105 / 288
jeg straks ramme Plankevæ rk omkring, saa at forskrevne Kirke-
gaard blev færdig, og holdt jeg Ordning og Skik paa forskrevne
K irkegaard i otte samfulde Aar fra Anno 155(1 til Anno 1564.
Saa bad jeg de andre K irkeværger udi im idlertid, at de skulde
og have Tilsyn dertil, saa agtede de der in tet om, og menendis
saa, at det havde in tet paa sig. Da tog jeg mig udi Sinde, at
jeg ikke heller vilde agte det, hvilket jeg ogsaa fik Lykke til,
saa at det ikke duede meget. Men Anno 1564 begyndte den store
Pestilense a t regnere her i Kjøbenhavn, da raadede Graverne selv
derudi og holdt der ingen Ordning og Skik, men skikkede sig
utilbørligen.“ — —
Laurids Madsens Be
retning er for udførlig
til at kunne gengives
her i sin Helhed, men
den indeholder adskil
lige mærkelige Træk,
som fortjente at frem
hæves. Han fortæ ller,
at Graveren Steffen,
der tillige var Taarn-
vægter i Vor Frue
Taarn, havde for Skik
a t grave K isterne op
af Jorden, slaa Laaget
i Stykker og „hugge
sin Hakke udi de døde
Menneskers Kroppe og
bede dem staa op i
tusind Djævles Navn“,
hvorhos han sagde: „I
have længe nok ligget
h er.“ Da nogle „Trap
pedrejere“ havde k la
get paa Slottet h er
over, fik Laurids Mad
sen en alvorlig Ire tte
sæ ttelse af Borgmestre
og Raad og Befaling
til at tage vare paa
K irkegaarden i For
ening med de andre
Kirkeværger, men dis
se unddrog sig frem
deles deres Pligt.
Det ses, at Kirke-
gaarden var omgiven
af Haver, som tilhørte
forskellige Borgere i
Byen, og som blev ind
tagne, da den skulde
udvides; en enkelt af
disse, tilhørende Eva
Hattem agers,
var
særlig smuk og med
Hus paa, hvorfor den
m aatte betales i dyre
Domme. Den ny ind
tagne Jord blev ligesom den gamle omgiven med et ' Planke
væ rk, men Manglen af et Hus, hvor Ligfølget „kunde staa
i Tørre og høre Guds Ord og faa nogen Fortrøstning at gaa
hjem med“, blev efterhaanden meget følelig, navnlig for Kvin
derne, som fremkom med lydelige Klager derover. Laurids
Madsen blev deres Ordfører hos Borgmestre og Raad, og medens
man først havde i Sinde at nøjes med et Skur, blev det dog til-
sidst bestemt, at der skulde bygges noget, som kunde være an
seendes“. Det af Bindingsværk opførte Kapel, som byggedes for
alle tre Sognekirkers Regning i 1566, har dog sikkert ikke været,
hvad man nu til Dags vilde kalde anseligt. Det laa midt paa
K irkegaarden og brugtes, som tidligere omtalt, kun til Ligprædi
k e n e r; det afløstes, som ovenfor anført, i 1628 af en Kirke.
Graveren havde et særligt Hus i et af Kirkegaardens Hjørner,
og Laurids Madsens Skildring af hans Raahed stemmer godt med
Magistratens Instruks til ham af 1562, hvori det under Livsstraf
forbyde? ham a t holde Dobbel og Drik og at huse eller dølge
Tycho Brahes Statue ved A stronom isk O bservatorium . A fsløret 8. Aug. 1876; fot. Aar 1910
Skarnsfolk og „Uryggeløse“. Den Tilstand, som tidligere havde
hersket derude, ses af saadanne Befalinger, som at han skal
„plante Ask og Lind og andet N ytteligt rundt om K irkegaarden
og holde den i Agt og Æ re mere end tilforn væ ret haver“, og at
han, saasnart Byens Porte tillukkes, „skal tillaase og forsvare
K irkegaardens Port og Laage, at derinde ikke skal skjules og
foraarsages Synd og Ondskab, som desværre tilforn skeet er.“
1638 ses der at være Boder i det tredie S træde; i „det ny
Stræde“ nævnes foruden Pesthuset 4 Huse og 3 Personer, der
ejede Boder, men der siges ogsaa, a t nogle Jorder dér var udlagte
til dem, der havde
m istet Huse og H a
ver, der var afbrudte
til Voldens og Fæ st
ningens Behov; man
har nemlig tidligere
bygget lige tæ t uden
for Stadsgraven. Søn
den for Adelvejen næv
nes 1 Mand, der havde
Boder, 3 der havde
Huse og Haver, og 1
grundmuret Gaard.
Norden for Adelvejen,
vesten for K irkegaar
den, nævnes
1
Hus.
Langs en Vej, der har
gaaet fra Adelvejen ad
Østerbro imellem Sor
tedamssø og Gravene,
og sønden for den hav
de 2 Mænd Boder og
1
en „Vaaning“. Man
ge af de Grunde, der
alene nævnes som Ha
ver, kan dog godt have
h aft Lejehuse ; Lyst
huse og lignende Byg
ninger opføres sikkert
ikke i Jordebøgerne.
F ra 1645 faar vi et
tydeligere Begreb om
Bebyggelsen, thi da
boede der 137 Fam i
lier, som b etalte Kop
skat, foruden de F a t
tige, der ikke nævnes.
Her var 14 Beboere,
der boede i deres egne
Huse, men desuden var
der hele Husrækker,
hvor Smaafolk boede
til L eje; disse var Kon
rad Possementmagers
Boder til 13, Henrik
Dreyers Hus til 21,
Johan Briksens Boder
til 16, Jens Hvids Boder
til 7, Jens Kjeldsens Hus til 15 og Johan Funks Hus til 23 Familier.
I 1637 anlagdes der en ny K irkegaard udenfor Nørreport, som
dog vel nærmest maa betragtes som en slet og ret Udvidelse af
den gamle, maaske nærmest en reserveret Plads for Menigheden,
der m aatte føle sig krænket ved at skulle begraves mellem P est
lig og Forbrydere. Naar Kongen i 1638 befalede, at en tyvagtig
Kvinde, der var død paa Pinebænken, skulde begraves paa „den
nye K irkegaard“, sigtede han derfor næppe til det nye Afsnit af
Terrænet, men til det Sted paa Pestkirkegaarden, hvor Forbrydere
nu engang begravedes. Hermed stemmer det ogsaa, at det var
en særlig Haan, der vistes Chr. d. Fjerdes Frille, Vibeke Kruse,
som døde um iddelbart efter Kongen, da hun „blev udført i en
slet (simpel) Ligkiste paa en gammel Arbejdsvogn og begravet
om Aftenen paa den nye K irkegaard udenfor Nørreport, iblandt
de Gravé, hvor de, som blev henrettede, vare begravne“.
103