220 / 288
Meyn, men Viceborgmester i København, Lægen, Justitsraad Jens
Bang, en i mange Henseender mærkelig og rigt begavet Mand.
I Dr. Villads Christensens „Historiske Meddelelser om København“
(Første Bind, 1907—08) har Professor Weitemeyer skrevet en ud
førlig og i høj Grad interessant Afhandling: „Graverboligen paa
Assistens Kirkegaard og Jens Bang“, hvorefter vi hidsætter føl
gende : Bang var ikke alene Læge, men ogsaa et godt Stykke af
en Arkitekt og paa mange Maader kny ttet til Kunstakademiet.
Som ung Mediciner kastede han sig særlig over Anatomi og fore
tog Dissektioner for Professor Chr. Friis Rottbøll og Professor ved
Kunstakademiet Chr. Joh. Berger, og 1770 blev han Prosektor ved
Universitetet. Efter at han i 1778 havde underkastet sig den
20de Septbr. 1805 paa Opfordring af Kancelliet indgivet et For
slag til Anlæg og Beplantning samt Opførelsen af en Graver-
bolig, der tillige indeholdt Ligstue, paa den ny indlemmede Del
af Kirlcegaarden. Det havde været Meningen og var blevet lovet,
at Bygningen skulde være færdig i 1807; men det skete ikke.
Det tra k ud over Sommeren, og saa kom i Eftersommeren Eng
lændernes Bombardement, der ogsaa anrettede Skade paa Kirke-
gaarden. Jens Bang kom saaledes ikke selv til at se sit Værk
staa helt fuldført.
Bygningen stod nu i mange Aar uantastet, om end ikke fredlyst,
thi den benyttedes i senere Aaringer tildels som Oplagsskur for
al Slags Materiale, der benyttedes paa Kirkegaarden, og den for-
Præstebolig.
St. Stephans Kirke paa Nørrebrogade.
Opført 1873—74 (Grundstenen nedlagt 18. Juni 1873, indviet 26. Decbr. 1874) efter Tegning af Professor L. Knudsen, (hvilken Tegning er benyttet
til Frem stilling af dette B illede).
medicinske Embedseksamen og næste Aar havde erhvervet Doktor
graden, var han i to Aar Læge ved Næs Jernværk i Norge, men
1776 vendte han tilbage til Danmark for at overtage Embedet
som Læge ved Sorø Akademi, og fra 1788 var han tillige Distrikts
kirurg for Sorø og Holbæk Amter. I Sorø blev han til 1801, da
han udnævntes til Viceborgmester i København og overtog Be
styrelsen for Magistratens fjerde Hovedfag, Sundhedsvæsenet, i
hvilken Stilling han virkede til sin Død, 25de Februar 1808. I
1788 var han bleven Æresmedlem af Kunstakademiet, i 1797 Med
lem af Videnskabernes Selskab ; i 1805 blev han udnævnt til Pro
fessor i Anatomi ved Kunstakademiet. Lægevidenskaben var saa
ledes hans Hovedfag, men han var en meget alsidig dannet Mand
og havde mange Interesser, navnlig kunstneriske. Samtidig med
at han som ung drev sine medicinske Studier, lagde han sig ivrig
efter Bygningskunsten, studerede den vedAkademiet og erhvervede
sig i Løbet af faa Aar alle Akademiets Medailler.
Det er denne Mand, der er Mester for Graverboligen med dens
ejendommelige, skønne Søjleportal. Jens Bang havde i Forening
med Gartneren, Slotsforvalter paa Frederiksberg M. F. Voigt den
faldt mere og mere. I 1898 foreslog Begravelsesvæsenet at ned
bryde Bygningen, men til alt Held fik det ikke Lov til at ske.
Borgerrepræsentationen vilde have den gamle Bygning eller i alt
Fald Portalen bevaret, „da den var karakteristisk, passende til
Omgivelserne og nu en Gang hørte med til Kirkegaardens Fysiog
nomi“. Det var navnlig nuværende Borgmester Jensen og Fabri
kant Harald Bing, der var dens Talsmænd. Der blev nedsat et
Udvalg, der fulgte de Udtalelser for Bygningens Bevarelse og hen
sigtsmæssige Restaurering, der fremkom fra Arkitekterne H. B.
Storck, V. Dahlerup, Martin Borch og Martin Nyrop, og dermed
var den mærkelige gamle Graverbolig reddet.
Restaureringen blev tilendebragt i 1900. Hovedbygningen med
Portal og bagved liggende Bolig kom i alt væsentligt til at staa,
som da den opførtes af Jens Bang, men desuden er der opført et
en-Etages Udhus med Vaskerum, Borgestue for Kii’kegaardens
Arbejdsfolk og en Havestue med foran liggende lille Have
stykke for Graveren. — I den ovenfor citerede Afhandling har
Professor Weitemeyer sat Jens Bang et smukt Æresminde, og
at det ikke er ufortjent fremgaar ogsaa af de Linier, hvortil
220