147 / 288
(lret denne Virksomhed til sin Død i Aaret 1837. Af et P ar
Breve, som Sønnen A u g u s t H e e g a a r d efter Faderens Død veks
lede med M agistraten, fremgaar det forøvrigt, at M. A. H e e g a a r d
aldrig liavde ansøgt om og altsaa. heller ikke haft noget P rivile
gium til at drive denne Fabrik, idet han var gaaet ud fra denne
Forudsætning, at Tilvirkning af Tarmstrenge m aatte være fri
Næring, da det ikke greb ind i noget bestaaende Lavs Rettig-
heder. Nu forlangtes der im idlertid et Privilegium, og A u g u s t
H e e g a a r d indgav derfor 15. Juni 1837 Ansøgning til General
toldkamm eret og Commercekollegiet om, at det m aatte tillades
ham i Forening med hans yngre Broder A n k e r, at fortsæ tte den
af deres afdøde F a
der begyndte F abri
kation af T arm stren
ge.
I Ansøgningen
bemærkes, at der var
god Afsætning paa
disse Strenge hele
Landet over og at F a
briken beskæ ftiger
mange fattige Folk. I
Anledning af denne
Ansøgning indløb der
a tte r fra Stadsfysikus
H op p e og tillige fra
den daværende P oliti
direktør B ræ s tr u p
meget skarpe P rote
ster mod at Fabriken
fortsattes paa det
Sted, hvor den nu var
beliggende; begge for
langte den flyttet til
et eller andet Sted
fjern t fra Alfarvej. Til
disse Protester blev
der taget Hensyn, og
i en Skrivelse af 14.
December 1837 fra
Cancelliet til Com
mercekollegiet for
langes der, at P rivi
legiet kun m aatte
gives paa den B etin
gelse, a t Fabriken
blev flyttet til et Sted,
hvor Politidirektøren
antager, at den kan
ligge uden Ulempe for
andre, og at hans T il
ladelse udfordres, før
end Virksomheden
paa Fabriken m aatte
begyndes. Disse Be
tingelser vilde M. A.
H e e g a a r d s Sønner
ikke gaa ind paa, men
foretrak h elt a t op
give denne Virksom
hed, og senere har der vistnok ikke her i Landet
Fabrik for Tilvirkning af Tarmstrenge.
Den 15. Juni 1837 indgav A u g u s t H e e g a a r d en Ansøgning
til Kongen om i Forening med sin yngre Broder at faa Privile
gium til at fortsæ tte det af hans Fader anlagte Jernstøberi. I
Ansøgningen anmoder han tillige om Tilladelse til ogsaa at drive
et Messingstøberi særlig til Forarbejdelse af det Messingarbejde,
der benyttes til Prydelse for Kakkelovne og som tidligere i dyre
Domme har in aattet indforskrives fra Udlandet. Af et Brev fra
M agistraten til A u g u s t H e e g a a r d fremgaar det, at hans Moder
M. A. H e e g a a r d s Enke tidligere har indgivet Ansøgning om T il
ladelse til at fortsæ tte sin afdøde Mands Jernstøberi. I sit Svar
paa dette Brev gør A u g u s t H e e g a a r d opmærksom paa, at Hen
sigten med Moderens Ansøgning kun var den, at Jernstøberiet
efter hendes Mands Død kunde fortsæ ttes uden Afbrydelse; men
jøvrigt ønsker hun for sit personlige Vedkommende ikke et saa-
dant Privilegium. 1 en Skrivelse til M agistraten gør Cancelliet
opmærksom paa, at et Privilegium som det ansøgte kun kan ud
stedes til Enkeltmand, og ikke som i A u g u s t H e e g a a r d s An
søgning begæ ret til ham og hans yngre Broder i Forening. I den
Anledning meddeler A n k e r H e e g a a r d i et Brev til M agistra
ten, at han ikke har noget at indvende imod, at Privilegiet ud
stedes til lians ældre Broder A u g u s t H e e g a a r d . Isenkræmmer-
lavets Oldermand anbefalede Ansøgningen for Jernstøberiets Ved
kommende, idet der i denne Anbefaling gøres gældende, at den
store Kapital, som var sat i dette Foretagende, vilde være tabt,
dersom Privilegiet blev nægtet og Jernstøberiet m aatte nedlæg
ges, ligesom ogsaa
mange Mennesker vil
de blive brødløse.
Naar derimod A u g u st
H e e g a a r d i sin An
søgning ogsaa ønsker
Tilladelse til a t drive
Messingstøberi m aat
te Lavet bestemt mod
s a tte sig dette, da en
saadan vilde komme
iKollision med de R et
tigheder, der var til
lagte Fabriken paa
Raavaddam.
Ogsaa
fra Gørtlerlavets Ol
dermand indløb en
Protest mod Bevilling
til Messingstøberiet. 1
denne Protest anføres,
at de Messingprydel
ser til Kakkelovne,
som H e e g a a r d i sin
Ansøgning havde om
talt, kunde faas lige
saa gode og endnu
billigere hos Gørtler-
ne i København, end
ved at forskrives fra
.Udlandet.
A ug . H e e g a a r d
fik im idlertid sin An
søgning bevilget og
Privilegiet som blev
udstedt til ham og
som er dateret
2
.
Decbr. 1837 er for-
saavidt ganske i Over
ensstemmelse med
det, der 24. April 1828
blev udstedt til Au-
g u s t H e e g a a r d s
Fader: kun lyder d et
te sidste Privilegium
baade paa Jern- og
Metalstøberi, medens
det addre kun tillod
Jernstøberi Det viser
sig altsaa,, at A u g u s t H e e g a a r d ogsaa fik Tilladelse til a t støbe
det Messinggods, hvorom han havde ansøgt.
Ved dette Privilegium fik. M. A. H e e g a a r d s Sønner fuld Raa-
dighed over hele den Forretning, deres afdøde Fader havde dre
vet, kun med Undtagelse af den Fabrik for Tilvirkning af T arm
strenge, hvis Skæbne tidligere er om talt, og som de foretrak
helt at nedlægge. De delte nu A rbejdet saaledes mellem sig, at
den ældste Broder A u g u s t H e e g a a r d særlig bestyrede Støbe
riet, medens den yngre Broder A n k e r H e e g a a r d passede Isen-
kramliandelen. Som Følge heraf tog A n k e r H e e g a a r d Ophold
i Forældrenes gamle Lejlighed i Frederiksborggade, medens Au
g u s t H e e g a a r d til sit Brug lod opføre en rummelig AGlla og
til den anlægge en Have paa B laagaard i um iddelbar Nærhed af
Støberiet.
E fter at Kompagniskabet mellem Brødrene havde varet nogle
Aar, kom Huset til a t lide under en trykkende Gæld og Mangel
F ot. ,,Før og N u “ ved E lfelt 1921.
Den k atolske Kirke „Sakram entskirken",
opført paa Grunden af den nederst paa foregaaende Side viste F ygning. K irken er set fra Fæ lledvejen.
været nogen
147