S_FørOgNu

Ø sterport efter en arkitekton isk T egning.

Østerbro.

Som bekendt stammode de nu nedrevne Volde med deres Porte

fra det 17de og 18de Aarhundrede:

Der var følgende Porte i Voldene: Vesterport opført 1668, Nørre

port 1671, Østerport 1708, Amagerport 1721.

I Aaret 1852 blev Demarkationslinien (ved en Fæstning Grænse

linien for den Del af Marken udenfor Glaeiet paa hvilken der ikke

maa bygges) ved Lov

rykket ind til Inder

siden af Søerne og der

fra, for Østerbros Ved

kommende, fra Sorte-

damssøens nordøstlige

Hjørne

til Orosund

gennem Citadels vejen.

Udenfor denne Linie

etableredes altsaa

Byggefrilied, men først

1870ern.es

Slutning

tog Byggeriet rigtigt

fat, hvad østerbi‘O1an-

gaar, medens sa-avel

Terrænet udfor Vester

som Nørrevold straks

blev bebygget.

Denne Lov af 1852

om Demarkationslini -

ens Flytning var et

Varsel om, at alle de

gamle Fæstningsværker

var opgivne og — Vol

dene dødsdømte —

man ikke ligesom i Pa

ris vikle bevare dem

som Mindesmærker, kvad maa dog ikke engang overvejede; man

rev straks ned for Fode og slog det indvundne Terræn i .Hartkorn

til Fordel for Kommunens Kasse,, som ogsaa i de Tider var uden

Bund og som man i Tidernes Løb derfor har set kunne sluge alt,

da de inaadeholdne og fremsynede Elementer i Kommunens Tje

neste jo forlængst er „en saga blott“.

Man begyndte som bekendt med at rive Portene ned, først faldt

i 1856 Norreport, derefter i 1857 Vesterport og Amagerport, og

endelig i 1858 'Østerport; der opstod derved de saakaldte Gab i

Voldene, hvoraf kun et, Nørreportsgabet, blev forsynet med en

Forbindelsesbro fra Voldskrænt til Voldskrænt.

E fterat Østerport i 1858 var nedrevet, opstod altsaa Østerbros

Gab. Terrænet udenfor Porten fik Lov at ligge urørt indtil 1895,

da man rev Østervold, med paastaaende Dronningens Mølle, ned

og opfyldte Stadsgraven med Voldens Jordmasser.

VI gengiver i det følgende de passerede Stadier for Portens,

Voldens og Stadsgravens Vedkommende ved en Række Billeder.

Først i 1871 havde

man Mod til at begynde

Nedrivningen af Vol

dene, som, med diverse

Afbrydelser, stod paa

til 1918 altsaa i 42 Aar.

Endelig var Maalet

naaet, saavel Portenes

som Voldenes „Saga“

var ude, og Mindernes

Tid var forbi.

Østerport laa som

bekendt oprindelig

paa

Kongens Nytorv for En

den af Østergade somvar

Byens Udkant. Udenfor

Porten begyndte Lan

det, men Kong Christian

IV begyndte 1647 at

flytte Volden og Porten,

som fra 1682 atter blev

flyttet under de senere

Konger, og først i 1708

var Porten (den i 1858

nedrevne Port), paa

hvilken Fir. |V ’s Navne

træk. anbragtes, færdig,

Saasnart man var passeret gennem Østerport, kom man ud paa

en Bro, som over Stadsgraven farte til åen saakaldte Ravelin, paa

hvilken Bunhuæ t var beliggende ligesom udenfor alle de andre

af Stadens Porte, som vi har beskrevet tidligere. Fra denne Ra

Glaeierne, over hvilke de smukke Alleer, som 'mærkværdigt nole

endnu eksisterer, i Anret 178.5, anlagdes som Forbindelse med det

egentlige Østerbro (nu Østerbrogade).

Efterat Porten, som forbandt „Rosenstands Bastion“ med „Grøn-

Østerport og Broen som forte over Stadsgraven i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede.

278