KøbenhavnsGader

Rendestenenes

overvældende

! ”

andlob

, der havde naaet et saa#

dant Omfang, at Husene truedes med Ruin. Før 1728 vidste man

ikke af denne Piage at sige, men siden da havde Rendestenene

fra Skidenstræde og Nørregade faaet Hæld mod Kobmagergade,

som var ude af Stand til at viderebefordre den med 2/3 forøgede

Vandmængde. Længe havde Beboerne tiet og Aar for Aar for*

højet deres Fortove, nu var Grænsen naaet, og i sin Vaande

anraabte man Øvrigheden om Hjælp.’7)

Det var i Sandhed et omt Punkt, man her berørte; thi i

Byens Mekanik var en praktisk Afledning af Spildevandet af

afgørende Vigtighed; Husenes og Gadernes Bevaring, Borger#

nes Helse og Velvære var til en vis G rad betinget af et effek#

tivt System af Rendestene.

Under Kæmpearbejdet paa at rejse den brandhærgede By

var dette Spørgsmaal delvis traad t i Skygge; hullede, ujævne

og skidne laa Gaderne hen. 1747 paatalte Politimesteren den

uforsvarlige Maade, paa hvilken Brolægningen fornyedes, idet

Gaderne ikke havde det fornødne Fald og yderligere forhøjedes

paa Grund af slet anlagte Rendestene. Broinspektøren var »en

gammel, tung Mand, af Naturen from, men tillige efterladen«,

Brolæggerne »trodsige, hengivne til Fylderi og lade«. »Jeg har

i afvigte Aar maattet mulktere Broinspektøren for uordentlig

lagte Gader, Brolæggerne lagt i Hullet, men det hjalp mig ikke

i at befordre Værket.«58)

Som en Slange krøb Rendestenen gennem Strædet fyldt med

Edder og Forgift og rede til at anstifte Ulykker, hvis den stand#

sedes i sit Løb. Renderne flød jo ikke med Regnvand alene

Ækelhed randt fra hver Mands Port ud i dem, fra Gade til

Gade, stadig følgende Faldet, banede Strømmen sig Vej i det

dybe Leje, indtil den endelig — gennem Slamkisternes mudder#

fyldte Gruber — førtes ud i Kanalen.

Gennem Rahbeks Beretning om en ubehagelig Tildragelse

1772 faar man et lille Indblik i, hvorledes disse Afløb kunde

tage sig ud. Da han vilde passere den brede Rendesten paa Set.

Anneplads ved at træde ud paa Dyndbunken i Midten, sank

han i — »uden at naa Bund, saa jeg ydermere faldt paa det