33 / 168
31
skillelige fra de københavnske Gader, — en Skræk for gamle
Folk, en Fryd for alle Gadedrenge. For disse aabenbarede den
skidne, rindende Flod en Verden af Mærkelighed, og Mindet
om dens Mystik vil i Æven ty re t om den standhaftige Tinsols
dats Sejlads gennem den mørke Rende, hvor Vandrotten forte
Kontrol, leve videre gennem Tiderne.
Alt 1765 havde man dog paa det første »Trottoir«, som op?
stod i København, — det i Holmens Kanal —, søgt at undgaa
skæmmende og upraktiske Træfjæle ved at dække Gaardenes
Fig. 5. Ny Vestergade, brolagt af M agistraten (øverst) og omlagt 1772.
Efter Tegn. af Marmillod.
Afløb med hugne, bornholmske Stene.7') Baade denne og en
Mængde lignende Forbedringer, som afgjort var i Pagt med
Fremtiden, mødte dog længe hos Byens Styrelse og Borgerskab
ikke blot Tværhed, men ofte tilmed den mest fanatiske Mods
stand.
Denne gjaldt først og fremmest de flade, saakaldte
»Knæk*
rendestene«,
de franske Ingeniører satte saa meget ind paa at
gennemføre i Stedet for de ærværdige, dybe »Kisterender« af
Tømmer og Sten, hvis Fortræffelighed Magistraten aldrig blev
træ t af at udmale, hvor uhensigtsmæssige de end i Virkelig?
heden var.