96 / 104
93
tør dengang for første Gang stiftede Bekendtskab med; nem
lig naar der bliver slaaet Alarm paa et højst ubelejligt Tids
punkt, saaledes som det jo kan hænde, selv om man i og for
sig sidder og venter paa, at Klokkerne skal gaa.
Man skal dog leve ogsaa i Vagtdøgnet, saa Mad skal man
have, og der er jo ogsaa andre nødvendige Ting, der skal
passes; derfor er det ikke egentlig velset, naar der alarmeres,
ligesom man har slaaet to Æg op til Spejling over en sagte
Ild, og der undslipper let et: »Saa skulde da osse,« men værre
er det, naar man netop har faaet skrabet den ene Kind, men
endnu har Sæben op til Øret paa den anden.
Det var nu ikke netop noget af dette, der hændte hin Aften,
men Uheldet havde den Dag forfulgt ham lige fra Morgen
stunden. Det begyndte med, at han ikke havde faaet skrabet
Skægget af, inden han kom paa Vagt, og saa gik det hver
ken værre eller bedre, end at hver Gang han vilde indhente
det forsømte, gik Klokkerne, og saadan gik Dagen, til han hen-
ad Aften syntes, at det lige saa godt kunde vente til næste
Morgen, hvorefter han gik til Ro. Og saa alarmeredes der til
Ildløs hos den ogsaa af ham saa beundrede Primadonna, hvor
han i sin nye, smukke Uniform som Hjælper i Nøden vilde
have haft alle Betingelser for at gøre et fordelagtigt Indtryk
paa den skønne, — men saa møder han altsaa med stort Stub
beskæg, — saa alt var forspildt; det var vel nok fatalt. Til alt
Held blev han trøstet med Vin og Kager, saa »han drukned’
sin Sorg og fandt sin Trøst — -—«
Den vagthavende Brandinspektør kan komme ud for lidt
af enhver Art, naar den røde Udrykningsvogn farer gennem
Gaderne. En Gang hændte det, at en anden Vogn ikke tog
mindste Hensyn til det advarende ba-bu, og ba-bu og for fuldt
Drøn kørte ind mod Udrykningsvognen, som fo’r videre paa de
to Hjul og derefter væltede over paa de andre to Hjul for
endelig at havne paa alle fire. Saa kunde den ganske vist ikke
køre mere, men Inspektøren steg ud og fortsatte Farten med
den efterfølgende Røgdykkervogn til Brandstedet, — det var
et elektrisk Strygejern, der havde brændt Hul i Strygebræd-
tet. En anden Gang tørnede Vognen sammen med en anden