213 / 288
Køkkenhave, vel be
sat og in d rettet med
skønne Lystgange af
mangfoldige Eske og
andre T ræer og Hæk
ker, er derfor et me
get nærsomt Sted.“
Den blev ogsaa snart
erhvervet af „den
stæ rke Mand“, efter
hvem den en Tid k ald
tes den stæ rke Mands
Have. — I Belejringen
1700 blev baade
Ravnsborg og Mester
Adams Have ødelagte.
Mester Adam klager
saaledes 1704, at hans
Frugthave ved Ravns
borg udi seneste Rup
tu r er bleven ruine
ret, da de store Træer
saavel som ved Ravns
borg og langs Bleg
dammen efter Befa
ling af de Deputerede
udi den kgl. Raadstue
bleve afhuggede, fordi
de ganske borttoge
Udsigten fra Volden
til Fælleden. 1725 fik
Ejeren af Store Ravns-
borg, Andreas Beh-
rentz, Privilegium paa
at brygge 01 og bræn
de Brændevin. 1727
falbød J. L. Hovgaard
Lille Ravnsborg, „som
til Værtsskab er me
get belejligt og med
gode Staldrum ind
re tte t.“ D ette er for
skelligt fra det „Lille
Ravnsborg“, som nu
ligger ved Solitude.“
Det her om talte
„Lille Ravnsborg“
nævnes som et meget
tarveligt B evært
ningssted, der ejedes
af en Inspektør Ivnob-
lauch, og som kun
besøgtes af de lavere
Klasser af Befolknin
gen. „Store Ravns
borg“ blev et større
Forlystelsested, hvor
der baade optraadte
Beridere og afbrænd
tes Kunstfyrværkeri.
Der opstod ogsaa flere
andre Forlystelsesha
ver i denne Del af
Nørrebro med „Kegle
bane og Beværtning“.
Om en ny A rt For
lystelse, der fremkom
i Begyndelsen af det
19de Aarhundrede,
fortæ ller Knud Bok-
k e n h e u s e r (i „Van
dringer paa det gamle
Nørrebro“) med W er-
l a u f f som Kilde, „at
den vakte stormende
D ig teren L udvig B ød tch er, t 1894.
F orfatteren Carl M øller, f 1898.
T eaterd irektør Severin A b rah am s, -¡" 1900.
213
Jubel; det var en fra
Rusland indført mæ r
kelig Indretning, man
aldrig havde set før
herhjemme; m anstud
ser nu til Dags ved at
høre, at det besyn
derlige Instrum ent
slet og ret var en
Svinggynge. I Bladene
fra 1804 klager Tidens
uundgaaelige Morali
ster over, at der her
sker et sandt Gynge
raseri i Byen, og at
ellers adstadige og
fornuftige Borgere
spilder deres kostbare
Tid og Penge paa at
gaa i Gyngen paa
Nørrebro. Det gaar
saa vidt, at man i
sædelig Forargelse
over denne unyttige
Anvendelse af sin Tid
foreslaar. at der læg
ges ikke blot en al
vorlig Afgift paa
„Gyngehøvdingen“,
men at det gyngende
Publikum skal give
en Art Forlystelses
skat for hver Tur.
Der udspinder sig h er
over en Strid mellem
de gyngelystne og de
gnavne, der ender med
den fornøjelig sindede
Partis Sejr, saa at
Nørrebro faar Lov at
beholde sine Gynger.“
P aa Ravnsborgsiden
laa der indtil langt
op i Aarene en Række
Blomster- og G artner
haver, og en af disse
er bleven foreviget i
dansk L itteratu rh isto
rie. Den ejedes af en
G artner Hansen, og
efter hans Død levede
hans Enke der med
sine to Døtre Mario
og Emilie. Hos denne
G artnerfam ilie lejede
Digteren Chr.W inther
— omkring Aaret 1837
— et Par Værelser,
og det varede ikke
længe, før hans let
fængelige H jerte
brændte varm t for
den ene af Døtrene,
den purunge og meget
smukke Marie Han
sen. Nabohuset til
hørte en forhenvæ
rende Koffardikaptajn
Gram, der holdt en
Slags, halvvejs pri
vat, Beværtning eller
vel snarere, hvad man
nu til Dags vilde k al
de et Pensionat, idet
der kun kom én fast