99 / 104
mod Taget, og her blev i Mulm og Mørke i sidste Øjeblik en
ung Mand, der allerede var stærkt medtaget af Røgen, bragt
i Sikkerhed. Branden var saaledes fra en truende Katastrofe
ved Brandkorpsets hurtige Indgriben ændret til en ret ube
tydelig Skade, idet selve Trappen hurtig blev afslukket, og
efter henved
20
Minutter var man Herre over Ilden.
Som et Udtryk for den almindelige Glæde over denne raske
Daad kan man sikkert tage den lille versificerede »Tak, Brand-
mænd«, der stod at læse i »Berlingske Tidende« for den
25
.
November.
»Tak, Brandmænd!«
Tak, god Daad har i Novembernat I øvet,
mens lumsk sig næsten lydløst Luen listed’ frem.
De vaagned’ op og saa sig hver en Udgang røvet,
paa Lur laa Røg for Dør ved alle Stokværks Hjem.
Dog hastigt kom I til og i Sekunder skabte
seksfoldig Redningsvej. -—- Hvor nær fortabte!
Jert Mod, Jert Snille frelste begge mine Børn.
Næst Gud jeg takker Jer, som tappert tog den Tørn.
Var Digter jeg, vort brave Brandkorps’ Ære
besang min bedste Sang. Nu faar det være!
Velment er ensom Mands dybtfølte Tak og Pris
til hver en Redningsmand og Dem, Hr. Brandchef Friis.
Næstved.
Kr. Kalkar.
Som Anerkendelse for den dygtige Ledelse og den hele
udmærkede Indsats udnævntes senere Brandinspektør Borup,
der ledede Redningsarbejdet, til Ridder af Dannebrog, medens
Brandmester Juel-Nielsen, Reservebrandmester Hans Peter Jen
sen og Brandmand Christian Dam, der arbejdede med en Ro
og Sikkerhed, som var det en dagligdags Begivenhed at redde
over tyve, næsten panikslagne Mennesker, tildeltes Fortjenst
medaljen i Sølv.
At kunde æde en ordentlig Mængde Røg har alle Dage
været anset for en udmærket Egenskab for en Brandmand,
og mange Steder ses der endnu med en vis Mistro paa de mo
96