S_FørOgNu

sandelig bekræfte, at det er et af de skønneste og bedste mun

derede Regimenter, som nogensteds kan findes“. — 20de og 21de

Februar 1679 omtales sammesteds en Mønstring „udenfor Nørre

p ort“. Denne Mønsterplads kunde tænkes, siger Dr. O. Nielsen,

at have været indenfor Søerne, i Nærlieden af det Sted, hvor

Soldaternes Lejr var, men antageligt er det dog, at det var Nørre

Fælled, hvor der altid senere er eksercerét . . .“

Paa Nørre Fælled holdtes der i

17.10

i fire Uger Lejr

af 15—

16000

Mand, hvor der ekserceredes tre Dage hver Uge, og under

Pester

1711

blev Soldaterne igen lejrede paa Fælleden, altsam

men til megen Skade for Græsningen, hvorom der føres idelige

Klager. („Københavns Hist. og Beskrivelse“ VI Del).

I Frederik den Sjettes Dage holdtes der jævnlig store militære

Revuer paa Fælleden, hvor Kongefamilien da mødte i al sin Pragt

til Hest og til Vogns. En enkelt af disse Øvelser, der udfoldede

sig med et særlig stort krigersk Apparat, kaldtes af Folkevittig-

lieden „Stormen paa Vibenhus“. „Før og N u “ vil i det føl

gende bringe Billeder fra disse Revuer.

Ogsaa helt op til den nyeste Tid er Nørre- og Blegdamsfælleden

bleven benyttet til militære Øvelser og Mønstringer, men af alle

de brogede militære Skuespil, som Fællederne har kunnet opvise,

har intet fæstet sig mere levende i Erindringen end den gamle

Borgervæbnings Eksercits paa Nørrefælled med dens Ud- ogHjem-

marsch, der næsten havde Karakteren af en Folkeforlystelse. Bor

gervæbningens Historie gaar langt tilbage i Tiden, og det skal

mindes med Ære, at Borgerkorpserne med stor Tapperhed deltog

i Stadens Forsvar under Københavns Belejring 1659 og afslog

Stormen Natten mellem den 10de og I l te Februar. Ogsaa under

Belejringen og Bombardementet i August og September 1807 var

Borgervæbningen med til at besætte Voldene og holdt tappert ud.

Naar der senere hen i Tiden faldt et vist komisk Skær over

denne borgerlige Milits, saa skyldtes det dels den prangende og

temmelig smagløse Uniform, dels de brave Borgermænds Uvant

hed med at bære Uniform og øve den stramme Eksercits, der var

saa forskellig fra deres jævne daglige Sysler. Men et broget og

levende Folkelivsbillede frembød Nørrefælled, naar den gamle

Borgervæbning holdt sine Øvelser derude, og vel først og frem

mest, naar der holdtes det obligate Hvil, og Madkurve og Bimpler

kom frem, mens de gode Borgere med Koner og Børn laa lejrede

i Græsset uden andre Farer, end at en bissende Ko kunde komme

en af Grupperne for nær.

Uniformen livede ikke mindst op i dette Billede. Fra 1801 be

stemtes den for Officerer og Underofficerer til at bestaa af kar

moisinrød Kjole med lyseblaa Rabatter, Krave og Opslag, paille-

gult Underfoer og dito Vest, lange Benklæder, korte Støvler,

trekantet Hat med Guldkrampe og Kordon, lyseblaa Fjer og

Kokarde samt Guldepauletter. For de menige: kraprød Klædes

kjole med lignende Udstyrelse som for Officerer og Underofficerer,

Chakot med Fjer, paa Skulderen et Guldbaand med Fryndser,

hvide Benklæder og sort Lædertøj. Denne Uniform undergik dog

senere nogle Forandringer. Officerernes trekantede Hatte blev

afløste af store Chakot’er, men til Galla benyttedes for det meste

de førstnævnte, og i 1842 gaves der Tilladelse til at anlægge de

for Hæren reglementerede Epauletter og Skærf. Vaaben og Læder

tøj blev udleveret til de menige, og de, som ikke havde Midler

til at anskaffe sig Uniformskjole og Chakot, kunde efter derom

indgivet Ansøgning faa disse Sager udleveret fra Munderings

kammeret imod maanedlige Afdrag. Skulde et Medlem af Borger

væbningen tage Borgerskab, maatte han fremstille sig for Magi

straten i reglementeret Uniform. I 1848 indførtes en ny Uniform

for Officerer og menige: blaa Vaabenfrakke med to Rader gule

Knapper, Benklæder af mørkegraat Klæde, en lille Chakot efter

fransk Mønster, med en flad, rød, ulden Ponpon, hvori den danske

Kokarde; paa Ærmerne bares Guldsnore som Distinktioner for

Underofficererne. De ny, der indtraadte i Væbningen, skulde an

skaffe sig denne Uniform, men for de ældre var det ingen tvungen

Sag, og saaledes frembød Borgervæbningen især i de første Aar

efter det nye Munderingsreglement en saare broget Blanding af

de gamle røde Uniformer og de nye blaa Vaabenfrakker. — Alle

rede 1805 var der blevet oprettet den borgerlige Indrullerings

kommission, ved hvilken Komponisten, Professor J. P. E. Hartmann

i mange Aar var Sekretær.

Blandt de mange veltjente Borgerofficerer er der især en enkelt,

hvis hele Personlighed er typisk baade for selve den gamle Bor

gervæbning og for den Tid, hvori han levede. Det er Oberstløjt

nant i Københavns borgerlige Infanteri, Grosserer Joh. Gerli. Fred.

G a r b r e c h t, en brav og vennesæl Mand og utvivlsomt med et

oprigtigt Fædrelandssind, men hvis højstemte patriotiske Begejstring

— ikke mindst i Henseende til Borgervæbningens Betydning og

Fortjenester — undertiden kunde give sig temmelig naive og op

styltede Udtryk; han lød almindeligvis Navnet „Dannerskjalden“.

Garbrecht var overordentlig populær i de Kredse, hvor han fær

dedes, og umiddelbart efter hans Død (Juli

1857;

han blev kun

Aar gammel) udgav en af hans Venner, Joh.

R yb erg*),

et Mindeskrift om ham. Ogsaa dette Skrift, „M in d e b la d e “

kaldes det, der blev udgivet som Manuskript for „Vaabenbrødrene“,

er typisk for Tiden og fortjener at citeres. Det begynder med

den Afdødes Levnedsbeskrivelse, der er formet saaledes:

„ J o h a n G e r h a r d F r e d e r i k G a r b r e c h t , en Søn af Hans

Peter Garbrecht og Amalie Busch, var født i København den 26de

Maj 1799. Hans Fader, som nedstammede fra Tyskland, var Vagt

mester i et Kavalleriregiment, men blev senere Toldbetjent i

Vordingborg, og der tilbragte saa Afdøde nogle lykkelige Barn-

domsaar indtil 1810, da Faderen døde og Moderen vendte tilbage

til København. Han kom derpaa, samme Aar, i Huset hos Agent

C. G. C. Wever, en formuende, ugift Mand, hvor en Søster til hans

Moder var Husbestyrerinde. Her nød han en god Opdragelse,

blev optagen som Adoptivsøn og ansat paa Agentens Handels

kontor. Den 10de November 1827 tog han Borgerskab som Gros

serer og indtraadte som Associé i Husets Forretninger, der førtes

under Firmaet „C. Fabritius &Wever“, som hæderligt har bestaaet

her i henved 200 Aar. Ved Agentens Død den 26de Januar 1841

overtog Garbrecht alene Forretningerne. Den 8de Oktober 1823

ægtede Garbrecht Jomfru Catharine Christine Larsine Mullert/,,

der døde den 6te Maj 1885. Ægteskabet var velsignet med tvende

Døtre, den ældste: Thora Johanne Catharine, født den 24de Januar

1824, gift den 1ste Maj 1847 med Portrætmaleren Andreas Her

mann Hunæus, den yngre: Petrea Charlotte, født den 2den No

vember 1826, ugift.

I Aaret 1817, den 23de Januar, ansattes Garbrecht i Køben

havns borgerlige Infanteri som Underofficer og udnaivntes til Se

kondløjtnant ved samme den 17de April 1824. Den 6te Maj 1832

erholdt han Premierløjtnants Karakter og blev virkelig Premier

løjtnant den 24de Oktober s. A. Den 23de August 1837 ud-

udnævntes han til karakteriseret Kaptajn, og til Kompagnichef

for Frederiks Kompagni den 23de Juni 1840. Den 31te December 1842

avancerede han til Major og den 27de Februar 1849 til Oberst

løjtnant.

Den 4de Januar 1835 udnævntes han til Ridder af Dannebroge.

I Aaret 1843 erholdt han den limburgske Løve-Orden samt den

sachsiske Fortjenstorden. I Aaret 1849 blev han tillige Ridder

af Vasa.-Ordenen og benaadedes den 6te Oktober 1852 med Danne-

brogsmændenes Hæderstegn.

Ifølge Parolbefaling af 5te Marts 1835 beordredes Premierløjt

nant Garbrecht til midlertidigen at overtage Kommandoen for

„Strand-Kompagni“. Denne Post forestod han indtil 6te September

1837, da han avancerede til Kaptajn. I 1838 forflyttedes han til

Kommandør for Christianshavns Kompagni og i 1839 til Komman

dør for Set. Annæ-Kompagni, indtil han, som foran anført, udnævn

tes til Kompagnichef.

Som Bevis paa den Yndest, han som midlertidig Kommandør

havde erhvervet sig, overrakte Strand-Kompagniet ham ved Fra

trædelsen et Hæders-Sværd i et højtideligt Møde i Eksercerhuset

paa Christianshavn, den 20de September

1837.

Paa den udvendige

Side af Sværdets Hefte var anbragt Garbrechts Familievaaben i

ophøjet Arbejde.

Paa den anden Side fandtes følgende Inskription:

H ø j a g t e l s e s b e v i s

fra

M e d b o r g e r e a f S t r a n d - C o m p a g n i e t

i Kjøbenhavns borgerlige Infanteri

til

H æ d e r s m a n d e n

C apt. J. G. F. G a r b r e c h t ,

Ridder af Dannebroge,

den 6. September

1837.

*) Form entlig Joh. Peter Kyberg, Graver ved Petri Kirke,

død

187G.

228