KøbenhavnsGader

Række, — og af Bydele fra tidligere Tider har Frederiksholms*

kvarteret og hele Christianshavn i Gad ene tte ts geometriske

Regelmæssighed tydeligt Præg af at skyldes en forud lagt, vel*

overvejet Plan.10)

Den indre By bibeholdt derimod stadig sin gamle Karakter,

Gadernes lunefulde Bugter, Strædernes mærkelige Ophobning

her og der havde sin Forudsætning i længst forsvundne Tids*

forhold; trods Flammernes Ødelæggelse var København ved*

blivende en ærværdig Stad, i hvis T ræk Aarhund rede rs Historie

stod skrevet.

Det er fremfor alt denne Byens Kerne, der — som middel*

aldcrlige Stæder havde for Skik — laa saa underlig lukket for

Sol og Lys, jeg i det følgende vil dvæle ved; thi i disse krogede

Stræder mødtes ved Midten af 18. Aarhund rede to Modstandere

— den gamle Tid og den nye — maalte hinanden og begyndte

at kæmpe.

Om denne stilfærdige og dog saa haardnakkede Kamp hånd*

ler min Bog. —

Man elskede i Fortidens Byer at se et T ræ hist og her folde

sin Bladpragt ud i Husenes Trængsel. Den grønne Fylde brød

saa behageligt Facadernes stive Række, Gadebilledet blev dy*

bere, mere levende, mere festligt, og for mangt et Menneske,

som gik i sin daglige Dont bag Mure af Sten, var sligt et T ræ

ofte den eneste Hilsen fra den groende N a tu r udenfor Stadens

Porte.

Dobbelt hyggelig føltes Stuen en Vinteraften, naar det uden?

for de lukkede Skodder susede i de sorte Grene, og yndefuldt

som et Smil pippede Vaarens første Spirer frem mellem Husene.

Det visne Løv, som en Efteraarsdag raslede henover Stenbroen,

var som en Haandfuld Guld af Høstens Pragt, smidt i G rams i

det fattige Stræde, og naar Sommernattens Skumring laa i

Gaden, sneg Lindeblomsternes Duft sig ind i Stuer og Alkover

og fyldte dem med Sødme og Længsler.

Denne Borgernes Kærlighed til T ræ er var gammel og op*

rindelig, og heller ikke i det 18. Aarhundredes København for*

nægtede den sig. Rundt om paa Pladser og Torve mødte Bliks