KøbenhavnsGader

opgav Magistraten derfor helt at interessere sig for denne Sag,7)

der forst delvis fandt sin Løsning, efter at Flammerne paany

voldsomt havde ryddet ud i de tæ tpakkede Kvarterer.

Saaledes henlaa den indre By, baade de efter 1728 genopbyg*

gede Dele og de skaanede, i det store og hele i sin historiske

Form, snævert sammenstuvet, ja mange Steder overfyldt af

Huse. Særlig i Egnen om Gammel Mønt og Nikolaj Kirke

borede en Mængde smalle Stræder sig som Sprækker gennem

Bygningernes Vrimmel. Kun sjældent fandt Solen Vej til den

sure Stenbro, Luften stod stille mellem Murene, og Gydernes

Krumning hindrede Blæsten i at feje befriende ud i den Dunst,

som rugede i deres Bund.

Besværlige at færdes i var de ogsaa, disse trange Gyder,

hvor det mangen Gang kneb for Vognene at komme frem og

Fodgængerne møjsommeligt maatte holde sig langs Husvæg*

gene; thi Fortovene var uendelig snævre, Hjørnehusene stak

hensynsløst deres skarpe Vinkel frem, hvor to af Stræderne

stødte sammen, og først efter 1795 gennemførte man i det ny*

byggede København de over 5 Alen skraat afskaarne H jørner,

som saa føleligt lettede Færdselen.8)

Ogsaa Torvene var smaa, trængt paa alle Sider af Bebyg*

gelsen. Nuvæ rende Højbroplads fandtes slet ikke før 1795, idet

dens Grund beslaglagdes af en gammel, haardt sammenpresset

Karré, langs hvis Sider Højbro* og Store Færgestræde strakte

sig som levende T rafikaarer ned mod Stranden. Hauserplads

blev ogsaa forst senere til, og i Skellet mellem Gammel* og

N y to rv laa det barokke Raadhus, opført paa Ruinerne af det

ældre, som Luerne 1728 havde hærget.

Kun i Kongens Ny to rv , hvor Christian den Femtes Rytter*

statue glimrede forgyldt paa sin Marmorsokkel, havde Barok*

tiden tidligere formet en Plads, som i Storladenhed svarede til

dens Idealer,1>) og hele »Nykøbenhavn«, Set. Annæ Øster og

Vester Kvarter, frem traadtc i Modsætning til den indre By

som et Anlæg med brede, lige Linjer. Ved Aarhund redets Midte

rejstes her »Frederiks*Staden«, hvor Rokokopalæer med Ama*

lienborg som monumental Midte fornemt sluttede op i statelig