154 / 288
Foreningens Lejeret til Grunden ophørte. Man burde derfor ikke
forhaste sig, men afvente om Tiden maaske vilde bringe Lejlighed
til at slutte en rimelig Overenskomst med det Aktieselskab, som
var Ejer af Bygningen, saaledes at ogsaa Haandværkerskolen,
paa hvilken der lagdes saa megen Vægt, kunde faa. Lokale i Byg
ningen. Det fremgaar imidlertid af Forhandlingerne indenfor
Industriforeningen i disse Aar, at A n k e r H e e g a a r d nærmest
var stemt for, at Foreningen saa længe som muligt skulde for
blive i sit gamle Lokale ved Holmens Kanal, hvad da ogsaa blev
Tilfældet saa længe han var Formand.
For Oprettelsen af Haandværkerskolen var A n k e r H e e g a a r d
derimod særdeles vel stemt, og arbejdede da ogsaa ivrigt for
dette Øjemeds Opnaaelse. I Begyndelsen af 1875 bemyndigede
Industriforeningen A n k e r H e e g a a r d og Kaptajn i Søetaten I. C.
T u x e n til at danne en Komité, som skulde virke for Skolesagens
praktiske Gennemførelse, og paa deres Anmodning lovede Gehejme-
konferensraad C. 0. H a l l at paatage sig Formandspladsen i en
saadan Komité. Det lykkedes nu h u rtig t at faa en Del frem
ragende Mænd til at indtræde, og ved deres Samvirken med
Industriforeningen fremstod 1. April 1876 „Det tekniske Selskabs
Skole“, som senere i Aaret 1881 fik sin egen store og for Øje
medet velindrettede Bygning i Ahlefeldtsgade overfor Ørsteds
parken. I over 30 Aar havde Industriforeningen kæmpet for dette
Maal, som nu endelig var naaet, et R esultat A n k e r H e e g a a r d
mere end nogen anden har Æ ren for.
E fter at'S k o lesag en var ordnet, ønskede A n k e r H e e g a a r d
ikke længere at være Industriforeningens Formand, og paa Gene
ralforsam lingen 1876 erklæ rede han derfor difinitivt, at han traad te
tilbage. Men ogsaa efter den Tid vedblev han til Stadighed ivrigt
a t virke for den tekniske Skole, og hvor stor en Interesse han
nærede for denne Sag fremgaar noksom af hans efterlad te T esta
mente, i hvilket han skænkede denne Skole tvende Legater,
hvert lydende paa 50,000 Kr.
' I Aarene fra 1866—1885 var Anker H eegaard Medlem af Be
styrelsen af den af C. V. R i m e s t a d stiftede A rbejderforeningen
af 1860. I de Aar han sad i denne Bestyrelse virkede han særlig
for at Foreningen kunde faa sin egen Bygning, hvad der ogsaa
hovedsagelig ved hans Hjælp, lykkedes i A aret 1875, da Forenin-"
gen købte sin nuværende Ejendom i Nørrevoldgade. I Aart 1885
meldte A n k e r H e e g a a r d sig ud af denne Bestyrelse paa Grund
af Uenighed med dens øvrige Medlemmer. Aarsagen h ertil var
den, at der i A aret 1884 sam tidig indmeldte sig en stor Del
Arbejdere til Optagelse i Foreningen, og da Bestyrelsen nærede
F rygt for, at Hensigten hermed var at give Socialdemokratiet
Lejlighed til at erobre Foreningen og derved tilvende sig dens
Bygning og øvrige Midler, nægtede den at optage A rbejderne ud
over et begrænset Antal. D ette modsatte A n k e r H e e g a a r d
sig, hvad end Følgen m aatte blive, i en Forening, som kaldte sig
A rbejderforening og var stifte t særlig for Arbejdere, kunde op
tage alle andre, men nægte netop A rbejdere Adgang. Da han
ikke heri fik Medhold af den øvrige Bestyrelse og heller ikke af
Generalforsamlingen, meldte han sig ud af Foreningen. Denne
Sag fik iøvrigt en Aarrække senere et Efterspil. I A n k e r H ee-
g a a r d s og Hustrus efterlad te Testam ente var der nemlig tilstaa e t
A rbejderforeningen af 1860 et Legat paa 20,000 Kr., dog paa den
Betingelse, at Foreningen ved Legatets Forfaldstid blandt sine
Medlemmer ta lte mindst 1,000 virkelige Arbejdere. Denne Be
tingelse kunde Foreningen ikke opfylde og gik derfor ta b t af
Legatet.
Ogsaa i Borgerrepræ sentationen havde A n k e r H e e g a a r d Sæde
i en længere Aarrække. Det var ved Valget 25. Marts 1868 han
første Gang blev valgt til Medlem af Kommunalbestyrelsen sam
men med Skoleinspektør C. C. Brix, P roprietæ r C. V. Wolfhagen,
Oberst V. H. F. Abrahamson, G ehejm eetatsraad C. E. Fenger, Øl
brygger H. T. Tvede, Grosserer Moses Melchior, T apetfabrikant S.
Fraenkel og Docent L. F. Holmberg, som man ser alle gode
repræ sentative Navne, der nok kan staa Maal med dem, der i de
senere Aar er valgte. Nogen stæ rkt frem trædende Rolle kom
A n k e r H e e g a a r d dog ikke til a t spille i Borgerrepræ sentatio
nen. Det gik, i det m indste dengang, her som i alle parlam en
tariske Forsamlinger, at nogle enkelte Medlemmer næsten til
Stadighed førte Ordet, medens F lertallet kun grel) ind i Debat
ten, naar der behandledes en eller anden Sag, som særlig interes
serede dem. Gennemgaar man Borgerrepræsentationens Forhand
linger i de 17 Aar A n k e r H e e g a a r d havde Sæde der, er det
Navne som B ille , E s k i l d s e n , H e r f o r t h , H e y m a n n , T h u ri e og
højst et Par andre, man til Stadighed træffer paa. Blandt de
Sager, i hvis Behandling A n k e r H e e g a a r d tog livlig Del, var
særlig alt hvad der vedrørte Bygningsvæsenet. I Aaret 1869
havde Kommunalbestyrelsen nedsat et Udvalg til at foreslaa For
andringer i Byggeloven af 17. Marts 1865. Til Betænkningen,
som dette Udvalg afgav, havde A n k e r H e e g a a r d stillet flere
Ændringsforslag, hvoraf enkelte ogsaa kom ind i Byggeloven af
1871. I Forhandlingerne 1875 om Fæstningsterrænets Bebyggelse
stillede han ogsaa flere Forslag, ligesom han ogsaa ved denne
Sags Behandling deltog i Debatten; det samme var Tilfældet
1878, da Byggeloven af 1871 skulde revideres og ændres.
P aa Mødet 13. Novbr. 1876 anbefalede A n k e r H e e g a a r d ind
trængende et Andragende fra en Del Beboere i Blaagaardsgade
om Regulering og Brolægning af denne Gade, og fik derved An
dragendet henvist til Budgetudvalget. Ved Budgettets senere
Behandling fik han udvirket, at der bevilgedes en Sum af 54,970
Kr. til dette Formaal. Det synes imidlertid, at Magistraten ikke
har haft Hastværk med denne Sags Fremme; thi i 1879 kom
Spørgsmaalet atter frem, og ved denne Lejlighed optraadte A n k e r
H e e g a a r d skarpt overfor det Smøleri og den Uvillie, der fra
Magistratens Side var udvist i denne Sag. Særligt krævede han
en Regulering og Udvidelse af Gaden, og da fornemlig Fjernelsen
af et fremspringende Skur ud for Ejendommene Nr. 3 og 5, som
paa dette Sted i høj Grad indsnevrede Gaden, og let vilde kunne
medføre Ulykker paa dette baade af Vogne og Fodgængere meget
befærdede Strøg. For med Tal at kunne bevise hvor stor Fæ rd
selen her var, havde A n k e r H e e g a a r d ved udstillede Poster
| ladet optælle, hvor mange Vogne og Fodgængere, der i Løbet af
en Dag passerede denne Del af Gaden, en Forholdsregel, der
senere i saadanne Øjemed er bleven efterlignet af andre. Følgen
af denne hans Optræden var, at Borgerrepræsentationen vedtog
et af ham stillet Forslag om at ekspropriere en Del af ovennævnte
Ejendom. I den nærmest følgende Tid blev saa hele Gaden baade
reguleret og brolagt.
I de sidste Aar Anker Heegaard sad i Borgerrepræsentationen
blev han et mere aktivt Medlem og deltog oftere i Debatten.
Saaledes havde han paa Mødet 1. Novbr. 1880 flere Gange Ordet
i Sagen vedrørende Økonomiforvalter Christensens Bedragerier.
Denne Christensen var ansat som Forvalter under Københavns
Magistrat, og havde som saadan den underordnede Administration
med Kommunens faste Ejendomme paa Stadens Grund. Allerede
i 1878 havde man i Magistraten faaet Mistanke til ham; men
uden nærmere at undersøge hans Forhold, lod man ham forblive
i Bestillingen. Først i Aaret 1880 blev han anholdt, efter at han
havde bedraget forskellige Personer, der i Tillid til hans Stil-
; ling som Forvalter for Kommunens Ejendomme til ham havde
indbetalt deres Lejeafgift af disse Ejendomme, i Stedet for at
denne Afgift skulde have været betalt til Stadens Hovedkasse.
Disse Penge havde han selv forbrugt og desuden begaaet en Del
anden Svig, for hvilke Bedragerier han blev dømt til at have
sin Bestilling forbrudt og straffet med 3 Aars Forbedringshus
arbejde. Magistraten betragtede det som en Selvfølge, at de,
der havde indbetalt Lejen til Christensen, selv maatte bære T a
bet, da de ikke kunde være uvidende om, at det var direkte i
Kommunens Hovedkasse Pengene skulde være indbetalte. A n k e r
H e e g a a r d var derimod af den Mening, at en saadan Frem-
gangsmaade var uretfærdig overfor dem, der efter 1878 i god
Tro og efter tidligere Sædvane havde betroet Pengene til Chri
stensen, eftersom Magistraten allerede paa den Tid havde haft
grundet Mistanke til ham, og dog ladet ham forblive i Bestillin
gen. Han foreslog derfor Sagen henvist til et Udvalg, og et
saadant paa 5 Medlemmer blev ogsaa nedsat. Udvalgsbetænk
ningen gav imidlertid Magistraten Medhold. Da denne Betænk
ning kom for i Mødet 21. Novbr. 1881 fastholdt A n k e r H e e
g a a r d sin tidligere udtalte Mening om denne Sag og stillede
det Forslag, at Kommunen skulde dække det fulde Beløb af de
ved Christensens Besvigelser foraarsagede Tab, der beløb sig til
27,534 Kr. 85 Øre; men dette Forslag blev forkastet.
P aa Møderne 22. Novbr. og 29. Decbr. 1880 støttede A n k e r
H e e g a a r d Borgerrepræsentant, Koffardikapitajn S t r a n d g a a r d
i de Klager denne var fremkommet med over de skandaløse Til
stande, hvori Nordvestvejen henlaa. Den 10. Juli .1882 talte ban
ivrigt mod at bevilge 60,000 Kr. af Kommunens Kasse til Istand
sættelse og delvis Ombygning af det ved Helligaands Kirke be
154