Forskønnelsen

endnu populær, ogsaa paa Grund af sin Tilblivelse som en af de mange storsindede

Gaver fra en entusiastisk Privatmand med en hos os enestaaende Følelse for Sninhorig-

lied med

og Folk — men som A rkitektur er den l’orkengst sejlet agter ud.

H o i.g k h

a c o b s e n

har utvivlsomt fat i en bedre Ende af italiensk Arkitektur end de Forgængere,

der til deres Tids Beundring rejste disse og mange andre Bygninger. Men vi, der ser dette

og alligevel maa melde os som Modstandere, vi beklager, at Angrebet gennem Smæde

navnet har sat ind paa urette Sted og maaske derved kaldt Forsvarere frem, der ellers

havde boldt sig tilbage. Der er rettet stærke Angreb paa Bygningens Ydre i Forhold

til det Indre. Om Berettigelsen heraf kan jeg ikke udtale mig, men det bliver ogsaa

underordnede Spørgsmaal for den, der føler, at det skæbnesvangre ligger i, at denne

Tværbygning over Gaden skal berøve Torvet en af dets Luflaarer og ved sine alt andet

overskyggende Dimensioner, ikke som en velberegnet, fri Bygning (som Hundctaarn

paa sin Plads f. Eks.), men som et inkommensurabelt Anneks til Det kgl. Teater, om

proportionere og knuse sine Omgivelser, hvis Betydning i Bvens Fysiognomi dog ingen

vil kunne bestride.

At veje disse Hensyn bliver ikke enhver praktisk Politikers Sag. Eller ønsker man

for enhver Pris at skrive sine Navne ind ved Siden af de Mænds, der ødelagde f. Eks.

det gamle Fæstningsterræns Skønhed eller skænkede Bven de triste Bydele Vesterbro,

Nørrebro og endnu nærmere op imod vore Dage Østerbro, der maaske til syvende og

sidst er det ringeste?

Og Kvindefængslets Grund? Her paa dette alt sammenstuvede Sted i Byen er Ordet

»Bliv L y s— « gentaget. Hvilke Værdier (ogsaa i rede Penge) er ikke dette Lys og denne

Luft for bele denne Bydels Befolkning, Voksne og Børn! Havde man fulgt Forskøn

nelsesforeningens Plan, havde man praktisk set kunnet beholde dem uden Pengeofre.

Og hvad vilde Byen ikke have vundet turistmæssigt ved denne Plan i Stedet for de to

nye knusende Karreer! Bent parodisk virker del at se de vise Fædre forkaste den og

slænge hen som Gave til Byens Borgere den allerelendigste Løsning, som endnu er fore-

slaaet, den mest dilettantiske og kedsommelige med en Gade med Græsrabatter fra

Torvegade op imod Frelserens Kirke. Skal den glimrende lagte Christianskirke paa den

Maade parodieres, eller hvad er Meningen?

Den

ligger, som den skal, for Enden af en

Gade (hvis delvise Ødelæggelse ved gemene Nybygninger er en bymæssig Forbrydelse).

Alt er her fra Begyndelsen vel overvejet. Afstand, Proportioner, Materiale, Gadebredde

og Kirkeplads osv. osv.

Og alt det, der er gjort godt her, skal man de Skridt længere oppe se forvrænget ved

det nye Anlæg, tbi denne Kirke, Vor Frelsers Kirke, bar aldrig været beregnet til at ses

op ad en saadan Gade, endda med friserede Græsrabatter, et gyseligt kommunalt Spø

gelse. Og hvem vil skabe to Husrækker, der harmonerer med Kirken? Enten vil vi faa

uudholdelige Pasticher eller Bygningen fremmed Arkitektur. Ser man da ikke, at netop

Fængselspladsen, der er i Forbindelse med Kanalen og lader Blikket omfatte bande

denne og Kirkens Taarn og Tage skraat ude bagved, giver Bumfornemmelser og Følel

ser af fantasifuld Mangfoldighed. — Her er en Virkning, der er vidt forskellig fra V irk 

ningen af Christianskirken, hele Bydelen er blevet større i sig selv og befriet. Kvinde

fængslet, der dog ikke var uden Karakter, bar knuget hele den gamle Sladdel som en

Mare. En Sommer har den aandet befriet, en ny Dødvægt

maa

ikke sættes paa dens

Plads, Mindet om Befrielsen vil leve videre i Slægterne og vil Gang paa Gang dokumen

teres af de tagne Billeder. Disse to Voldførelser af vor By

maa

undgaas, hvor langt frem

mod dem vi end er kommet, og der maa lindes en Form for en kyndig Varetagelse af

Byens æstetiske og æstetisk-hvgiejniske Udvikling i Fremtiden.