58 / 288
for Personer af Borger- og Embedsstanden i København, dog uden
Udelukkelse af saadanne, som i streng Forstand vel ikke kunne
henføres under disse 2 Samfundsklasser, men som især paa Grund
af agtvæ rdig Vandel egne sig til at bringes i Samliv med S tif
telsens øvrige Beboere“. Denne Tanke om Samliv i et Hjem har
altid staaet som en Hovedopgave for Styrelsen jævnsides Plejen
af de Lidende. Allerede da man drøftede Betingelserne for Op
tagelse og var i Tvivl, om S tiftelsen i Henhold til sit Navn blot
skulde være for syge eller ogsaa. skulde optage Beboere, der kun
var gamle, vedtog man det sidste, og der har derfor altid i S tif
telsen væ ret en Del Beboere, der ikke kunde betegnes som syge,
men kun som alderdomssvage.
Bestræbelserne, for at H jemmets Beboere skulde føle sig som
hørende til éen Familie, har fundet en værdifuld S tøtte i den
konsekvente gennemførte Lighed for alle, idet Betalingens Stør
blev deres Opgave at træde til og virke sammen med B r a n d e s
Med aldrig svigtende Interesse for Sygehjemmet og dets Beboere
har de ledet Udviklingen, h aft gode Aar, men ogsaa trange Kaar,
navnlig i Firserne, da V arelotteriet gav ringe eller ingen Indtægt,
og liar skabt en Anstalt, der staar som en af de første i sin Art.
E fter E tatsraad B r a n d e s Død i 1894 har følgende virket som
lægekyndige D irektører: Professor, Dr. med. O. S to r c h til 1896,
Professor, Dr. med. G. F. B o rc h til 1906 og efter dette Aar P ro
fessor, Overlæge, Dr. med. V. H e jb e rg .
Den nuværende Bestyrelse bestaar af E tatsraad L. I. F le ro n ,
Formand; Professor Dr. med. Overlæge V. B ie; K aptajn O lu f
D a lb e r g ; Overlæge N. P. E r n s t, lægekyndig D irektør; Tøm rer
mester S. M. G r u m s tr u p ; Oberst T. G r u t, Næstformand; Over
retssagfører A. H e lw e g L a r s e n ; Vekselerer J o h a n Le v in ;
Fru D o r o th e a M a rs t r a n d ; Oberst H. P a r k o w ; Pastor D. C.
Ladegaarden set fra Tøm rergade efter at L adegaardsaaen forsvandt o g blev erstattet af A aboulevarden.
O riginalen tilh . B ym useet.
relse, stor, lille eller slet ingen, re tte r sig efter enhvers Evne, og
egentlig kun ved Optagelsen liar nogen Betydning, ved at de
højst betalende har lettere Adgang til de bedre Væ relser; —
tiaar Vedkominende først er in stalleret derinde, tages in tet Hen
syn til, om der betales eller ej. Beboere og Betjening faar den
samme Kost; Ændringer i denne foretages kun af diæ tetiske
Hensyn.
Stiftelsen yder Beboerne Bolig, Indbo (forsaavidt det ønskes),
Lys, Varme, fuld' Kost, Vask, Sygepleje (herunder Læge og Me
dicin) og gejstlig Forsorg; Beboerne behøver altsaa kun Penge til
Klæder og Smaafornodenheder, og har de ikke det, hjælpes de
ogsaa paa dette Punkt.
Som Formænd i Komité og Bestyrelse h ar følgende v irk et:
Pastor C. B ru u n fra 1852 til 1859, E tatsraad, Finanshoved-
kasserer 11. C. S tæ g e r til Nytaar 1875, Overretsprokurator V.
R o d e til 1886 og fra dette Aar Højesteretssagfører Ch. S h aw
og efter hans Død Højesteretssagfører E. T r o lle .
Men sæ rlig bor fremhæves Konferensraaderne J e t s m a r k og
\. (’. S c h m id t, der var adm inistrerende D irektører, førstnævnte
fra 1859 til 1879 og den sidstnævnte fra dette Aar til 1908; det
P r i o r ; D irektør A n d r. S e id e lin ; Overretssagfører E. S ø e b o rg ;
Overlæge Dr. med. F. V o g e liu s ; Forstander og Kasserer, Kam
merjunker, Intendant F. G r tin e r, Læge F. E. H ø y ru p og Præ st
J. S. M ü lle r.
I 1918 tilbagekøbtes Sygehjemmet med tilhørende Have af
S taten til Udvidelse af Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,
og H jemmet opfører for Tiden nye Bygninger paa „Ordruplund“,
Ordrup vej 32.
____________
Forinden vi fortsaMter vor Vandring langs med Ladegaardsaaen
og dens Efterfølger, Aaboulevarden, kaster vi et lille Blik ud ad
Falkonéralléens Fortsæ ttelse, den nuværende Jagtvej, og drager
en Sammenligning mellem før og n u ; opmuntrende er Synet ikke,
hvilket Læserne sikkert vil indrømme efter a t have b etrag tet
Billederne Side 34.
Paa det øverste ser man en næsten landlig Idyl. Vejen er flan
keret paa begge Sider af store smukke Træer, og udenfor disse
ligger Marker og G artnerier, og i Forgrunden Broen over Lade
gaardsaaen med sine smukke gamle Stensætninger, som af Grunde,
som vel kun Byens vise Fædre form aar at forklare, m aatte vige