258 / 288
ker det gamle Hospital, er det en saare vanskelig Sag at faa ind
i et moderne Hospital. Der stilles Fordringer om saa og saa
mange Kubikmeter Luft pr. Seng og Kvadratmeter Lys pr. Væ
relse, om kæmpemæssige Ovenlys her og sorte Ventilationsskor
stene der.
Den Forskel, der er i de enkelte Bygningers Bestemmelser, gør
det næsten umuligt at give dem alle et ensartet Præg.
Hvad der ogsaa volder store Vanskeligheder, er de Tusinder af
Hensyn, som maa tages til Ingeniørarbejderne, der næsten paa
ethvert Punkt griber ind i Arkitekternes Arbejde. Der er med
andre Ord baade ti
og tyve Gange saa
mange Ting at klare,
som der var i salig
Frederik den Femtes
Tid. Da det ikke altid
er muligt at forlige
disse Hensyn, er Føl
gen ofte den, at Ar
kitekter og Ingeniører
lever sammen som
Hund og Kat. Dette
har imidlertid saa
langt fra været Til-
I
fælde paa Rigshospi
talet, hvor Arkitekter
og Ingeniører i 7 Aar
har haft Kontor Dør
om Dør, og hvor Sam
arbejdet altid har
været fortræffeligt.
I det hele er Ar
bejdet paa Rigshospi
t a l e t gennem Aarene
gaaet jævnt og roligt;
kun af og til partielt
afbrudt af en mindre
Strejke eller en En
treprenørs Fallit.
Det er klart, at den
ledende Arkitekt ved
et saa omfattende Ar
bejde i høj Grad maa
støtte sig til sine Med
hjælpere ved Tegnin
gernes Udarbejdelse,
idet det administra
tive, Konferencerne
med Komitémedlem
merne o. 1., ikke lev
ner ham Tid til en
indgaaende Behand
ling af hver enkelt
Bygning. Han maa som
oftest indskrænke sig
til at faa Planerne
udarbejdede i deres
Hovedtræk og angive
Hovedretningen for
Facadebehandlingen, medens den nærmere Udarbejdelse af disse
i væsentlig Grad maa lægges i Hænderne paa hans Medhjælpere.
I saa Henseende har Arkitekt B o r c h haft en udmærket Hjælper
i Arkitekt K. W a n n i n g , Formand for Tegnestuen, hvem store
Dele af det Ydre skyldes, ligesom han helt har Æren for Hospi
talskirkens indre Udstyrelse.
Som omtalt har Hospitalet Plads til op imod 1000 Senge. I
Forhold til Byggesummen er det et ringe Antal Patienter, men
Grunden dertil er, at Rigshospitalets vigtigste Bestemmelse er den,
at være Universitetshospital. Staten behøver et Hospital, der er
udstyret med et saadant Undervisningsmateriel, at Uddannelsen
af unge Læger og Sygeplejersker kan holdes oppe paa Højde med
Tidens Krav.
Derfor optages en væsentlig Del af Pladsen af Auditorier og
Øvelseslaboratorier for de Studerende, Enkelte af Auditorierne
rummer over 150 Mennesker og er indrettede med amfiteatralske
Bænke med Klapsæder i en Rundkreds om Foredragsholderen. En
Del af Hospitalet optages desuden af Polikliniker, idet saadanne
findes for kirurgiske, medicinske, dermatologiske, Øjen-, Øre- og
Børnesygdomme samt for Fødende. Alle Polikliniker har direkte
Indgang fra Gaden.
Hospitalets Grund omfatter 20 Tønder Land, er altsaa mellem
3 og 4 Gange saa stor som Kongens Nytorv. Hospitalet har med
de lægevidenskabelige Instituter 42 større og mindre Bygninger,
foruden Cycle- og Materialskure. Den største er Fødselsstiftelsen,
der med sin 105 Meter lange Facade er længere end Raadhusets
længste Side og kun
faa Meter kortere end
Kommunehospitalets
Facade mod Farimags-
gade. Det samlede
Areal af alle Bygnin
ger er 27221 □ Meter,
hvilket omtrent er det
firedobbeltc af R aad
husets.
Hvad der findes af
Møbler er heller ikke
lidt: Alene i detegent-
lige Hospital 3500 Sto
le, 400Lænestole, 1000
Borde, 500 Klæde
skabe o. s. v.
Det er en Selvfølge,
at alt, hvad man raa-
der over af moderne
Hospitalsteknik, er
bragt i Anvendelse.
Det bærende Princip
er det hygiejniske: at
undgaa Steder, hvor
Snavset kan lægge sig.
Derfor er alle Hjørner
og Kanter saavidt mu-
ligafrundede, alle Pro
filer paa Døre og T ræ
værk saaledes indret
tede, at man let kan
vaske Genstanden af.
P aa den anden Side
har man undgaaet de
Overdrivelser, som let
fremkommer, naar
man vil gøre det alt
for godt. Til Eksem
pel findes et Sted i
Tyskland et patolo-
gisk-anatomisk Insti
tut, hvor man med
stor Bekostning har
indrettet Sugelednin
ger fra Sektionsbor
dene, der skulde suge
dendaarlige Luft bort;
dem har man siden
maattet sætte ud af Virksomhed, da det viste sig, at de sugede
alt andet bort, der kom i Nærheden, Svampe o. 1.
Opvarmningen af Bygningerne sker naturligvis ved Hjælp af
Centralvarme. Til alle Sygestuer opvarmes Luften i Varmekamre
i Kælderen, hvorfra den efter at være filtreret stiger op til Stu
erne gennem Kanaler i Murene. Den forbrugte Luft forsvinder
gennem andre Kanaler.
Alle Bygningerne med Undtagelse af Villaerne er forbundne med
hverandre ved 2 Meter høje, underjordiske Tunneller, i hvilke alle
Hovedledningerne føres fra Kedelhuset og ud til de enkelte Bygninger.
En nærmere Beskrivelse af alle de tekniske Snedigheder, der
findes rundt omkring paa Hospitalet, tillader Pladsen ikke. Men
der er naturligvis, hvad der skal være af Kogegryder og Stege-
ovne, af Vaskemaskiner og Tørreindretninger, af Centrifuger og
Luftpumper, af Haner, Ventiler, Ventilatorer og Blandingsmeka
nismer o. s. v. i en Uendelighed.
Fra Mødet paa Fælleden den 5. Maj 1872, hvortil Socialdemokraterne Pio, Geleff og Brix imod
Autoriteternes Forbud havde indvarslet. Husarer og Politi hugger ind paa Mængden.
258