![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0145.jpg)
trofaste Medhjælper Rustmester C h r is te n s e n megen Ære. Ogsaa
det pekuniæ re Udbytte var meget tilfredsstillende, idet der ved
den endelige Opgørelse viste sig at være et Nettooverskud af godt
150,000 Kr., en Sum, som h elt tilfa ld t Industriforeningen. Denne
Forening var nu E jer af en temmelig betydelig K apital og Spørgs-
imod var Meningen meget delt om, hvorvidt Grunden og Rygnin
gen burde købes og Industriforeningen frem tidig tage Lokale i
denne Bygning. H idtil havde Foreningen i en Aarrække h aft
Lokale ved Holmens Kanal i den Ejendom, den havde solgt til
Landm andsbanken; men ved dette Salg havde Foreningen betinget
T“
D et nyopførte N r. 45.
N ørrebrostræ de set fra N ørrebrogade m od Stengade, Aar 1905.
Nr.
47,
som henligger urørt.
D en lave B ygn ing til venstre m idt i Gaden er en B est af B laagaards Staldbygning.
m aalet blev da, hvortil denne K apital skulde anvendes, et Spørgs-
maal, der iøvrigt farst 7 Aar senere i sin Helhed fik en endelig
Løsning. Paa et Møde 18. Sept. 1872 fremkom der fra en stor
Del af R epræ sentantskabet et Forslag om, at Industriforeningen
skulde købe Grunden, hvorpaa Udstillingsbygningen laa, udløse
Aktieselskabet, som havde rejst Bygningen, og frem tidig benytte
denne dels til Lokale for Foreningen og dels som Lokale for en
stor Haandværkerskole. At Foreningen burde tage Oprettelsen
af en Haandværkerskole i sin Haand, var der Enighed om; der-
sig Ret til at blive boende i Ejendommen endnu i
10
Aar for en
moderat Leje, og en stor Del Medlemmer holdt paa, a t man i det
mindste foreløbig skulde blive i det gamle Lokale, der var mere
centralt beliggende, og man derfor ved en Udflytning til V ester
bro kunde befrygte en stor Nedgang i Medlemsantallet. For
eningens Formand A n k e r H e e g a a r d kunde gaa med til at For
eningen flyttede ud i Udstillingsbygningen, men foreløbing dog
kun som Lejer. Bygningen mente han vilde efter det hele For
hold af sig selv blive Foreningens Ejendom i 1898, det Aar da
153