94 / 94
Man har hedt mig føje et Par Ord til denne Artikel, der har staaet som Kronik i »Ber-
lingske Tidende«, og som man har ønsket at optrykke. Jeg vil da sige, at jeg er blevet
gjort opmærksom paa, at Kommunen jo har Stadsarkitekten som kunstnerisk Raad-
giver, medens Staten har Akademiraadet. Vi skulde saaledes være garderede. Men V irke
ligheden viser grelt, viser det ved disse to Tilfælde og har vist det i Menneskealdre, at
dette ikke forslaar. Det bliver for vidtløftigt her hare at prøve paa at undersøge hvorfor,
men det kan ikke siges tydeligt nok, at Kendsgerningerne har vist, at det ikke er det.
Jeg kan ikke se rettere, end at der
maa
skabes et myndigt Organ til Varetagelse af
Byens æstetiske Ta rv , til Fordel ikke blot for kunstforstandige og Æstetikere eller for
fremmede Turister og dem, der mnntte tjene paa disse (skønt det maaske rækker længer
ud, end man maaske straks vil regne med), men først og fremmest til Gavn og Glæde
for den store, brede Befolkning, for de Masser, for hvem Brosten og Gader Barndom
men og maaske Livet igennem bliver det eneste fortrolige »Landskab«. Jeg finder, at
Socialdemokraterne paa den mest kortsynede Maade har svigtet de smaa i Samfundet
ved disse hyødelæggende Vedtagelser. Jeg anser disse Sager for saa vigtige, at jeg ikke
vilde linde det urimeligt, om den offentlige Mening fejede de Mænd tilside, der saa slet
har vogtet Byens Tarv, og satte andre paa deres Pladser, som ændrede de skæbne
svangre Beslutninger.
Forskønnelsesforeningens Kamp her havde maaske ikke været saa forgæves, som
den hidtil har vieret, om Borgerne i højere Grad havde sluttet op om den; de
store
T ing , som naturligvis interesserer dens Ledelse i første Plan, kræver den
store
T ils lu t
ning. Men Stadsarkitekten vil jeg gerne spørge direkte: Vil De med Deres Navn inde-
staa for den vedtagne Løsning som den bedst tænkelige?
S i g u r d S w a n e
IU
‘11
nye IV>rtncrl>oHg
ve d
Rosenborg (Arkitekt
M a g o a h l N ie ls e n ).
SS
KØBENHAVNS
KOMMUNEBIBLIOTEKER