151 / 288
Side af B laagaardsgade, der hvor denne Gade nu støder til den
senere anlagde Baggesensgade. Den 20. April 1872 nedbrændte
dette Lerbrænderi, og da der stadig fra de Omboende i K varteret
var indløbet Klager over Røgen og Osen fra denne Fabrik, fik
A n k e r H e e g a a r d Assurancen udbetalt, men nægtet Tilladelse
til at opføre Lerbrænderiet paa dette Sted. Han opgav nu selv
at fortsæ tte denne Virksomhed; men da der havde væ ret god
Afsætning paa saadanne Rør, vedblev han at drive Forretning
med dem, idet han indforskrev dem fra Udlandet, særlig fra
England. Udsalget af disse Rør foregik først fra en Ejendom
ogsaa beliggende i Blaagaardsgade om trent overfor Støberiet,
men er senere flyttet til Korsgade 15, hvor denne Forretning
fortsæ ttes af A n k e r H e e g a a r d s Arvinger i Fællesskab.
Ved Lerbrænderiets Brand fik Anker Heegaard en friere Ad
kom han faktisk til a t betale disse
20,000
Kr. for et Areal, der
kun var 19 □ Alen stort, altsaa over
1000
Kr. pr. Alen. I samme
Forhold kom de øvrige i Sagen implicerede Herrer til at bøde
for deres mærkelige Mangel paa Fremsynethed. Denne Gade,
som her er om talt, er det Stykke af den nuværende Baggesens
gade, der gaar fra Blaagaardsgade til Slotsgade. Fortsæ ttelsen
af denne Gade fra Slotsgade til Stengade var tidligere anlagt
og hed dengang Skolegade.
Udover de allerede om talte Ejendomme, havde A n k e r H e e g a a r d
i Aarenes Løb baade i den indre By og især paa Broerne mange tildels
meget store Ejendomme paa sine Hænder. Disse Ejendomme havde
han i det m indste for Størstedelen, m aattet oyertage som u fy l
destgjort Panthaver og benyttede saa passende Lejlighed til a tte r
at faa dem afsatte, hvad der vel ikke altid lykkedes ham uden Tab.
P o t. „Før og N u “ ved E lfelt 1921.
gang til sine mod Øst beliggende Grunde, og han vilde nu be
ny tte denne Lejlighed til Anlæg af en ny Gade. I den Anledning
opfordrede han de Ejendomsbesiddere paa Nørrebrogade, hvis
Haver stødte op til hans Grunde, at afgive det halve Areal og
bære de halve Udgifter til Gadens Anlæg. Dette vilde de i Sa
gen interesserede Grundejere ikke gaa ind paa, og A n k e r H e e
g a a r d anlagde da paa egen Bekostning og udelukkende paa sine
Grunde hele Gaden med begge Fortovene. Men bag det østre
Fortov lod han blive liggende en ganske smal Strimmel Jord af
det Areal, som tilhørte ham, og som altsaa Ejerne af de tilgræ n
sende Grunde m aatte afkøbe ham, for at faa Adgang til Gaden,
hvad der blev en Nødvendighed for dem, naar den Tid kom at
de vilde sælge deres til Gaden stødende Grunde, eller selv der-
paa lade opføre Bygninger, og dette Tidspunkt in d traf snart.
A n k e r H e e g a a r d s Sagfører, Overretsprokurator P. A. P e te r s e n ,
forstod nu a t holde denne Strimmel Jord i en saadan Pris, at de
H errer b itte rt kom til at fortryde, at de ikke i Tide var gaaet
ind paa A n k e r H e e g a a r d s Tilbud. Saaledes m aatte en af disse
Grundejere, hvis Have i en Længde af 76 Alen løb langs Gaden,
betale
20,000
Kr. for at faa Adgang til denne. Da den Strimmel
Jord han i den Anledning m aatte købe, kun var
6
Tommer bred,
Slotsgade.
A fslutningen af den fransk-tyske Krig ved Freden i F rank fu rt
i Aaret 1871 medførte, som bekendt, overalt og da ogsaa her i
Danmark en vældig Opgangsperiode, hvad der i København bl. a„
ytrede sig deri, at Byggeriet tog stæ rk Fart. Som Følge heraf
steg Byggegrundene meget i Pris, og heraf benyttede da ogsaa.
A n k e r H e e g a a r d sig til i disse Aar at faa afhændet Største
delen af det betydelige Areal, han i B laagaards-Kvarteret var
Indehaver af. Paa dette Areal er tildels i Slutningen af 60erne,
men dog hovedsagelig i 70erne af forrige Aarhundrede, opført
følgende Gader: vestre Side af Baggesensgade fra B laagaards
gade til Stengade, Slotsgade fra Baggesensgade til Korsgade, den
østre Side af Korsgade fra Blaagaardsgade til Stengade, hele
Stengade, Bagergade og Todesgade sam t den søndre Ende af Prins
Jørgensgade. Denne sidste Gade hed oprindelig Louisegade, op
kaldt efter A n k e r H e e g a a r d s Hustru; men da der i denne
Gade blev begaaet et, iøvrigt aldrig opklaret, Mord paa en Smede
svends Hustru, kom Gaden i Vanry og blev, for at Sagen bedre
kunde gaa i Glemmebogen, omdøbt. Da A n k e r H e e g a a r d havde
afhændet alle disse Grunde, blev der til Rest kun det nærmeste
Kvarter om Støberiet og Villaen. Denne sidste Rest blev, som
tidligere sagt, af Anker Heegaards Arvinger solgt til Københavns
Den ny Ejendom som er opført paa
Nr.
41’s Grund.