. Kongensgade og
Vingaardsstræde, Malerens Gang mellem sidstnævnte og Dv;
bensgade, Peder Rohdes Gang i Llolmensgade, Prammandens
Gang, Pistolstræde, Peder Madsens, Didrik Badskærs Gang og
flere endnu levede videre, ja bevaret helt op mod vore Dage
har et Par af dem kunnet give en Forestilling om disse forkuede
Passager, som indelukket af tæ t befolkede Huse trak sig som
sorte Striber i Bunden af den gamle By.
Ulovlige Udvækster paa tilstødende Bagbygninger kneb af
og til deres Vægge endnu mere sammen, saa Brandvæsenet
uroligt maatte minde om, at man i Tilfælde af Ildsvaade vilde
være ude af Stand til at komme frem med Slufferne; thi Sme;
dens Gang maalte i hele sin Bredde kun 5 Alen, og Pramman;