221 / 288
Forf. henviser, og som Ove Malling havde skrevet under Bangs
Portræt:
„I Tale, Tanke klog og blid,
i Kald, i Venskab tro,
han ofred Æsculap sin Flid
og Muserne sin Ro.“
Ringe i Udstrækning, men med sit ejendommelige, alvorlige
Særpræg, ligger Nørrebros gamle M o sa isk e K ir k e g a a r d i
Møllegade, nu indestængt mellem høje, moderne Huse. Den er
som en Verden for sig med sine store, opretstaaende Gravstene,
hvis Forside med de
hebraiske indskrifter
alle vender mod Øst.
Jødekirkegaarden i
Møllegade anlagdes
allerede 1694, skønt
der paa det Tidspunkt
kun levede faa Jøder
her i Landet og for
holdsvis færrest i Kø
benhavn, hvor der
for Aaret 1726 opgi
ves 65 Jødefamilier,
omfattende 350 Per
soner.
Om
noget
Ghetto som i andre
Lande var der ikke
Tale, men Flertallet
af dem levede dog i
en enkelt Gade, nem
lig i Læderstræde.
Heller ikke var de i
Almindelighed Gen
stand for egentlig
Forfølgelse — naar
man undtager en en
kelt Begivenhed, de
uhyggelige Optøjer,
som fandt Sted i Ef
tersommeren
1819,
kendt under Navnet
„Jødefejden“, Optøj
er, der var saa ond
artede, at Politiet
maatte have Militær
til Hjælp for at faa
Bugt med den raa
Pøbel. Det var dog
først efter 1849, ved
Landets nye Forfat
ning, at Jøderne fik
samme Borgerrettig
heder som de øvrige
Samfundsmedlemmer,
og om deres voksende
Anseelse, som de til
tvang sig ved frem
ragende Evner og
Dygtighed og ikke mindst ved i mangfoldige Tilfælde at vise et
Fædrelandssind, der i ingen Henseende stod tilbage for andre Dan
skes, derom vidner bedst de mange gode, tildels højt ansete Navne,
som pryder Gravstenene paa den gamle mosaiske Kirkegaard,
Navne som D. B. Adler, Ballin, Fraenckel, Meir Goldschmidt, Levin,
Melchior, Meyer (Chefen for det store Handelshus Hambro, Hof-
raad Meyer), David Eibeschiitz. M. L. Nathanson, Ruben, Salomon,
Simonsen, Trier og Wolf. Over M. L. Nathanson blev der i 1869
af forhenværende Elever i den jødiske Friskole rejst et smukt
Mindesmærke.
Begravelseskapellet paa mosaisk Kirkegaard er opført 1873 efter
Tegning af Arkitekt Tvede.
Efter jødisk Ritus er det strengt forbudt, at noget Lig nogen
sinde ruaa opgraves eller flyttes, og den mosaiske Kirkegaard vil
saaledes for bestandig henligge uforandret. Som Følge deraf
maatte Kirkegaarden efterhaanden blive overfyldt, og allerede i
Begyndelsen af Firserne erhvervede den herværende jødiske Menig
hed af Københavns Kommune et Areal paa
5
V
2
Td. Land af de
Strækninger, der var henlagt til Vestre Kirkegaard, og hvor nu
ligeledes den nye mosaiske Kirkegaard er beliggende.
Fra Møllegade er der kun et kort Stykke Vej til Nørre- og
Blegdamsfælleden, der paa saa mange Maader har spillet en be
tydelig Rolle i Nørrebros Historie. Fra meget gamle Tider be
nyttedes Fællederne baade til Soldaterlejr, til Mønstrings- og
Eksercerplads og til Græsning. I „Københavns Historie og Beskri
velse“ (Femte Del) meddeler Arkivar, Dr. O. Nielsen: „Tæt uden
for Nørreport optoges
Pladsen i mange Aar
af Soldaternes Lejr,
og paa Fællederne
raadede Militæreta
ten uden Hensyn. 1
et Kæmnerregnskab
for Aaret 1676 skrives
saaledes: „Har hine
mangfoldige militari-
ske Heste, som en
Tid lang „vaccerede“
frem og tilbage imel
lem Staden og Lej
ren, . . . i denne Som
mer ' været Stadens
Fælled med Bed og
Kørsel til overmaade
Besværing og Af brøk,
foruden den største
Del af Livgardens
Heste,
item
hine
mange Siagtestude,
Faar og Lam, som og
Vognmænds,
Sand
ageres, Mølleres, Bleg-
mændsogUrtegaards-
mænds Heste, hvoraf
Staden ingen Betaling
nyder.“ 1678 skrives
i samme Regnskab:
„Aarsagen,
hvorfor
Græsgangspengene ej
i dette Aa,r beløber
sig højere, er denne,
at hverken Borger
skabet eller de uden
byes boende har kun
net haft Heste paa
Græs formedelst Liv
gardens Tilladelse af
forri ge General Arens
torf, at de maatte
lade deres Heste gaa
paa Stadens Fælled
og Fang uden Beta
ling, hvilken derfor
blev mager og bar for
Borgerskabets Kvæg.“ Der var imidlertid ogsaa andre, der øde
lagde Græsningen : „Desforuden misbruger Slagterne deres Fri
hed og lader ej alene deres egne Stude, men endog andres
under deres Hjorder i 100 Tal drive Nat og Dag, tilmed har
Kongens Køkkenskriver samt mange fra Skaane fattige fordrevne
Folk sig i Græsningen for deres Fæ og Kvæg i dette Aar gjort
delagtige, som i alle Maader formedelst Medynk ikke har været
at hindre, og vil jeg intet tale om de mange Stude, som mange
af Københavns Borgere i particulair saavel som Prangere i Al
mindelighed dette Aar har fra Skaane hidført og sneget sig til,
somme længe, somme kort, at lade gaa paa Stadens Grund uden
ringeste Betaling.“
At der var Eksercerplads udenfor Nørreport, skriver Dr. O. Niel
sen videre, ses af følgende Optegnelse i „Maanedlige Relationer“:
„Tredie Maj 1686 har Kongen, Dronningen og Prinserne det Re
gimente af Fodgarden med stor Fornøjelse udi deres ny Mun
dering paa Mønsterpladsen udenfor Norreport beset, og man maa
221