112-113 / 288
A cciseboden.
P ed erstræ d e; A aret efter begyndte Nedrivningen af de gamle
Fæstningsporte, og fra 1859 blev al Færdsel igennem dem gratis.
Fra den Tid af var Voldene uden Betydning for Byens Forsvar,
og de stod nu kun som historiske Minder og som smukke Spad
seregange for Byens Befolkning. Over Gabet, hvor de svære,
murede Fæstningsporte havde staaet, blev lag t lette Luftbroer,
der tillod Passage fra Vold til Vold, — en af dem (fra Nørreport) kan
endnu ses i Ørstedsparken, hvor den ligger som Bro over Kanalen.
Men endnu hvilede altsaa Fæstningens Haand over den indre
Del af D em arkationsterrænet indenfor Søerne. Det var dog ikke
længer m ilitære Hensyn, som holdt dette Areal tilbage fra Be-
„Prosp ek t af den nye anlagte Vej
G othersgades M ølle.
sere A realerne n aar Fæ stningsservituten var faldet bort. For
slaget blev vedtaget i Landstinget, men strandede i Folketinget.
Nogle Aar senere forsøgte da Regeringen at naa det samme Maal
ad en anden V ej; dens nye Forslag gik ud paa, a t de private
Ejere vel beholdt deres Jorder, men med Forpligtelse til a t af
give Halvdelen af den Værdistigning, der vilde indtræde, naar
Servituten faldt bort, til Statskassen. I denne Skikkelse blev
Forslaget vedtaget i 1867. E fter Vurdering fastsattes Væ rdistig
ningen for sam tlige private Ejendomme mellem Fæstningen og
Søerne til noget over 4 Millioner Kroner, hvoraf Staten altsaa
fik godt
2
M illioner som sin Part.
port. Byens Forbindelse med Omverdenen blev tilm ed yderligere
hæmmet ved, at der for Passagen igennem disse Porte skulde be
tales en Afgift, de saakaldte Port- og Passagepenge. Men Skridt
for Skridt begyndte dog Fæstningen at give efter. I 1852 blev
Passagen gennem Portene givet fri for Fodgængere om Dagen, i
1853 tillige om N atten. I 1855 anlagdes, ligeledes for Fodgængere,
en ny Vej over Volden med en Bro over Stadsgraven udfor St.
byggelse, men alene e t Spørgsmaal om Penge. Staten var bleven
opmærksom paa, hvilke K apitaler der var tje n t ved Frigørelsen
af Grundene udenfor Søerne, og havde ikke Lyst til endnu en
Gang at forære en saadan Gave bort til nogle enkelte Grundejere.
Regeringen forelagde derfor i 1860 et Lovforslag om, a t S taten
skulde overtage alle Ejendommene paa den tilbagevæ rende Del
af D em arkationsterrænet til de gamle Priser og derpaa selv reali-
Saaledes kunde nu endelig hele Fæ stningsterrænet bebygges,
og i Løbet af faa Aar skød de nye Voldkvarterer op af Jorden.
Den første Bygning derude var Kommuneskolen i Nansensgade,
der blev opført 1869. Selve Fæstningsværkerne overdroges i 1870
til Københavns Kommune, og Sløjfningen af dem blev paabegyndt
i 1872. E fter Sløjfningen opstod Frederiksborggade - Kvarteret,
bestaaende af Gothersgades og Frederiksborggades Forlængelse
enfor Stadens N ørreport, Aar 1870“.
J-’ruc K irke.
P etri K irke.
St. Peders I
Vendersgade, Ahlefeldtsgade og Gyldenløvesgade med Tværgaderne
Linnésgade, Rømersgade med det hosliggende store Torv, nu Kø
benhavns Grønttorv, Nørre-Farimagsgade, Nansensgade og Nørre-
søgade, og endelig den store P ark — H. C. Ørstedsparken —, som
anlagdes omkring Rester af Stadsgraven med Facader ud til
Nørrevoldgade, Ahlefeldtsgade, Nørrefarimagsgade og Gyldenløves
gade. Vi gengiver P laner og Kort over dette Kvarters Indret
ning sam t forskellige Billeder fra Kvarteret.
Naar man fra Beretningen om de ældste Tider gaar over til at
skildre Nørrebro i første Halvdel af det 19. Aarhundrede, er der
et Arbejde, som særlig tager Interessen fangen: „ N ø rre b ro i
T r e d iv e r n e . B a r n d o m s m in d e r a f O tto B. W r o b l e w s k i“.
Det er en ligesaa instruktiv som fornøjelig og stemningsbevæget
Bog, skrevet af en Mand, et ægte „Nørrebros B arn“, der kender
denne gamle københavnske Forstad ud og ind, som selv har
gennemvandret den paa Kryds og Tværs i sine Barndoms- og
Ungdomsaar, og som Livet igennem bevarede sin Kærlighed til
dens Minder og dens særegne Topografi og H istorie. Det er der-
T ilh . D et kgl. B ib liotek .
for „F ø r og N u “ en Glæde med Tilladelse fra O. B. W roblewski’s
nærmeste Slægt og Arvinger, at lægge netop dette Skrift til
Grund for det Afsnit af Nørrebros Historie, som vi nu gaar over
til at fortæ lle oin. (Bogen, som udkom i 1895, er forlængst ud
solgt, selv hos Antikvarer er den meget sjælden at erholde.)
Bogen indlededes med H. V. K a a lu n d s Vers:
„Det er m ig som en vem odig Drøm ,,
naar jeg ser tilbage
fra N u tidens v ild e brusende Strøm ,
paa de gam le D age“.
Og efter den smukke Optakt begynder Skildringen, som vi
gengjver ip p.xtenso med Forfatterens egne Ord: