104 / 288
tilligemed en latinsk Indskrift, som meddelte, a t K irken var
hygget til Guds Ære, efter Kongens Befaling og for Vor Frue
Kirkes Midler, løvrigt fik K irken et Uhr i 1631), og i 1646 be
gyndte man a t lade en Tavle gaa om til Anskaffelse af et Orgel.
Den første P ræ st for den ny Menighed, Thor Rasmussen, var
tillige Sognepræst i Hvidovre, og Embedet vedblev at være et
Anneks til dette Kald. Det var et d aarlig t Embede; Indtægterne
var smaa, thi Præ sten havde fraskrevet sig al Indtægt af Lig
taler, der ellers kastede godt af sig, og „spistes — som Thor
Rasmussen siger — udi stor Armod med Bedrøvelsens Brød“.
H ertil kom, at Menigheden bestandig form indskedes; nogle af
dens Medlemmer søgte til tyske Kirke, Indbyggerne paa Østerbro
saa vel som Folkene paa Rosenborg fandt efter de nye Fæ stnings
værkers Anlæg Vejen for lang og søgte til Byens K irker, medens
a tte r andre nedbrød deres Huse og flyttede inden for Voldene.
Carl Gustav nærmede sig Hovedstaden, og blev aldrig genopført.
— K irkegaarden udenfor Nørreport eller P estkirkegaarden blev
anlagt Aar 1546. da Dødeligheden som Følge af Pesten var saa
stor, at de indenbys K irkegaarde ikke kunde modtage Mængden
af Ligene. Den laa som om talt indenfor Søerne mellem nuvæ
rende Frederiksborggade og Gothersgade, og benyttedes vistnok
kun til Begravelse af de F attige. Da Pesten var forbi sent paa
Aaret 1547, lienlaa K irkegaarden ubenyttet, indtil den formodent
lig a tte r toges i Brug under den næste store Epidemi i Sommeren
1553, der varede et halvt Aars Tid og ligeledes krævede mange
Ofre. H erefter henlaa den atte r yderst forsømt, hvorom den
borgerlige Værge ved Vor Frue Kirke, Laurids Madsen Bøsse
støber, der var Raadmand og forestod det kongelige Kanonstøberi
i St. Peders Kirke, har efterlad t en udførlig Beretning. Heri
hedder det bl. a .: „Anno Domini 1556 da stod den nye Kirke-
A stronom isk O bservatorium paa R osenborg B astion i Ø stervold, Aar 1865.
E fter at T ycho B rahe, A ar 1597, havde b eslu ttet at forlade sit utaknem m elige E æ dreland for bestan dig, saa det i en lan g Aarræ kke ud til at Danm ark fuld stæ n dig
havde svigtet U rania. D a b eslu ttede K ong Cbr. IY , ansporet af T ycho Brahes D iscip el Jyden L ongom ontanus at bygge A stronom ien et nyt Tem pel, og A ar 1637
lagde K ongen G rundstenen til K undetaarn, hvis officielle N avn blev „Stelleburgi R egis H a u n ien sis“, i d a g lig T ale „R egenstaarnet“. D ette Europas første offentlige
O bservatorium , vakte um aadelig O psigt, saavel paa Grund a f sin B estem m else, som og paa Grund af sin K onstruktion. Gennem et Tidsrum af over 200 A ar havde
O bservatoriet sit H jem paa dette Sted, m en om kring H id ten a f det n itten d e A arliundrede v iste det sig at være paatræ ngende nødvend ig, paa Grund af de indskræ n
kede Forhold og de stæ rke R ystelser, som V ognfæ rdselen paa de tilstødend e Gader foraarsagede, at nedsæ tte en K om ite til V alg af P lads for, og U darbejdelse af P lan
til en ny O bservatorie B ygn in g. E fter nogle F orhand linger m ed K rigsm inisteriet blev R osenborg B astion i Ø stervold, udfor R osenborg, valgt til B yggested . G rundstenen
blev lagt d. 15. N ovem ber 1859, og i Septem ber 1861 blev den paa B illed et v iste nye B ygn ing tagen i Brug. D en kobberdæ kkede D rejekuppel er 12 A len i D iam eter.
Vel befalede Frederik den Tredie de til Ladegaardsmarken ud
flyttede Amagere saa vel som alle udenbys Beboere at søge K ir
ken udenfor Nørreport som deres re tte Sognekirke, men kort efter
klagede Præ sten atter over, a t Husene blev nedbrudte. Samtidig
var Præ stegaarden saa forfalden, at Præ sten forlangte Tilladelse
til a t udleje den og selv søge sig en Bopæl i Nærheden.
K aldsretten til Præ steembedet tilkom U niversitetet, den konge
lige Lensmand og fire af Sognets bedste B orgere; om R etten til
a t besæ tte G raverpladserne opstod der derimod Strid kort efter
Kirkens Fuldendelse. Københavns Borgmestre og Raad, der in tet
havde bidraget til Bygningen, gjorde Fordring paa at udnævne
Graverne, under Paasltud af, at de tillige var Stadens Kurer i
Vor Frue Taarn, men da Sagen kom for Herredagen, gik Dom
men M agistraten im od ; R etten blev tilk end t Kirkeværgerne.
„Kirken udenfor Nørreport“ bestod i øvrigt ikke læ n g e ; den
blev nedbrudt tilligemed Forstæderne den 11. August 1658, da
gaard øde og uordineret, saa naar Kong Christian salig med Gud
tid t og ofte drog ud af Nørreport til Esrom og Helsingør og an
densteds, i hvor hans Naade havde Lyst at drage, saa han altid,
at der gik Faar og Øg og anden Urenhed paa forskrevne Kirke-
gaard, hvilket Hs. kgl. Majestæt var ikke vel tilfreds med. Saa
sendte han Bud til Kirkeværgerne udi Vor Frue Kirke, at de
skulde komme op til Hs. kgl. Majestæt. Den Tid, jeg kom op til
Hans Naade, da tilspurgte han mig, hvi den forskrevne stod saa
uordineret og øde og ikke holdtes ved Magt og Hævd, som
christne Menneskers Lig skulde begraves udi, da svarede jeg saa:
„Naadigste Herre, vi ville faa Raad dertil, at den skal blive vel
flyet, saa at det skal gaa vel til.“ Da befalede hans Naade mig,
at jeg skulde lade et Plankevæ rk slaa derom, hvilket jeg svarede
til: „Naadigste Konning, det skal gjerne ske, og med det A ller
første.“ Da svarede Hans N aade: „Lad det saa ske; vi ville ved
Guds Hjælp, om vi leve, lade gjøre en Mur deromkring.“ Da lod