KøbenhavnsGader

Politimesteren 1771 forsøgte et F remstød mod det paa Gaderne

omløbende Smaakræ, undlod en af Vægterne, der selv paa denne

billige Maade holdt Hons, helt at give Kvarterets Beboere noget

Tilhold.41)

Svineholdet

var unægteligt værre, og gammelt som det var

i Byen, lod det sig næsten ikke udrydde, skønt det 1709 og

siden mangen Gang var forbudt overhovedet at føde Svin paa

Sti indenfor Voldene;4') thi Borgerne, først og fremmest Slag;

terne og Brændevinsbrænderne, trodsede alle Formaninger, og

det gik saa vidt, at man selv paa de fineste Strøg kunde se en

af disse veltilfredse Skabninger ugenert skaffe sig Fortovsret i

Vrimmelen af pyntede promenerende.

Med den største Sindsro — som om intet Forbud fandtes —

averterede Ejermændene i Aviserne efter forsvundne eller vild;

farne Svin, og ikke sjældent vil man i Bladene kunne læse Be;

kendtgørelser af følgende Art:

1764 meddeles, »at tvende voxene Sviin ere bievne ind;

bragte til en Brændevinsbrænder, som har gaaet paa Amager;

Torv.«

»En stor, lang, hvid Soe med lange Ø rer og Rumpe er i

Dag af en Gaa rd i Tvergade bortløben, for hvis Opdagelse

loves en billig Ducør.«

»Hos Bageren paa Østergade er indkommen trende Svine,

som Ejeren igien kand afhente.«

»Af en Gaa rd i Kalleboderne« — hedder det 1765 — »er

i Torsdags Eftermiddag tvende smaa, hvide Griise bort;

løbne, af hvilke den ene havde en liden Klokke om Halsen

og den anden et Baand.«43)

Stadsfysikus Wandeler gjorde 1771 kraftigt opmærksom paa

Svinenes Bidrag til den ubehagelige Lugt i Byen; alle Forbud til

T rods fandtes de i anselige Skarer i Slagtergaardene og paa Ga;

derne, især paa Christianshavn.44) For Brændevinsbrænderne,

som netop samme Aar højtideligt ansøgte om at faa Lov til at

fede Svin paa Sti, kom dette Angreb saare ubelejligt; thi

Struensee afslog blankt deres Bøn uden Hensyn til Magistra;

tens Anbefaling,43) og da det gamle Forbud fornyedes 1778, tog

Politiet kraftigere fat.