45 / 104
42
man formoder, skønt man roser,
det hele Kompagni Matroser
de gik paa’en, jo før jo heller
ned i Salomonsens Kælder,
der var Sødvin, der var Mjødvin,
der var ogsaa afbrændt Rødvin.
Alle vore raske Brandmænd
sprøjted, til de ligned Vandmænd,
og da det frøs saa forbandet
snart til Is de blev forvandlet;
Meier ser det Syn og gyser,
det er sjældent, Korpset fryser,
den er drøj, den Tur med Sprøjten,
Frost i Ilden, den er Højden.
Men saa var der en Prinsesse,
som med virkelig Noblesse
trodsed Ild, og vore Brandfolk
hun vilde hjælpe, disse Mandfolk;
midt i al den Larm og Snurren
bar hun Cognak med i Kurven,
op ad Trapper, hun var tapper,
derfor fik hun Meiers Knapper.*)
Senere paa Aaret udnævntes Brandfuldmægtigene Hyller
og Kaptajn Bentzon til Ridder af Dannebrog, medens Sprøjte
fører Niels Søren Petersen blev Dannebrogsmand.
Sprøjtefører Buch forblev i Adelgade lige til 1905, da han
blev Sprøjtemester og flyttede til Hovedstationen, forinden var
han i 1903 blevet Dannebrogsmand, og i 1905 fik han Jubi
læumsmedaljen for 25 Aars god Tjeneste i Korpset. Buch
maatte gaa af i 1916 kun 57 Aar gammel og døde allerede
samme Aar.
Endelig var der den tredie Sprøjtefører, der flyttede ind
*) Meddelt ved Brandmand J. G. Jørgensen.