36 / 168
AND E T KAPITEL
Langs Gaderne.
„Din Vredes Ild tog bort al gammel Kiøbenhavn,
Os ej til nogen Tort, men til vor Sjæle-Gavn,
Gaar Læser ikkuns hen i Stadens Stræder, Gader,
Bese de Bygninger, der nu staar smukt 1Rader“.
Københavnsk Hus-Indskrift.1)
B
AG den Ørken af Aske og Sten, hvor Flammerne havde
raset i de frygtelige Oktoberdøgn 1728, laa — især i
Strand* og ØstersKvarter — de ældre, bevarede Bydele hen i al
deres gammeldags Ejendommelighed. Aa rhund reder kiggede
frem fra Murene, gothiske Stenhuse løftede sig Side om Side
med Renaissancens Gaarde af Bindingsværk og Grundmu r; uens*
artet og afvekslende, af ulige Højde og ulige Stil, lænede Husene
sig mod hinanden, og gamle, takkede Gavle ragede hist og her
op over Tagene.
Denne U jævnhed og Mangel paa Regelmæssighed, som
gjorde Husrækkerne maleriske, maatte ikke for nogen Pris gens
opstaa i de Bydele, som nu skulde rejses af Asken. Helhed og
Ensartethed skulde sætte sit Præg paa de nye Kvarterer, og i
Tilslutning til Planerne om en Regulering af det ældre, forvok*
sede Gadenet haabede Kongen at kunne gennemføre
»Régularité
og Egalité«
i Husenes FaQader, saaledes at disse — disciplineret
og taktfast som et Geled Soldater — kunde marchere op til
Parade langs Hovedstadens rettede Gader.
Ud mod disse skulde de alle være af Grundmur, Bygher*
rerne burde hensynsfuldt lempe sig efter hinanden, saaledes at
Etagernes Vinduesrækker kom i lige Højde med Naboen s fra