KøbenhavnsGader

frygtelige Mission, og først ind i 1800’erne kom man i Tanker

om, hvor farlig en Smittekilde man her havde opelsket.:iT)

Under disse Forhold var det unægtelig en svær Opgave at

holde Staden ren; thi med Bekymring regnede en Kommission

1764 ud, at en Ko hver 3. Uge kunde producere 1 Læs Møg,

og med det store Kreaturhold maatte Renovationen bringes op

i langt større Format for at virke tilfredsstillende.38)

Mangen Koholder befriede dog resolut Øvrigheden fra

Brys

derier i saa Henseende ved at skylle alt Komøget ud i Gadernes

Rendestene, en Trafik man ikke kunde finde sig i, men som

desuagtet i stor Udstrækning gik i Svang hele Aarhund redet ud,

ja længere endnu.

1765 havde Medlemmerne af det lille Vognmandslaug faaet

overdraget Udkørselen af alt Koskarn af Staden, men snart

istemte de ynkelige Klager over, at deres Indtægter mindskedes;

thi 1772 kunde Oldermanden paavise, at 53 Brændevinsbræns

dere med et Kohold paa 158 Stykker overhovedet ikke havde

ladet dem udfore et eneste Læs, idet Gødningen dels bortko rtes

af uberettigede, dels skylledes ud i Rendestenene eller spildtes

paa Gaderne af u tæ tte Vogne.39)

Ikke mindre bekymret saa Havnevæsenet Renderne befordre

alt dette Skarn ud i Kanalerne, som tilstoppedes i Aarenes Lob.

1784 mente det tilmed at kunne føre Bevis for, at der i de sidste

3 Aar var flydt ikke mindre end

—

19,000 Læs

Komog aarlig

ud gennem Stadens Rendestene; thi at Gødningen — som Ko*

holderne hævdede — for en stor Del var brugt som Brændsel,

vægrede man sig ved at tro. I alle Tilfælde vilde dette ikke have

kunnet finde Sted i saa kæmpemæssigt et Omfang uden at for«

peste den hele Bv.4")

A t Duerne kurrede paa de røde Tage og i Mængde tum«

lede i Luften over Staden, at Hønsene ivrigt pikkede i Gades

skarnet og Hanerne ved Morgengry galede i alle Gaarde, var

en given Sag, og ingen vovede at blande sig deri, naar Fjers

kræet holdtes indenfor nogenlunde rimelige Skranker.

Milis

tæ re t vilde 1750 saaledes ikke længere finde sig roligt i, at

Høns

sene ved deres hidsige Skraben underminerede Voldene, og da