S_FørOgNu

Porten var lukket, virkelig lukket, og der var ikke Tale om at

komine hjem; ma&ske ikke engang til Middag, nmaske ikke for

Aften, og vi kom heller ikke hjem før sent p aa Dagen; Porten

aabnedes forresten KL 5 Eftm. Men der var jo ogsaa nok at se

og opleve overalt den Dag, th i Garnisonens Tropper, Borgervæb

ningen, Studenterkorpset og Livjægerne skulde tages i Ed til den

nye Konge i K asem egaarde og paa A llarmpladser: a tte r noget nyt

og eventyrligt, der passende kunde tages i Øjesyn i det ufrivillige

og dog saa kærkomne E sil fra H jemmet; men dog først og frem

mest den nye Konges „U draabning“ paa Amalienborg KL

1 2

„K o n g F r e d e r i k d e n S j e t t e e r d ø d , læ n g e le v e K o n g

'C h r is tia n d e n O t t e n d e ! “ udraabte den gamle hvidhaarede

Gelieimeetatsininister, Grev O tto Moltke, tre Gange, og Ra&bet

selve Volden, fra hvilken Døre førte ind til begge Sider, anbragte

i en

lav

Hvælving gennem selve Portens øverste P arti, i Flugt

med Voldens Korebane.

Facaden ud til Nørrebro var derimod

pynteligere; det var

Hoved facaden, fra den Side kunde den

ogsaa bedst ses og tage sig fordelagtig ud for den Fremmede.

Her la a en o ttek an tet Plads foran, indhegnet af en 3—4 Alen

høj

Mur

dækket af

tilbugne G ranitsten og forsynet med Skyde-

skaar, som fra

Porten,

strakte sig

til Begyndelsen

Vindebroen

over Stadsgraven; til begge Sider var aflaasede Jerngitterporte,

der førte ind til „K irsebærgangen“ (Faussebraien), der fulgte

Hovedvoldens retvinklede Bastioner, og adskilte denne fra den

lavere-Forvold, som a tte r sænkede sig ned til Stadsgraven. Kirse

bærtræer

saa.

man

ingen

af, men

desto flere Valnødtræer,

hvis

Middagen, naar vi gik fra Skole, om Efterm iddagen plukkedes

Frugten, som hun saa selv hentede, eller vor Karl bragte hende;

særlig interesserede det mig at se Kirsebær, jeg selv havde været

med til at plukke, paany vokse paa Træer, d. v. s. af Kagekonen

bundne til lange Fyrrepinde til 1 a

Sk. eftersom Markedets

Priser var. Endnu længe efter da jeg var bleven et voksent

Menneske sad hun der med sit venlige, dog handelskloge, vejr

slagne Ansigt og nikkede nok saa høfligt, u agtet Handelsforbin

delsen mellem de to Huse forlængst var endt.

III.

Forinden jeg fører Læseren ud af Nørreport, vil jeg foreslaa et

lille Løb op paa Volden, som netop paa dette Sted vistnok naa-

vest kunde man endelig over Vesterbros lave Huse a,tter møde

Havet, repræ senteret ved Kalvebodstrand. D ette var den yderste

Linie; Mellemgrunden i dette vidtstrakte Panoram a afgav et ven

ligt, hyggeligt Skue, vidt forskelligt fra det, der nu vilde møde

Øjet, om man kunde tænke sig paa et lignende Udsigtspunkt som

den nævnte Bastion. Mod Øst, yderst til højre, Østerbros enkelte

af Haver omgivne faa Huse, Classens Have, Vibenshus og Fæ l

lederne, indhegnede af lange, snorlige Alleer, Tagens Hus, Ja g t

vejen, Blegdamsvejen, hvis Bygninger med røde Tage titte frem

mellem T ræ erne; det meste er Haver, Huse i M inoritet, derefter

Blegdammen med de smaa Bassiner og de hvide Tøjstrim ler, den

ovenfor nævnte Manchesterfabrik um iddelbart ved Bredden af

Sortedamssøen, med sit brudte Tags blaa glasserede Sten blin-

G oth ersgad es. F red erlk sb orggad es o g N ørregad es F orlæ ngelse

(Veafersgadel. I

F orgnm den

de«

tørst projekterede Dr. Louises Bro, som ikke blev an taget; tegn et af P rofessor

C. V.

N ielsen, 1874.

gentoges nede paa. Pladsen af en ridende Herold, ligeledes tre

Gange, hvorefter fulgte F anfarer

'Trompeter og Pauker. D er

efter frem fraadte den statelige, nye, smukke Kongeskikkelse,

modtagen med Hurraraab; men paa.

den

anden Side

Amalienborg

Plads, laa i Kongeborgen, bag de nedrullede hvide Gardiner, den

afsjælede. Konges blege lille Skikkelse i den tarvelige Feltseng,

ved hans

Dødsleje

rakte-, saaledes fortaltes det,

to Kvinder

hinanden Haanden, der i Livet begge havde staaet ham saa nær.

Landets Dronning, Maria Sophie Frederikke og — Fru Dannemand!

Over Norreports. Hvælving- havde som sagt en. a f Fæstnings-

officererne, Kaptajnvagtmesteren Bolig-;, at være oppe i en af

-disse

Stuer

og at se- f. Eks. min Fader eller Moder gaa ud af

Porten (der var kun Vindue paa Byens Side) var ligeledes e t Øn

ske

hos

mig, som dog aldrig b ie r opfyldt. Facaden ind mod Byen

var glat afpudset, uden Prydelser,

kun

dybe horisontale Fager

brod Pladen og delte den i store Kvadre; den nævnte Bolig havde

tre temmelig smaa. firkantede Vinduer, og over disse afsluttedes

Facaden i en svagt buet Front. Adgangen til Boligen var fra

forbudne F rug t

ofte

fristede

Ungdommen,

jævnlig foranledigede

smaa Kommandoer, to Mand og en Gefreiter, fra den indenfor

Porten paa Byens Side anbragte Vagt, til at gere Strejftog, som

vel undertiden endte med Synderens

Tilfangetagelse, og Indbrin

gelse i Vagten, men som

Keglen til Publikums Morskab var for

gæves,

da.

de letfodede Ugerningsinænd forlængst

var

spredte

Byttet, d elt, inden Styrken var ry k k et ud. Den indhegnede Plads

var a tte r forsynet med en Jerngitterport, som dog aldrig var luk

ket,. og udenfor denne var Vindebroen k astet over Stadsgraven i

svimlende Højde

over denne.. T il den

omtalte

Plads

knytter

sig et Bturndomsnunde, hvis Omtale bedst finder- Plads lier. Mon

nogen

endnu erindrer en gammel pyntelig Kagekone, der i en

lang Aårræ kke sad til venstre (fra Byen med sit Bord, tæ t op til

Muren,

baa.de

Sommer og V inter, saa. Isenge det var

lyst,

altid

med en ren

hvid

Dug over sine .Herligheder"? Hun

havde

sær

lig Interesse for mine

Undre

mig, og

der

var ogsaa. en vis

Forbindelse

mellem os,

id e t

hun

nemlig fik sin Forsyning af

Frugt

fra vor store Have paa B iaagaard: vi modtog hendes „Ordres“ om

ede sin betydeligste Højde i hele Enceinten, og fra hvilken der

derfor var en vid Udsigt over det omgivende Land. Naar vi til

Udsigtspunkt vælger den i T errainet langt fremskudte Bastion,

tilhøjre for Nørreport, udfor Gothersgade — den saakaldte „Stads-

oberstens Bastion“ — og saa begynder fra Øst, møder Øjet først

og fremmest det blinkende Sund med de mange S e jlere; i k lart

Vejr skimtes den svenske Kyst, lidt længere mod Nord Hveens

stejle sydlige Skrænt med Sjællands Kyst og Svanemøllebugten i

Forgrunden, Charlottenlund, Dyrehaven med Fortunens hvide Byg

ninger og Bernstorfs Slotskuppel trædende ud af Skovens dunkle

Baggrund; længere mod Nord og Nordvest det flade Land med

enkelte Bøndergaarde og Smaabyer, om trent ligefor den højtlig

gende Bispebjerg Mølle ved Frederikssunds Landevej, endnu lidt

længere tilvenstre den ligeledes højtliggende Avlsgaard „Belle-

høj“ m idt i en Trægruppe. Folk med gode Øjne kunde i klart

Vejr endvidere skimte Roskilde Domkirkes slanke Spir i denne

Retning; endnu længere tilvenstre knejsede Frederiksberg Slot

med Søndermarkens Træer som flatterende Baggrund, og mod Syd

kende i Sollyset, Feilbergs Tørrehus; ligefor: Nørrebro med sine

faa Huse, hvis lave Tag netop kunde skimtes mellem Træerne,

Fabrikant Goltzes anselige Ejendom, to aldeles ens opførte

smukke Bygninger lige overfor Assistens K irkegaardens lange

hvide Mur, Ølunds Mølle, lidt længere ude Lygten Kro og Lyst-

gaarden Ventegodt tilhørende den ansete Familie Melchior, der

efter den benævnedes „Jøderne paa Ventegodt“ ad modum

„Jøderne paa H ald“. Nærmere Byen, i samme Retning, kom

Træerne paa B iaagaard tilsyne; th i Bygningerne, paa Boghand

ler Steens Ejendom nær vare kun lave; selve B iaagaard laa

i Grus; nær Tomten laa Petolettis Theater, der brændte i Be

gyndelsen af Trediverne; men var saaledes Bygningerne ikke

synlige, saa havde Traierne desto større Betydning for mig. Øjne

der var kendte med Terrainet, vilde saaledes let finde fire slanke

italienske Popler, hvilke en Mand havde p lantet i Skællet mellem

sin og Naboens Ejendom, én for hver af sine fire Sønner. Denne

Mand slumrer forlængst i Jordens Skød, Træerne er fældede, og

hvor de stod, er nu en befæ rdet Gade; men af de 4 Sønner er