56 / 288
k o n é r g a a r d “ , om hvis Oprindelse der kun findes faa og lidet
om fattende Oplysninger. Dog vides det, a t den allerede i 1695
træ ngte til Reparation, og i en Indstilling fra 1707 hedder det,
at Gaardens Brøstfældighed har Tid efter anden saaledes for
meret sig, at hverken Folkene eller Falkene derudi mere kan
være tør eller bjerge sig. Her var dog endnu kun Tale om, at
Tagene m aatte tækkes med Ror, „som udi Dyrehaven kunde haves“,
og Væggen med „Leer, K lint og Flid (?)“, og i 1749 lyder lignende
Klager, som foranlediger Reparationer, hvortil bevilgedes 850 Rdl.
I et Andragende af 1790 beskrives Falkonérgaarden saaledes:
Hovedbygningen var in d rettet til Vaaning for Falkonér Me
steren, og i samme var tillige en Borgerstue til fælles Brug for
alle Falkonérerne, og et lille Kammer paa tre Fag, som var over
lad t Mestersvenden til Beboelse. I den østre Ende af samme Byg
ning fandtes en Stald for de til Falkonériet hørende Jagtheste og
et Kammer for Karlen, som passede dem. Den vestre Side af
Bygningen var ganske bestem t for F a lk e n e ; der fandtes et „Siet
falke Kammer“ og et „Islænder Kammer“ sam t et 27s Fags Væ
relse, hvor tre Drenge opholdt sig for at passe paa, om nogen af
Falkene skulde falde ned om Natten.
1 den østre Side fandtes en lille Stald til Falkonér Mesterens
Arbejdsheste, en Ko og til Jagthundene, sam t Karle- og Hønse-
kammer, der senere blev overladt den næstæ ldste Falkonérsvend
til Beboelse. I samme Bygnings nordøstlige Ende var in d rettet
et Vaskerhus paa 4 Fag; de øvrige t'a g brugtes til Duerne. I en
nordøstlig, lille Bygning, der nok var afsondret fra det øvrige,
befandt sig et stort Kammer til Kragerne, 2 Kamre til Uglerne
og 2 smaa Vognremiser. I Falkekam rene var Bænke og Rækker,
beklædte med uldent Tøj, saakaldte Borde o. s. v.
I 1791 udtaltes i nogle E rklæ ringer fra Falkonérmesteren og
Overfalkonérmesteren, a t Kongen i 19 Aar ikke havde benyttet
Falkejagten, ligesom Hoffet heller ikke i de sidste Tider havde
beny ttet sig af Falkejagtens Fornøjelser, og som Følge heraf blev
saavel Falkenes som Falkonérbetjentenes Antal indskrænket. —
Den sidste F alkejagt skal være afholdt i 1803 til Æ re for H er
tug W ilhelm af Gloucester, og i 1810 blev Falkonériet, der tilsidst
kun var bleven bibeholdt for at give fremmede Hoffer, senest det
portugisiske Hof, P resenter af Falke fra Island, nedlagt og Falkonér
gaarden med tilhørende 5 Td. Land bortforpagtet, og senere i 1818
solgt til Kapelmusikus Bruun, der her havde anlagt en Vokslysfabrik.
Ved Falkonérgaarden delte Falkonéralléen sig i to Grene, hvoraf
den ene, den nuværende Jagtvej, fo rtsatte ud til Vibenshus
(Strandvejen), medens den anden førte ind til Nørrebro ved Blaa-
gaard (se Kortet Side 10).
Ad denne kørte K r o n p r in s F r e d e r i k (VI) i September 1790
efter sin Formæling med P r i n s e s s e M a r ie S o p h ie F r e d e r i k k e
til B laagaard, hvorfra Indtoget til København fand t Sted. Uden-
for Falkonérgaarden paraderede Falkonérmesteren og alle Falko
nérerne i deres Uniformer med de kongelige Falke paa Hænderne,
og skraas overfor stod Bønderpiger fra Valby og Frederiksberg
By i deres skønneste P yn t og med Blomsterkurve, hvoraf de under
Afsyngelse af en Festsang strøede Blomster, idet Herskaberne
passerede forbi. —
Ved Falkonéralléen og dens nærmeste Omegn opførtes i Tidernes
Lob en Del større og m indre Gaarde, a f hvilke kan nævnes:
„Frydenlund“, ..F rederikkeshaab", „Sindshvile“ og „Landlyst“, og
tæ t ved Falkonéralléen ved nuværende Rolighedsvej laa „Voks-
blegen“, hvis første kendte Ejer Nicolaj Ahrentsen 1749 solgte
den til L y d e r S t i e f k e n , som 1758 afhændede den til Højeste
retsadvokat, G eneralauditor i Marinen A n d r e a s B ru u n (1714—
1798), der her opforte et Landsted, som han efter sin første Hu
stru A n n a M a r ie A ls gav Navnet „M ariendal“. A llerede 1762
solgte han for 2200 Rdl. Gaarden til Renovationsinspektør N ie ls
P e d e r s e n S e h iø tt, der 1763 afhændede „Mariendal“, nu „Rolig
hed“ kaldet, til C h r is ti a n L u b ie n , som 1779 overlod Ejen
dommen til C o n r a d A le x a n d e r F a b r i t i u s d e T e n g n a g e l.
Denne afstod 1797 Ejendommen til Sekretæ r E m a n u e l R a fn ,
der 1804 skødede Rolighed til Sekretæ r C h r i s t i a n La u tr u p .
B landt Gaardens senere Beboere kan nævnes D igteren J. C.
H o s tr u p , som her skrev „Soldaterløjer“.
Fra Gaarden, som den Dag i Dag staar i sin gamle Skikkelse
paa Rolighedsvej Nr. 21, bortsolgtes i Tidernes Løb Jorden, dels
til den kgl. Veterinæ r- og Landbohøjskole og dels til Bebyggelse.
Foran Falkonérgaarden laa en Ejendom, kaldet „Nørre Alléen-
lyst, senere Forlystelsesstedet „Aahuset“, og lige overfor denne
opførte en Mand ved Navn J a c o b D a h l, som i 1774 havde faaet
Skøde paa en Jordlod af Frederiksberg IJovedgaard, et Lyststed
„Falkendal“ kaldet. 1786 afhændede han Gaarden til Hoftømmer-
leverandør J a c o b C h r i s t i a n A a g e s e n , der opkaldte Gaarden,
vistnok efter sin Søster, „M ariendal“, og som 1794 solgte den til
Baron F r e d e r i k G u s ta f S t i e r n b l a d for 18,000 Rdl. Paa denne
Gaards Jorder anlagdes senere „M ariendalskvarteret“ (se Billedet
Side 22 og 23).
Gaarden „Godthaab“ opførtes og anlagdes af H e n r ik V ium
paa nogle 1769 af Kongen erhvervede Jorder af Frederiksberg By.
Han solgte Gaarden 1775 til A b ra h a m S c h n e id e r , fra hvem
den .1786 overgik til J o h a n H a n se n . „Godthaab“ blev 1789 med
et Tilliggende af 20 Tdr. 6 Skpr. afhæ ndet til R egim entskvarter
m ester F r e d e r i k F u g l for 10,800 Rdl. Han afstod 1792 E jen
dommen til Baron L u c a s de B r e tt o n for 52,000 Rdl. Den b e
stod da af en „Borgegaard“, hvori et Vaaningshus i 4 Etager, 2
Sidehuse i éen Etage, og et lille énetages Sidehus. Samme Aar
gik Baronens, paa Godthaab boende, Svigerfader P e d e r B jø rn
fallit.
Gaarden ligger endnu i sin oprindelige Skikkelse paa Godthaabs-
vej Nr. 77.
„ G r ø n d a l“ , eller som den oprindelig kaldtes, „K althuset“, er
den ældste af Frederiksbergs Gaarde. Den opførtes oprindelig til
K rudtmølle af den 1672 afdøde Overtøj mester P e t e r K a lt li o f f,
efter hvem den havde Navn. E fter K a ith o f f s Død ejedes den
af Admiral N ie ls J u e l.
Ved Auktionen efter Bryghusforvalter P e t e r K l a u ni a n n solg
tes Gaarden 1711 for 4200 Rdl. til B a r h o ld H ø w is c h og blev
før 1760 tilskødet Kammerherre A d am C h r is to p h e r H o ls te n ,
der 1765 for 12,000 Rdl. afhændede „G røndal“ til S te p h e n J e s
p e r s e n K ru s e , fra hvis Opbudsbo det 1773 erhvervedes af D i
rektionen for det 1771 i Amsterdam oprettede Assurancekompagni,
der a tter 1774 skødede det til førnævnte A b ra h a m S c h n e id e r
for 22,000 Gylden. 1785 blev „Grøndal“, der da var underlagt
„Godthaab“ og havde 8 Tdr. H artkorn Tilliggende, for 6659 Rdl.
solgt til ovennævnte J o h a n H a n s e n .
Fra 1837 til 1882 ejedes „G røndal“ og den tilstødende Gaard
„Fiintholm “ af den bekendte Politiker B a l t h a z a r C h r is te n s e n .
Københavns Sygehjem.
P aa Rolighedsvej, ved Siden af det før, om talte „Rolighed“,
ligger „Københavns Sygehjem“, hvis Oprindelse og Virksomhed
har Krav paa en kort Omtale.
I November 1852 offentliggjorde den senere saa bekendte F ilan
trop, Dr. med. Ludvig Israel Brandes i „Berlingske T idende“ nogle
A rtikler „Om d e n o f f e n t l i g e L T n d e r s tø tte ls e i K ø b e n h a v n
fo r S y g e a f M i d d e l s t a n d e n “ , hvori han skildrede disses
ulykkelige Kaar, naar de var bievne uhelbredelig syge og ikke
havde andre Steder at ty til end Fattigvæ senets Lemme-Stiftelser.
Afhandlingen konkluderede i et Forslag om ved privat God
gørenhed a t oprette en Sygestiftelse, der „skulde være for lang
varige, uhelbredelige Sygdomme, hvad Frederiks Hospital er for
de hurtigt forløbende; den burde derfor optage saavel betalende
som fritliggende Syge, hvorved Udgifterne for de fritliggende ved
Fordelingen paa et større Antal formindskes. Opholdet i Stiftelsen
m aatte man søge at gøre saa hyggeligt, at P atienterne følte sig
som i et Hjem, og det foreslaas at kalde en saadan Anstalt e t
Sygehjem“.
Idéen slog an, og der dannedes straks en Komité, som fremkom
med Opfordring til a t yde Bidrag til et Sygehjem. Rige Gaver
indkom, dels ved Bidrag, dels ved en Festbasar i Ridehuset, som
indbragte ca. 14,000 Kr., og vel bragte K oleraaaret 1853 en Stands
ning, men det viste sig siden, at den vakte Interesse for Syge
hjemmet havde bevirket, a t dette blev betæ nkt i mange af de i
denne uhyggelige Periode saa hyppige Testam enter.
En stor Sangfest, som Komitéen arrangerede paa Skydebanen i
1856, mislykkedes fuldstamdig paa Grund af V ejret øg bragte et
betydeligt T a b ; men dette Uheld ansporede E m a n u e l B e n d ix
til a t undfange en lykkelig Idé, som heldig gennemførtes, nemlig
Sygehjemmets V arelotteri, som navnlig i de forste Aar indbragte
betydelige Summer, ofte 30—40,000 Kr. om Aaret.
I 1856—59 gav det 120,000 Kr., og d ette i Forbindelse med
store Gaver, navnlig Frk. A. H e y lig e r s paa 50,000 Kr., gjorde
det muligt at bygge.
Man var saa heldig a t faa en udmæ rket og billig Grund, Idet
50