104 / 104
101
Brandmandens Sang til København.
M el.: »Midsommervisen«.
Vi elske vor
By,
med dens Taame,
dens
Tind
har den vokset sig fast til vort bankende Hjærte,
og dens pulsende Liv giver Klang i vort Sind
som en sødmefyldt Sang, vi i
Barndommen lærte.
Naar Vindene vifte i Parkernes Blade,
naar Lysene skinne i Asfaltens Flade,
vil vi nynne dit Navn
Kjøbenhavn, Kjøbenhavn,
som vi elsker og vogter til Arv for de
kommende Slægter.
Vi værne vor
By,
med dens Taame,
dens
Tind
mod den lumskeste Fjende, den snigende Lue,
der som ulmende Glød kommer listende ind,
snart i Rigmandens Hus, snart i Fattigmands Stue.
Næst Gud vi med Flid og med Vand den bekæmpe,
med Kunst vil vi Ild og dens Kræfter neddæmpe.
Vi vil nynne dit Navn
Kjøbenhavn, Kjøbenhavn,
som vi elsker og vogter til Arv for de kommende Slægter.