![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0115.jpg)
den der skriver disse Linier, den yngste. Ogsaa var der et mæg
tig t Valnøddetræ, der ragede som en Kæmpe op over alle andre
og bar ssærlig stor Frugt, saakaldte dobbelte Valnødder; hvor
mangen Gang har ikke vore brune Fingre rebet en mere intim
Omgang med disse Frugter end maaske s tæ n g t tillad t.
Træet
stod nem lig i min gamle Morfaders Have og lokkede os. til Besøg
hos den gamle Mand, lige saa stæ rk t som Blodets Bøst. Gled
Øjet saa mere vestlig over K irkegaarden, saa man „R olighed's
store Træer, der om Sommeren ganske sk ju lte Bygningen, F al
koneralleens og P iletræernes bugtede Linie langs Ladegaardsaaen;
enkelte af disse ragede højere op, saaledes et, der stod ved Aaens
østre Bred, om trent hvor
Gartnerga.deod.mm.nder i Aaboulevarden;
under dets Skygge liar jeg mangen Dag i
Sommerferien,
siddet
og
medet, og et, der ferst i 1872 e r fæ ldet (det stod i Svaneroose-
gaardens Have, liggende lige for B laagaardsvejen, i den niiv.
hvor Smaabaade, tilhørende de mere velhavende, var fortøjede;
a t have Baad i Søen eller Fisketegn til den var en vis Luksus.
Saaledes havde den gam le Præ st ved T rin itatis Kirke, Dr. R., sin
Baad liggende fortøjet i H jørnet a f Peblingesøen (nav. H jørne af
Pr
ederiksborggade og
N.
Søgade), og mangen Gang tog den ven
lige gamle Mand, der altid havde en m unter Spøg til Børnene,
os Drenge med i Baaden og betroede os a t ro ham hjem til Mo
sendal, hvor han havde sin Sommerbolig; det var jo ganske vist
ikke den allernæ rm este Vej til Hjemmet paa B laagaard, men Ud
sigten til at faa en Rotur og til skiftevis at turde føre en Aare
var for stor. — Den Gang var St. Jørgens Sø ikke som nu et
Led a f Kobenhavns Vandværk, der
jo
slet ikke eksisterede, men
den og de andre Søer forsynede tildels Staden med Vand, og 'åen
var heller ikke som nu delt, men af et sto rt Areal, der strak te
sig fra Gammel Kongevej lige til Ladegaardsvejen (nav. Gylden-
Fra. Deom i
ag
LoaAses Bro
Jakob
DaeefærsvejJ var
npaatvivlelig et af de ste n te
og ældste
i Stadens næ rmeste Omegn og havde alene af den Grund nok
fortjent at leve. I samme Retning kom Ladegaardens lange røde
Tage, ikke saa høje som nu, tilsyne, endvidere Mosendal, der som
alle Huse indenfor D emarkationslinien, hvor der skulde skaffes
endnu
1
Etage foruden
Stuen,
havde brudt
Tag,
d erefter den sta
telige
Yodrofgaard
med sine
pa,rklignende Anlæg,, hvoraf Resten
endnu (i 18M) findes i et offentligt Forlystelses Etablissement
„Voidroflnnd'“, derpå.;» Fbrhaabningsholins
og Lykkesholms Have
og
endelig Tagene a f Vesterbros Huse, b landt hvilke Skydebanen
med Fuglestangen v ar særlig frem trædende.
Som et blinkende Solvbaand, begrænset paa. den indre Side af
Stiernes Trætoppe, slyngende
sig
i en svag Bue indenfor dette
Prospekt
de tre Søer,
der glimtede
i Solens Straaler, saa.
det
kunde gøre ondt
i
'Øjnene,
Deres
Bredder
var
ikke .som nu af
satte i en lige Linie med Bolværk; ud og ind bugtede de sig,
medens Jordsmonnet skod sig fladt ud; ludende Piletræer, Siv og
Ror, hvor V ildanden rugede, hvor
Drossel og
Stæ r
fløjtede,
og
hvor der var Rerskæ ring om E fteraaret, spejlede sig i Søernes
blanke F la d e ; udfor Haverne var hist og her smaa Broer udlagte,
t. Maagerue fodres, l i l i .
løvesgade), dens Vandspejl
var
lavere end de andre Soers
og
stod
i Forbindelse med Peblingesøen, med hvilken deo forbandtes ved
Sluseværk og Stigbord.
Om Forgrunden er der ikke meget at sige, den var for største
Delen optagen a f Fæ stningens Glacis med Plantninger, Jordvæ rker
og
enkelte
S teder
torre
Grave
med Raveliner
og
de
bekendte
rode Pæle med sorte Tavler, indeholdende Forbud mod a t
be
træde Glaeiet eller mod at tøve anden Molest, saasom at „grave
efter
Ben
1'1
(da
der
i Pestens og
Krigens Tid
jævnlig fandt
Be
gravelser Sted udenfor Portene, -var Forbudet
ikke saa umoti
veret). Imellem Soerne fra. Øst til Vest saa,s de m ilitæ re Kirke-
gaarde og et P ar ejendommeligt udseende lave ..hollandske-' Stub
moller, G artner Reehs Have, Gæstgiverstedet 3 Hjorte, Accise
boden, Kellermanns store Tømmeroplag og Vaaningshus, og læn
gere mod
Vest D eichnuuus
Chokolade-Fabrik,
G artner
Martin
Hansiens store Anlæg og yderst
Tromniesalen (
Kreaturmarked),
Saaledes omtrent
saa
Københavns Omegn
ud ved Slnt.nin.gen
a f F rederik den Sjettes T id ; lid t efte r lid t fyldtes
sa.aTerrai.net,,
enkelte Tage rejste sig hist og her og begrænsede Udsigten fra.
Volden, men i det væsentlige skete dog ingen Forandring, og en
120'