109 / 288
Da en senere Ejer af Bergs Ejendom, Vognmand Lars Larsen,
1728 vilde opføre en Stald, eftersom Stedet kunde blive meget
belejligt for de Rejsende, der om N atten ikke kunde komme ind
i Staden, blev d ette forbudt af Kommandanten Grev Sponneck.
Han fik dog 5. Novbr. 1728 kgl. Bevilling til at bygge sin Stald,
men den m aatte ikke være højere end Huset, og han m aatte vel
brygge 01 og brænde Brændevin, men hvis det var nødvendigt
for Fæstningens Skyld, skulde Huset nedrives. Oversekretæren
tilskrev ogsaa Grev Sponneck
1 0
. Aug. 1729, at Kongen vel ikke
gerne saa, at de B randlidte byggede udenfor Staden, for at der
ikke skulde blive aabne Pladser indenfor Portene, men denne
Lade af Træ havde han dog tilladt.
Ved Skrivelse af 16. April 1709 udviste M agistraten F a ttig
væsenet en Plads bagved Acciseboden til at begrave Fattige i.
Københavns Forstæder var bleven afbrændte ved Svenskernes
Nærmelse i August 1658, og deres Tom ter laa derefter ubebyg
gede hen i over to Hundrede Aar. I 1661 blev det forbudt at
bygge mellem Fæstningen og Søerne; en Snes Aar senere ud
straktes Forbudet t i l e t S ty k k e p a a d e n a n d e n S id e S ø e rn e ,
og sluttelig fæstedes Grænselinien for det ubebyggede Jordsmon
om trent ved Falkoneralleen og Jagtvejen. Alt, hvad der laa in
denfor den saakaldte Demarkationslinie, skulde henligge som et
aabent Terræn, der kunde beherskes af Skytset paa Voldene, og
hvor Fjenden ikke kunde finde Dækning. H elt ubebygget blev
dette store Terræn dog ikke. Markmænd og Vangemænd havde
deres smaa straatæ k te H ytter d eru d e; Møller med tilhørende
Møllehuse fandtes i stort Tal udenfor V oldene; Rebslagere havde
især slaaet slaaet sig ned udenfor Vesterport, Blegmænd udenfor
Nørreport, og hinsides Søerne laa enkelte Lystgaarde med store
Haver omkring. Men Husene m aatte kun have eet Stokværk,
Grundmur m aatte kun anvendes til Fundamenter og Sokkel, og
Ejerne var forpligtede til at finde sig i, at M ilitæ ret nedrev eller
afbrændte Bygningerne, saasnart nogen Fare mentes at tru e Byen.
Da Englænderne gik i Land paa Sjælland i 1807, blev disse For
anstaltninger straks udførte. Bygningerne afbrændtes og Træerne
omhuggedes indtil Søerne og om trent til Vesterbros Torv. Hvad
der laa længere ude naaede man ikke at faa raseret.
Som Boplads for Byens Befolkning var D em arkationsterrænet
altsaa om trent værdiløst. Men Københavns Betydning som Fæ st
ning blev jo ringere og rin g e re; efter 1807 var den gamle Vold
linie i Virkeligheden opgivet, og det gjaldt nu kun om at faa
den endelige Indrømmelse heraf slaaet fast og dermed Dødsdom
men afsagt over de gamle Fæstningsværker.
I 1852 gjordes det første Skridt hertil. D emarkationslinien
blev tru k k e t tilbage fra Falkoneralleen og Jagtvejen til Søerne.
Det betød altsaa, at hele T errænet udenfor Søerne blev overladt
til fri Bebyggelse.
Nu blev der Travlhed ude paa Broerne. Alle de fornemme
Ijystgaarde derude: Ravnsborg, B laagaard, Solitude, og hvad de
nu alle hed, blev jævnede med Jorden lige saa vel som Bleg-
mændenes og Markmændenes H ytter. De lange Alleer og de
gamle Haver faldt for Øksen, og Forstadskvarterernes graa og
triste Stenørkener bredte sig, hvor før de grønne Kroner bølgede.
Der var ikke Tid til a t tage æ sthetiske Hensyn, knap nok hygi
ejniske ; thi Menneskemasserne pressede paa, og der var Penge
at tjene for Grundejere og Spekulanter. Hver Dag, der gik hen,
før Lejekasernen stod færdig, betød en Formindskelse af Gevin
sten. Saaledes opstod de triste, ensformige Sidegader paa Nørre-
og Vesterbro, som vor Tid ikke ret gerne vil kendes ved, og som
man nu bagefter og med store Pengeanvendelser søger saa vidt
muligt at bøde en Smule paa.
Men det var endnu kun udenfor Søerne, der m aatte bygges.
Fæstningen var ikke officielt nedlagt, D emarkationslinien var
kun tru k k et tilbage, men ikke ophævet. Mellem Fæstningsgraven
og Søerne laa fremdeles det aabne Glacis, som ikke m aatte be
bygges, og gennem selve Volden var der endnu kun Passage ad
de samme tre Porte som i Middelalderen, Vester-, Nørre- og Øster-
Ø rstedsparken set fra Ejendomm en Hj. af Farim agsgade o g T uresensgade, Aar 1880.
I B aggrunden N ørrevoldgade m ellem Larslejstræ de og T eglgaardsstræ de.
D en laveste B ygn in g m idt i H usræ kken er V or Frue Sogns A rbejdshus og bag denne ses St. Befri og Frue K irke.
107