262 / 288
Om Bygningernes Ydre har der under Opførelsen hersket delte
Meninger hos Publikum. Det første Aarstid, da de yderste Byg
ninger endnu ikke var rejst og man ude fra Blegdamsvej kun saa
de 10 Sygepavilloner, hørte man kun Misfornøjelse. De lignede
Panserskibe, sagde Folk. Mere end een Gang, er det hændt, at
Arkitekt B o rc h af tilfældige Sporvognspassagerer, der passerede
Rigshospitalet og ikke kendte ham, har maattet høre paa lange
Foredrag om disse vederstyggelige Bygninger. Han har altid be
redvillig givet dem Ret.
I Aarenes Løb maa Opfattelsen imidlertid have forandret sig,
for nu hører man ikke andet end Lovord om den nye Grønne-
gaard. Naturligvis er man ikke under vore Breddegrader vant til
at se Huse uden Tag; men nægtes kan det ikke, at det giver
mere Lys og Luft paa det ret stærkt bebyggede Terræn, og dette
er da ogsaa Grunden til, at Sygepavillonerne — paa Byggeko
miteens Forlangende — intet Tag har. Herved undgaas ogsaa et
uhygiejnisk Tagrum.
Mange vil sikkert ogsaa forundre sig over den store Forskel,
der er paa Rigshospitalets Bygninger i Form og Farve. Som før
omtalt er det næsten en Umulighed at bringe Ensartethed ind i
Bygninger af saa væsensforskellig Karakter; Arkitekt B o r c h har
da foretrukket at gøre Skridtet fuldt og i Stedet bringe saa
meget Liv og Afveksling ind som muligt. Om det er de rette,
kan kun Eftertiden afgøre. Det kan maaske vare mange Aar før
det lykkes Efterslægten, at danne den ideale Hospitalstype, maaske
først naar vi faar en Periode, hvor Tekniken ikke gør saa rivende
Fremskridt som i vore Dage, saa Arkitekturen kan faa Tid til at
vinde med. Man maa huske paa, at et af de faa absolute Skøn
hedsidealer, vi kender, den græske Tempelgavl, var de gamle
Grækere flere Aarhundreder om at udvikle.
Mødet paa Fælleden den 5. Maj 1872.
I T ilslutning til vor korte Omtale al’denne Begivenhed Side 232 bringer vi lier en
noget fyldigere Beretning om Episoden, og benytter Lejligheden til at rette en Eejl,
vi bar gjort os skyldig i ved at kalde B r ix : Valdemar; lians Fornavn var Harald.
Af bemærkelsesværdige Begivenheder paa Fællederne bør, for
uden de omtalte ublodige Slag og Revuer, nævnes Socialdemo
kratiets Møder og Fester, som gennem en meget lang Aarrække
afholdtes her, og saavel 1. Maj som Grundlovsdagen indlededes
med Demonstrationstog, som udgik fra Arbejdernes Forsamlings
bygning i Rømersgade og sluttede omkring forskellige Talerstole
paa Nørrefælled, — og først og fremmest det Møde hvortil P ar
tiets Førere Pio, Geleff og Brix havde indkaldt i det nylig star
tede Dagblad „Socialisten“ til Afholdelse Søndag den 5. Maj 1872
og som fik et meget alvorligt Forløb.
Lørdag Middag lod Politidirektør Crone opslaa P lakater paa
Gadehjørnerne i København, som ikke alene forbød Fælledmødet
den næste Dag, men ogsaa ethvert andet Møde, hvortil „Interna
tionale“^ Bestyrelse sammenkaldte. Forbudet mødtes med For
bitrelse af Arbejderne, som overalt rev Plakaterne ned af Mu
rene, og paa et stormende Møde om Aftenen besluttede at trodse
Forbudet og afholde Mødet.
Om Natten blev Pio, Geleff og Brix anholdte og næste Dag afsagdes
Arrestdekret over dem, samtidig med at der foretoges Husundersøgel
ser overalt, hvor man kunde formode at finde Manuskripter og Papirer.
Rygtet om Arrestationerne bredte sig som en Løbeild over
Byen og tidlig om Morgenen samledes nogle af Sektionsformæn-
dene inden for P artiet og besluttede at opslaa en P lakat paa
Gadehjørnerne af følgende Indhold;
„Borgerne Pio, Brix og Geleff er arresteret i Nat Kl. 2. Berø
vede vore valgte Førere vil ethvert Forsøg af Arbejderne paa at
holde det berammede Folkemøde utvivlsomt kun føre til Neder
lag, og vor Bøn til dem, hvis Ye og Vel er Maalet for vor Kamp,
er, at de strængt afholder sig fra ethvert Brud paa den offentlige
Orden, der kun kan skade Arbejdernes retfærdige Sag“.
Store Vibenshus Aar 1913.