Brandmandsliv

at Korpset blev alarmeret til Brand i en af de gamle Patricier-

bygninger henne i Frederiksholms Kanal, hvor et større Selskab

var samlet hos den kendte Kulgrosserer Christensen, hvor Hu

sets Værtinde var den af det hele København i sin Tid saa

beundrede Scala-Primadonna Oda Alstrup.

Selskabet havde siddet omkring den store Kamin, da der

pludselig var faldet en stor Klump brændende Sod ud paa

Kamintæppet; og saa kom altsaa hele Koret.

Først den stovte, gamle Sprøjtefører Justesen i Spidsen for

Sprøjteholdet, der efter en ganske nybagt Brandinspektør med

Ordonnansen i Følge. »Det er Skorstensild,« afgjorde Justesen

lakonisk og travede ud gennem Lejligheden og op ad Køkken

trappen til Tagetagen. Den nybagte fulgte pligtskyldigt med,

glad ved at undgaa at svare paa alle de Spørgsmaal, der svir

rede ham om Ørerne, om hvad man vilde foretage; det hvor

om han nemlig ikke havde nogen Anelse.

Man travede op ad en Mængde Trapper, og under Vejs

brød han sin Hjerne med, hvad der egentlig var at gøre ved

en Skorstensbrand. At man maatte holde Øje med, at Ilden

ikke gennem en Revne tændte uden for Skorstenen, var han

jo nok klar over, men var der andet, mere? Naa, man kom

op paa Loftet, hvor Justesen følte paa Skorstenen og sagde:

»Den er godt varm,« hvorefter Inspektøren ogsaa følte paa

Skorstenen og bekræftende udtalte: »Ja, den er temmelig

varm.« — Pause. — »Er der sendt Bud efter Skorstensfejeren

om at komme og line Skorstenen af,« sagde saa pludselig gamle

Justesen. »Næh, men vi kan jo lade Ordonnansen ringe.« Atter

begav man sig ned ad Trapperne, og da nu Selskabet paany

omringede Brandinspektøren, kunde han med sagkyndig Mine

besvare de mange Spørgsmaal, om hvad man vilde gøre, med

Orakelsvaret, at Skorstensfejeren vilde komme og »line Skor

stenen af«. Det vidste ganske vist ingen, hvad var, men man

undsaa sig formodentlig for at spørge; ganske vist var Brand

inspektøren heller ikke selv helt klar derover, men det skulde

han vel vare sig for at røbe.

Saa bød hans Ungdoms beundrede Primadonna ham paa

Vin og Kager, og han overlod Justesen at klare Skorstenen, og