21 / 168
19
Ungarn.« Møjsommeligt maatte man balancere paa de Kanter,
«hvor Hu sværterne havde ladet hugge smaa Tværrender, at
Vandet udaf Snepolene kunde løbe ud.«:i1)
Da der ikke fandtes underjordiske Kloaker, var de aabne
Rendestene
alene om at befordre ikke blot Gadernes Overflø?
dighed, men ogsaa Gaardenes Spildevand, der i fjæleklædte
Tvæ rrender flod over Fortovene som hvidgraa, stinkende
Strømme.
Brændevinsbrænderiernes Svalevand hyllede Gaderne i
Skyer af Damp, Tarmeaffald, Kødstrimler og Blod farvede
Renderne røde, hvor Kallunsmænd og Slagtere holdt til, og
mangen Gang druknede Stræderne uhjælpeligt i Stank af Ko?
møg og Latrinskarn, som Borgerne uden videre Ceremonier
skyllede ud af deres Gaarde.32)
En saadan Ad fæ rd var naturligvis forbudt, men Politiets
Plakater og Protokoller vidner tydelig nok om, hvor uendelig
svært det var at komme Uvæsenet til Livs paa Grund af det
store
Kreaturhold
indenfor Stadens Volde. 1795 husede Køben?
havn saaledes foruden 2202 Heste ikke færre end 1427 Køer,
som fandtes indkvarterede i Stadens 300 Brændevinsbrænderier
og andet Steds under de uheldigste Forhold;33) thi der gaves vel
næppe en Finkelfabrik saa liden og ussel, at den jo havde Køer,
og selv inde i Fljertet af Byen fristede disse elendige Skabninger
Livet. Det lille Brændevinshus, »Gryden«, i Holmensgade, havde
naturligvis Plads til et Par, og 8 Køer stod paa Stald hos Bræn?
devinsbrænder Spendrup i »Hjorten« i Vingaardsstræde, hvor
Johannes Ewald fra sin fattige Stue sikkert mangen Gang har
hørt deres sørgmodige Brølen.34)
Fra de mørkeste, mest fortrykte Kroge af den tætpakkede
By lød deres dybe Røster fra de Fængsler i Baggaarde, paa 1.
Sale eller i halvt underjordiske Kældere, hvor de stakkels Dyr
stundom var stuvet saa tæ t sammen, at det var umuligt for dem
at lægge sig ned i det snævre Rum.33)
Den »søde Græsmælk, lige saa oprigtig, som den bliver mal?
ket af Koen,« man for 3 Skilling Potten falbød fra Byens Stræ?
der,3'1) vandrede giftbefængt om i Familiernb og fuldbyrdede sin
2
*