35 / 168
33
paa den udvortes Orden og Symmetri som nu«, samt desuden
afbrændt og hurtigt genrejst, —
»maa man anse den som den
er.«75)
Bag disse Ord, som Byens Styrelse 1775 fremsatte til sit
Forsvar, aner man det 18. Aa rhunarcdes København, en males
risk Blanding af gammelt og nyt, hvor krogede Stræder bugs
tede sig snævre bort under en Stenbro i alle Afskygninger. Uvib
lig overfor rationelle Forbedringer udsatte Magistraten sig for
gentagne Nederlag — 1772 blev den tvungen til at omlægge N y
Vestergade (Fig. 5)7,i) — 1776 fik den Paalæg om overalt i Hoved*
stadens Gader at følge Bygningsdirektionens Anvisninger, der
sluttede sig nøje til Marmillods Principper,77) og 1777 lagdes
disse i alt væsentligt til G rund for fremtidige A rbejder.7R)
Fattigdom havde dog reduceret Fordringerne stærkt, Af*
viserne bibeholdtes i de snævre Stræder, paa T ro tto irerne spa*
rede man stæ rk t paa hugne Stene, og Tvæ rrendernes Fjæle
med Jernkramper og Lænker tænkte ingen mere paa at erstatte
med noget bedre. — Men Knækrendestenen kom i Højsædet,
alle Vegne, hvor Forholdene tillod det, skulde den afløse den
gammeldags, dybe Rende, hvis Raaderum indskrænkedes, men
ingenlunde forsvandt; thi København kunde ikke maales med
én Alen, i Kraft af sin Alder maatte den »anses som den var«,
og kun langsomt skiftede den Ham.
\
1