92 / 94
med 34 Stemmer (Socialdemokraterne og Radikale) mod 17 (Borgergruppen og Venstre).
Dermed er denne Sag afgjort. Det forekommer os, at Afgørelsen kaster stærke Skygger
fremover paa den Vej, ad hvilken den videre Udvikling af vor Hovedstad vil foregaa, naar
Planerne om de kommende (iadeudvidelser og Gennemblødninger skal virkeliggøres.
Afgørelsen synes at vise, at disse Spørgsmaal vil blive afgjort alene ud fra Hensynet
til den øjeblikkelige Gevinst, og at alle æstetiske Forhaabninger og forstandige Betragt
ninger maa lades ude.
Imidlertid vil der væreGrund til at underkaste nærværende Problem og andre for Byens
Fremtid vigtige Problemer en Drøftelse under offentlige Former, og Bestyrelsen agter
derfor i en nærmere Fremtid at afholde et stort offentligt Møde herom.
O M K R I N G » S T Æ R E K A S S E N « OG
C H R I S T I A N S H AV N S T O R V
D
k
to sidste store Afgørelser i Magistraten, Tilladelsen til Opførelse af Radiofoni-
bygningen og Vedtagelsen af Bebyggelse af Kvindefængslets Grund mod »Erstat
ning« i en Gadeaabning frontalt mod Frelsers Kirke, afslører grelt en Mangel i det her
skende Styre, som ingenlunde for har været nogen Hemmelighed, men som dog ikke
er draget frem i tilstrækkelig klar Belysning. Jeg vilde gerne med nogle L in ie r bidrage
til, at dette maa gøres. Vi véd alle — indtil T riv ia litet — , hvilke enorme Skønheds
værdier og hygiejniske og, gennem begge disse Forsyndelser, økonomiske Værdier *
vort Bystyre har lagt øde gennem i alt Fald de sidste Par Menneskealdre. Vi kan sik
kert i 100 Aar endnu blive ved med at udgive Værker om svunden Skønhed, med
Tekst og Billeder. Ikke des mindre vil vi kunne være ganske sikker paa, at parallelt
hermed vil Ødelæggelsen af de endnu bestaaende Værdier prompte fortsættes.
Hvorfor? Simpelthen fordi Magistraten og de Magter, der afgør de æstetiske Spørgs
maal, der er lige saa livsvigtige, til syvende og sidst lige saa
praktisk
vigtige, som alle
andre, ikke sidder inde med æstetisk Kompetence. Det er politisk valgte Forsamlinger,
der paa disse Omraader er ude paa ganske gyngende Grund.
Det kan ikke ved Radiofonibygningen gælde om al trumfe en bestemt Løsning igen
nem, men om at finde den bedst mulige. Selv Forsvarere for det Jacobsen'ske Projekt
indrømmer, at «let ikke er godt at vide, om det, fort ud i Virkeligheden, vil blive af det
gode eller af det onde, men, inaaske af Trang til paa et givet Tidspunkt at se noget
ske, kræver de det alligevel udført.
Det har maaske nogen Interesse at efterspore Sammenhængen. Og jeg tror da, at
man maa give Angriberne nogen Skyld for dette Forhold. Smædenavnet »Stærekas
sen« var et populært Greb, det var da noget, alle de om A rkitektur uvidende kunde
hales ind paa — men det var sikkert en Uretfærdighed mod Arkitekten. Der er ingen
Tv iv l om, at de Forbilleder i italiensk Arkitektur, han har ladet sig inspirere af her og
andetsteds, er langt renere og finere, ogsaa langt bedre forstaaede end det meste af de
sidste halvhundrede Aars italienske Paavirkninger.
Skal
vi importere italienske Mo
tiver. markerer det et Skridt paa den rigtige Vej. Allerede nu er en Bygning som
Nationalbanken os ligegyldig eller ubehagelig ved sin uselvstændige Behandling og sin
hos os fuldstamdig rodlose Eksistens, ikke at tale om den nye Tilbygning i ganske
mislykket italiensk Konditorstil. En Bygning som for Eksempel Jesuskirken er sikkert
86