91
at Korpset blev alarmeret til Brand i en af de gamle Patricier-
bygninger henne i Frederiksholms Kanal, hvor et større Selskab
var samlet hos den kendte Kulgrosserer Christensen, hvor Hu
sets Værtinde var den af det hele København i sin Tid saa
beundrede Scala-Primadonna Oda Alstrup.
Selskabet havde siddet omkring den store Kamin, da der
pludselig var faldet en stor Klump brændende Sod ud paa
Kamintæppet; og saa kom altsaa hele Koret.
Først den stovte, gamle Sprøjtefører Justesen i Spidsen for
Sprøjteholdet, der efter en ganske nybagt Brandinspektør med
Ordonnansen i Følge. »Det er Skorstensild,« afgjorde Justesen
lakonisk og travede ud gennem Lejligheden og op ad Køkken
trappen til Tagetagen. Den nybagte fulgte pligtskyldigt med,
glad ved at undgaa at svare paa alle de Spørgsmaal, der svir
rede ham om Ørerne, om hvad man vilde foretage; det hvor
om han nemlig ikke havde nogen Anelse.
Man travede op ad en Mængde Trapper, og under Vejs
brød han sin Hjerne med, hvad der egentlig var at gøre ved
en Skorstensbrand. At man maatte holde Øje med, at Ilden
ikke gennem en Revne tændte uden for Skorstenen, var han
jo nok klar over, men var der andet, mere? Naa, man kom
op paa Loftet, hvor Justesen følte paa Skorstenen og sagde:
»Den er godt varm,« hvorefter Inspektøren ogsaa følte paa
Skorstenen og bekræftende udtalte: »Ja, den er temmelig
varm.« — Pause. — »Er der sendt Bud efter Skorstensfejeren
om at komme og line Skorstenen af,« sagde saa pludselig gamle
Justesen. »Næh, men vi kan jo lade Ordonnansen ringe.« Atter
begav man sig ned ad Trapperne, og da nu Selskabet paany
omringede Brandinspektøren, kunde han med sagkyndig Mine
besvare de mange Spørgsmaal, om hvad man vilde gøre, med
Orakelsvaret, at Skorstensfejeren vilde komme og »line Skor
stenen af«. Det vidste ganske vist ingen, hvad var, men man
undsaa sig formodentlig for at spørge; ganske vist var Brand
inspektøren heller ikke selv helt klar derover, men det skulde
han vel vare sig for at røbe.
Saa bød hans Ungdoms beundrede Primadonna ham paa
Vin og Kager, og han overlod Justesen at klare Skorstenen, og