155 / 288
liggende Kapel, en Sag, der var varm t anbefalet af Københavns
Præ stekonvent. P aa Møder i Oktbr. og Novbr. 1882, paa hvilke
Byens Budget behandledes, havde han fiere Gange Ordet i for
skellige Sager, saaledes bl. a. i Omordningen af Fattigvæ senets
Stiftelser, i Brolægningssager og i Politivedtægten. Ved Budget
behandlingen i Decbr. 1882 foreslog han en Nedsættelse af Gas-
priserne, en Nedsæ ttelse han motiverede med, at Kulpriserne nu
var blevet normale. Paa Mødet 24. Marts 1884 anbefalede han
et Andragende Ira Omboende om Istandsæ ttelse af den brøstfæl-
dige afspærrede Bro over Ladegaardsaaen ud for det saakaldte
Brolius. Et Forslag han stillede om, at Magistraten lod Broen
reparere, blev vedtaget. Den sidste Gang A n k e r H e e g a a r d
havde Ordet i Borgerrepræsentationen, var paa Mødet 28. April
1884, Sagen, som da behandledes, var et Projekt, der var frem-
gere, som her vedtog Listen over dem, der skulde opstilles som
K andidater ved Valget. Denne Liste optog og anbefalede hele
Højrepressen, der jo dengang endnu saa godt som eneraadig b e
herskede den offentlige Mening i København. Paa Valgdagen
mødte saa et P ar Hundrede loyale Borgere, som pligtskyldigst
stem te paa Listen og hermed var Valget afgjort. I de senere
Aar, da Socialdemokratiet har faaet saa megen Magt, gaar det
ikke længere paa den Maade. Naar A n k e r H e e g a a r d ikke
blev opstillet som Kandidat ved Valget 1885, var Grunden hans
ovenfor om talte Optræden i A rbejderforeningen af 1860, og han
i det hele tag et var Kliken for arbejdervenlig. Han havde der
ved faaet et lib eralt Skær over sig, som ikke kunde taales i
denne vilde Provisorietid. løvrigt ytrede han i en Samtale, at
han var glad ved ogsaa at være bleven fritag e t for dette Hverv
N ørrebrostræ de set fra Stengade m od N ørrebrogade, Aar 1898.
kommet om en Omdannelse af Broen mellem Peblingesøen og
Sortedamssøen, den nuværende Dr. Louises Bro, til en Basar.
Anker Heegaard fraraadede paa det bestem teste dette Projekts
Gennemførelse, idet han gjorde gældende, at der ikke i Køben
havn var fjerneste Trang til nye Butikslejligheder og tillige vilde
den smukke frie Udsigt, man fra denne Bro har over begge
Søerne, derved forsvinde.
Selvfølgelig m aatte A n k e r H e e g a a r d i de 17 Aar han havde
Sæde i Borgerrepræsentationen, ligesom de øvrige Medlemmer,
paatage sig forskellige kommunele Hverv, som f. Eks. i Skole
kommissioner, ved Sessioner, i Valgbestyrelser o. s. v. I flere Aar
blev han sammen med Borgerrepræsentant, Oberst L e h m a n valgt
til paa Kommunens Vegne a t være Tilsynshavende med Thorvald-
sens Museum og Revisor for dets Regnskaber. I forskellige af
de indenfor Borgerrepræsentationen i disse Aar nedsatte Udvalg,
havde han ogsaa jævnlig Sæde.
Ved Valget til Borgerrepræsentationen 1885 blev A n k e r H e e
g a a r d ikke genvalgt. I de Tider foregik dette Valg som Regel
paa følgende Maade: E t Par Uger før Valget samledes paa et
eller andet Højeblads Kontor en halv Snes af Byens Bedstebor-
nu da han havde trukk et sig tilbage fra Forretningerne og kun
ønskede frem tidig a t leve i fuldstændig Ro og Mag.
I Aaret 1881 var A n k e r H e e g a a r d Medstifter af „Dansk
Sparemærkekasse“, og var vistnok ogsaa i en Del Aar Medlem af
Bestyrelsen for denne Institution.
F ra Statens Side blev der paa forskellig Maade vist A n k e r
H e e g a a r d Opmærksomhed og Anerkendelse for hans offentlige
Virksomhed. Den 28. Juli 1869 blev han udnævnt til Ridder af
Dannebrog og 30. August 1872 fik han Dannebrogskorset, og saa
vidt vides var det ved hans Fratrædelse af Formandsposten i
Industriforeningen, altsaa i Aaret 1876, at E tatsraad titlen første
Gang blev ham tilbudt; men dengang afslog han at modtage
den. Da han engang blev adspurgt om Grunden hertil, svarede
han: „Jeg vil ikke have, at mine Kunder skal komme og spørge
mig: hvad koster den Gryde, Herr E tatsraad “. I Aaret 1873 blev
denne T itel ham a tte r tilbudt, og da han paa den Tid var i
Færd med at trække sig tilbage fra Forretningerne, modtog han
den. For sin Virksomhed paa den nordiske Udstilling i København
i Aaret 1872 blev han af den svensk-norske Regering udnævnt til
Ridder af St. Olavs Ordenen. Som Deltager i forskellige Udstil-
155