215 / 288
under en heftig Blod
sot, og Nicolai, Hellig-
aands, Frue, T rinitatis
og St. P etri K irker
fik nye smaa Assi-
stenskirkegaarde i
Byens tæ ttest befol
kede Kvarterer. Disse
fem „Pestkirkegaar-
de“ — sammen med
en sjette, Vartous og
Vaisenhusets, som vel
var anlagt tidligere,
men ogsaa maa reg
nes til samme K ate
gori — bestod indtil
November 1760, da
de afløstes af den for
alle K irkerne fælles
Assistenskirkegaard
paa Nørrebro. De var
tilsammen kun noget
over 2 Tdr. Land, var
Fattigkirkegaarde,
som kun benyttedes
til Fattiglemm er og
den ubemidlede Be
folkning, og var, som
de laa m idt inde i
Bygningskarreerne,
helt omgivne af de
smaa og trange Huse
med deres Bagbygnin
ger og Gaardspladser,
og slet indrettede og
gennemgaaende daar-
ligt vedligeholdte,
langtfra nogen Pryd
for København og en
Haan mod al Hygiej
ne, endog set med
Datidens Ø jn e ...“
Om selve Nørrebros
store Kirkegaard, der
omsider afløste disse
frygtelige Begravel
sestilstande, meddeles
følgende i et ældre
S k rift: „Assistens
K irkegaarden paa
Nørrebro“ af C. Friis
(1868): „Efter Ind
stilling af Køben
havns M agistrat be
faledes det ved kgl.
Reskript af 20de Maj
1757, a t der paa et
dertil bekvemt Sted
udenfor Byen skulde
oprettes en ny fælles
Assistenskirkegaard
for Nicolai, Hellig-
gejstes, Frue, T rini
tatis, Petri, Vartous
og Vaisenhusets
Sogne, og tillige at
disse Sognes indenbys
Assistenskirkegaarde
ufortøvet skulde ned
lægges, naar det nye
Anlæg var fæ rdigt til
a t tages i Brug. Ma
gistraten havde da
først Opmærksom
heden henvendt paa
Stifteren af tek n isk In stitut I. L a ssen iu s K ram p, + 1876.
nogle Grunde, der
strak te sig langs med
Farimagsvejen, men
bestemte kig dog
sn art for Kirkegaar-
dens nuværende
Plads. Her laa den
gang en stor, ube
bygget Fælled, som
tilhørte Kommunen,
der udlejede enkelte
Dele af den til for
skellig Anvendelse
(Tobaksplantager m.
m.), men en meget
betydelig Del af den
henlaa i en sumpig,
aldeles udvrkelig T il
stand. Af denne Fæ l
led udvistes om trent
B9000 Kvadratalen,
uden Vederlag, til de
ovennævnte Kirker.
A realet blev derefter
indhegnet med en
Ringmur og beplantet
paa fadles Bekost
ning, hvorefter Ind
vielsen fandt Sted
den 6te November
1760. Samtidig her
med blev Betalingen
for Begravelser paa
de indenbys Kirke-
gaarde betydeligt for
højet, for derved at
fremtvinge en Ind
skrænkning i disses
Benyttelse. Den nye
Kirkegaard toges da
i Brug, men benytte
des i Begyndelsen kun
af de mindre formu-
ende og til Frijords-
begravelser, idet for-
muende Folk hellere
vilde betale den høj
ere Afgift for at faa
deres afdøde begra
vede inde i Byen. Det
omtales derfor i et
Par af Biografierne i
Lahdes Bog*) som
noget enestaaende
blandt fornemme
Folk, naar de enten
lod deres afdøde be
grave paa den nye
K irkegaard eller ud
trykkelig forlangte
selv a t blive begravet
der. En Udtalelse af
R. Nyerup i Anledning
af en velfortjent Kan
celliembedsmand, J. S.
Augustins Begravelse
*) K obberstikkeren G. li.
]jah de udgav i 1811 et Skrift
om A ssistenskirkegaarden
paa Nørrebro m ed 14 K ob
berstik af de derværende
sm ukkeste M indesm ærker
og m ed L evnedsbeskrivel
ser over de Personer, paa
hvis G ravsteder M indes
mærkerne var oprejste.
215