34 / 168
32
Den nye Rendestenstype, som i sidste Fjerdedel af 18. Aar;
hundrede Fod for Fod banede sig Vej gennem Hovedstadens
Gader, afveg nemlig betydeligt fra den gamle, og naar Mod;
standerne saa stæ rk t angreb den flade Rende, var det i klar
Forstaaelse af, at
den
fremfor alt andet karakteriserede den
moderne Brolægning, man møjsommeligt maatte paatvinge
Magistraten. (Fig. 4 C).
Klart og enkelt formet var den nye Rendesten harmonisk
føjet ind i Stenbroens Skal, og Hemmeligheden ved dens For;
trin laa ganske simpelt i, at den var bestemt af Linjernes vel;
gennemførte Fald; i Kraft heraf muliggjordes det, at den — i
Lighed med vore Dages — kunde ligge flad og aaben uden de
skarpe Kanter og lodrette Vægge, som gjorde de dybe Render
saa farlige.
Samtidig skrumpede Afviserne ind næsten til Ukendelighed,
idet de omformedes til smaa Støttestene langs og i Højde med
Trotto ir;Kanten , medens Stenbroen — lagt af hugne Sten paa
et tyk t Lag Sand — spændte i en let svungen Bue over Køre;
banen og Fortovets jævne Fald fra Hus til Rendesten nøje iagt;
toges (Fig. 5, nederst).73)
En Mangel klæbede der vel nok ved den nye Rendesten.
Gang paa Gang hoverede Modstanderne over, at den var pris;
givet Frost, medens de ældre, dybe Render rostes som langt
mere modstandsdygtige overfor dette Angreb. Noget var der
vel nok herom, men glemmes maa det ikke, at Marmillods Sy;
stem i sin fulde Konsekvens krævede underjordiske Vandled;
ninger, der — i hvert Tilfælde paa det sidste Stykke — kunde
opsluge den med Faldet forøgede Vandmasse.74) Kun enkelte
Steder — f. Eks. 1790 i St. Færgestræde — tog man Skridtet
fuldt ud; thi paa dette Punkt rejste Pengespørgsmaalet fore;
lobig Mur for en Udvikling, det blev Fremtidens Sag at føre
videre.
Kun Fod for Fod vandt Forbedringerne Indpas, Byen laa
tungt i sit gamle Leje; thi »da denne kgl. Residence;Stad ikke
alene er en gammel Stad, anlagt, besynderlig udvidet og be;
bygget i de Tider, da man hverken kendte eller saa saa meget