13 / 94
udforme Hvidørebugten som en samlet (io lf til Brug for Københavns Befolkning vil
have faaet uhjælpeligt Grundstød.
Vi undertegnede Foreninger baaber paa det høje Ministeriums velvillige Forstaaelse
for de her fremsatte Synspunkter«.
Af Udtalelser i Dagspressen for de seneste Dage synes det at liemgaa, at der indenfor
Københavns og Gentofte-Ordrup Kommuner er Stemning for at bidrage til Bevarelsen
for Offentligheden af Klampenborg Strandgrunden. Meget taler ogsaa for, at Sagen
bedst løses paa denne Maade.
Naar der i Henvendelsen a f Februar 1920 til Landbrugsministeriet tales om, al det
paagældende Areal vil kunne danne Basis for et Bade- og Friluftsliv af hidtil ukendte
Dimensioner, maa vi tage det Forbehold, at der med dette Udtryk ikke hør sigtes paa
Tilvejeskaffeisen af Badeliv a la Hornbæk. Det er ikke det, Hovedstadens Befolkning
venter at kunne finde her. Det, der ønskes, og det der her er Mulighed for at skabe, er
en fri og uhindret Adgang til den aabne Strand. Og det er af Betydning, at man holder
sig klart for Øje, at her er en enestaaende Lejlighed til at skabe et Friluftstilllugtsted
saavel for Byens Befolkning som for Turisterne, et Friluftssted, som især vil blive af
Betydning ved, at det kan sættes i omtrent umiddelbar Forbindelse med Dyrehaven.
V i har ikke mange Steder mere langs hele Kysten fra København til Kronborg, hvor
vi kan komme til Vandet. Og Byboeren har Trang til ikke alene at se det blaa Vand,
men nok saa meget at komme ned til Vandet og paa varme Sommerdage at kunne
børe Bølgeskvulpet nynne sine Melodier over Strandens Smaasten.