29
et Menneske eller en Fod glider i Rendestenen, er det en be*
synderlig Lykke, om det rejser sig med hele Arme og Ben eller
uden en eller anden farlig Vunde«.07) (Fig. 4 A, B).
Denne Rendestenstype elskede Magistraten hojt, ja i Raad*
husstræde, som den 1772 havde ladet omlægge, sank Rende*
stenen fra Fortovets Kant brat ned i ikke mindre end 16 Tom*
mers Dybde, og Kørebanen rejste sig paa Midten i en frygte*
lig Rygning, saa Vognene kun med stor Fare kunde vende for
at komme ind gennem en Port. Meget tvivlsom var ogsaa den
Forbedring, Magistraten hist og her — f. Eks. paa Købmager*
og Nørregade — havde indført ved at anbringe Træfjæle, der
ud mod Kørebanen støttedes af Klodser, som et Trappetrin
over Rendestenene; thi Følgen deraf var, at de Handlende, for
at lette Folk Adgangen til deres Butiker, yderligere dækkede
dem med Plankebroer.08) (Fig. 4 F).
I Mørke voldte disse Indretninger megen Fortræd, — og
en sand Rædsel for Folk, som i Hast skulde redde sig ind paa
Fortovet eller ved Natte tide færdedes ude, var de
Afvisere,
som efter gammel Skik stod plantede paa Gaderne. (Fig. 4).
I Magistratens Yndlingsbillede af en velbrolagt Gade maatte
disse ca. 1 Alen høje Stenpæle ikke savnes; paa Post ved Hjør*
nerne og her og der langs Rendestenene skulde de skaane disses
Kanter og hindre Vognhjulene i at køre ned i dem, men da de
var udsatte for drøje Knubs, fik de saare let en Hældning,
som om Aftenen gjorde dem meget farlige for Fodgængere.
Uanfægtet af de Forbandelser, de var Gen stand for, naar en
Na ttevand re r knaldede Knæet mod dem, holdt de troligt Stand
og fandtes i anselig Mængde langt ind i Frederik den Sjettes
Dage.69)
I ikke mindre G rad betegnede Tværrenderne, som fra Gaar*
dene førte Afløbet tværs over Fortovet, en Trusel for Folk, som
færdedes her, — ikke at tale om den bedøvende Stank, deres
skidne Indhold udaandede over Strædet. I klar Forstaaelse af.
a t det her gjaldt egne Interesser i snævreste Forstand, sørgede
Husejeren ganske vist i Reglen omhyggeligt for, at denne Kanal
ikke forstoppedes. Om Vinteren kunde man saaledes ofte se