![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0254.jpg)
Plakaten var imidlertid ikke i Stand til at afholde Arbejderne,
som dels var ophidsede over det skete og beredte paa at forsvare
deres Forsamlingsret, dels nysgerrige efter at se, hvad der vilde
ske, fra allerede tidlig
0111
Eftermiddagen at samles ude paa Vej
ene omkring Fælleden, som holdtes besat af to Husareskadroner
og en talrig Politistyrke. Autoriteterne havde i det Hele taget
belavet sig paa en Revolution i København. Alle Rekruter var
konsignerede i Kasernerne; paa Amalienborg var Garden parat
til Udrykning; Kastellet, Hovedvagten og Raadhuset var besatte
af en større Infanteristyrke, Arsenalet forsvaredes af Artilleri og
de større Pengeinstituter, navnlig Bankerne, var ligeledes under
Bevogtning af Militær.
Da Mængden trods Afspærringen vilde trænge ind paa Fælleden,
kom det nødvendigvis til Sammenstød. Ved 4-Tiden forsøgte en
talrig Skare at bane sig Adgang fra Trianglen, den bagved staa-
ende Mængde trængte stærkere og stærkere paa, og det lykkedes
ogsaa tildels at komme ind paa Fælleden, hvor Husarerne med
lide nogen alvorlig Overlast. Hvormange saarede, der var paa
Arbejdernes Side, oplyses ikke.
For de tre Ledere
fik
Affæren en meget alvorlig Afslutning, idet
de den 28. Marts 1873, altsaa efter henved et Aars Varetægtsar
rest, dømtes for „Forbrydelser mod den offentlige Myndighed og
Orden,
i
alt Fald for Overtrædelse af Lov om Omordning af Kø
benhavns Politi samt for Forbrydelser med Hensyn til Religionen“,
alle tre til Forbedringshusarbejde: Pio i 6 Aar, Geleff i 5 Aar og
Brix i 4 Aar. Højesteret stadfæstede den G. August Dommen,
idet den dog nedsatte Straffen for Pio til 5 Aar og for Brix og
Geleff til 3 Aar hver.
St. Johannes S tiftelse.*)
Stiftelsen, der opførtes af Københavns Kommune i Aarene 1883
—1885 og toges i Brug den 21. Juli 1885, er beliggende paa 3 af
de tidligere saakaldte „Blegdamme“ mellem Sortedamssøen og
Parti af Sortedamssøen med den gamle Fredensbro (Gangbro) og St. Johannes Stiftelse set fra Østersøgade, Aar 1885.
dragne Sabler red frem imod Mængden og splittede den. Mæng
den svarede med Stenkast, og der opstod en ret haardnakket
Skærmydsel. Lignende Sammenstød fandt Sted i andre Udkanter
af Fælleden.
Imidlertid begyndte Mørket at falde paa, og det trak atter op
til en ret alvorlig Kamp, da Folkemængden ved en omgaaende
Bevægelse ad Øster Allé trængte ind paa Blegdamsfælleden, af
syngende Socialisternes March. Efter at en ridende Politiordo-
nans, der blev sendt ud imod den, havde maattet fortrække,
rykkede Husarerne atter frem og sprængte ind paa Mængden,
der søgte at forsvare sig med Stenkast. En Politistyrke paa 70
Mand kom til og slog under Dækning af Rytteriet løs med Sta
vene af al Magt. Da dette Angreb var afslaaet, vendte den væb
nede Magt sig mod Blegdamsvejen. Denne va,r imidlertid saa
overfyldt med Mennesker — hedder det i den officielle Rapport —-
„at det var besværligt nok at faa Mængden drevet ned imod
Sankt Hans Torv, og Politiet maatte ogsaa ved denne Lejlighed
flere Gange gøre Brug af Stavene“. Ogsaa fra Nørre Allé blev
Mængden drevet ned imod Torvet, hvor den omsider ud paa Af
tenen splittedes ved et Angreb af Politiet. Husarerne foretog
ligeledes et Chock endnu, før de afmarcherede.
Efter de officielle Opgivelser var 74 Husarer og 23 Politibe
tjente bleven ramt af Sten eller andre Genstande, uden dog at
Blegdamsvejen paa begge Sider af Ryesgade. Stiftelsen omfatter
3 Afdelinger:
1. Børne-Optagelsesanstalten.
2. Sygehuset.
3. Arbejdshuset.
De to førstnævnte Bygninger er beliggende paa Grunden mel
lem Sortedamsdosseringen og Ryesgade, medens Arbejdshuset med
Værkstedsbygning, Økonomibygningen med Køkken og Vaskeri,
en Bygning med Skole for Børnene og Beboelsesværelser, Brænd-
selsskuret, Staldbygningen, Kedelhuset med Desinfektionsanstalt
og Lighuset er beliggende paa Grunden mellem Ryesgade og Bleg
damsvejen.
B ø r n e - O p t a g e l s e s a n s t a l t e n har en fri og smuk Beliggen
hed nærmest ved Sortedamssøen og er omgivet af Haveanlæg og
Legepladser. Den er beregnet paa at modtage Børn, der paa Grund
af Forsørgerens Død eller af andre Grunde helt skal overgaa til
Kommunens Forsorg, og endvidere Børn, der midlertidigt, t. Eks.
medens Moderen er indlagt i Hospital eller i lignende Tilfælde,
skal forsørges af Kommunen.
Børnene forbliver her, indtil der er fundet et Plejehjem til dem,
i Reglen paa Landet, eller indtil de kan vende tilbage til deres
Hjem; i enkelte Tilfælde, naar de er nær Konfirmationsalderen,
*) „Københavns Kommunes Forsørgelsesvæsen i ældre Tider og i N utiden“.
„Kør og N u“. 7. Aarg. Nr. 12.
265